1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Forsvarets Efterretningstjeneste

pslag: Administrativ medarbejder til ledelsessekretariatet i FE’s Sektor for Forsvarsstøtte

Fuldtid

Permanent

Kastellet 30, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2441950
|
Indrykket for 95 dage siden
Vil du bidrage til effektive sagsgange, optimering af operative leverancer, og være med til at sikre, at FE’s ledelse altid har det bedst mulige beslutningsgrundlag til rådighed? Så har vi en ledig stilling i ledelsessekretariatet i Sektoren for Forsvarsstøtte.



Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Ledelsessekretariatet i Sektoren for Forsvarsstøtte har som primær opgave at sikre, at sektorchefen - der indgår i FE’s direktion - har det bedst mulige beslutningsgrundlag til rådighed for såvel den overordnede strategiske ledelse af sektoren som den daglige drift og styring.

Der er tale om et lille, nystartet sekretariat med gode muligheder for at få indflydelse på både arbejdsgange og egen opgaveportefølje. Sekretariatet har fokus på at levere produkter af høj kvalitet, procesoptimering samt at opretholde en dagligdag, hvor vi har det sjovt selv om vi nogle gange løber stærkt.

Dine kolleger er primært akademikere, der har ansvar for udarbejdelse, kvalitetssikring, sagsstyring og godkendelsesprocesser forbundet med sektorens operative leverancer, herunder analytiske produkter og policy-produkter, samt mødehåndakter og talepapirer. Sekretariatet har desuden ansvaret for sektorens NATO portefølje.

Du skal indgå i sekretariatets daglige arbejde med at betjene sektorchefen og koordinere sektorens input til forskelligartede sager til FE’s øverste ledelse og Forsvarsministeriets Departement, omhandlende alt fra støtte til militære operationer, offensive og defensive cyberoperationer samt militær sikkerhed.

Du vil få ansvar for en række opgaver til administrativ understøttelse af sektorledelsen. Dette indebærer bl.a. styring af sektorledelsens kalender og mødeaktivitet, journalføring, regnskabsopgaver samt praktisk forberedelse og gennemførelse af møder og arrangementer.

Du vil desuden under ledelse af sekretariatschefen, sammen med den øvrige del af ledelsessekretariatet, skulle assistere som tovholder i forhold til tidsfrister og leverancer.

Du vil få en afvekslende arbejdsdag, der indeholder tæt koordination med chefer og kollegaer internt i FE og med eksterne samarbejdspartnere.



Du og din baggrund er vigtig
Du sætter pris på gode kollegaer, er god til at samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du kan arbejde på tværs af faggrænser, kan ”tale med alle” både telefonisk og ansigt til ansigt, og du kan tilpasse din kommunikation til modtageren.

Du er ansvarsbevidst og omhyggelig i løsningen af dine arbejdsopgaver – også de rutinemæssige – og du kender dig selv godt nok til at vide, at du kan arbejde med stor diskretion i opgaveløsningen.

Din baggrund kan være som kontoruddannet eller en relevant militær baggrund med erfaring som kontorhjælper. Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du kan tale engelsk på samtaleniveau.



Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste. Vi arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver. Men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Stillingen er placeret i FE’s Sektor for Forsvarsstøtte. Sektoren har ansvaret for at støtte Forsvaret og NATO og har bl.a. ansvar for den militære sikkerhed inden for Forsvarsministeriets område. Herudover yder sektoren efterretningsmæssig støtte til militære operationer, og støtter Forsvaret med både offensive og defensive militære cyberoperationer.



Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Stillingen kan søges af både civile og militære.


For civile:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere i staten (HK). Stillingen indeholder en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.


Militære ansættelsesvilkår:

Stillingen er en overkonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være København.



Sådan søger du stillingen

Du skal sende din ansøgning, CV og uddannelsesdokumentation via stillingsopslaget, senest den 21. december 2023.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i løbet af uge 2 og 3, 2024 og stiler mod en ansættelse snarest derefter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. I emnefeltet anføres ”ADM i LE-SEK.”

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”UDSYN” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Systemforvaltning

    Erfaren kollega med administrativt tæft og digitalt mindset til Systemforvaltningen

    Fuldtid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du interesseret i digitalisering og systemforvaltning? Arbejder du struktureret og detaljeorienteret med evnen til at holde overblikket i travle situationer? Så har vi en spændende mulighed for dig... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Har du lyst til at være en del af en spændende arbejdsplads, hvor vi udfører en bred vifte af løn- og HR-relaterede opgaver? Så har vi dit næste job. Om os og jobbet Center for Løn og Personale i Købe... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Spaniensgade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Rusmiddelcenter København søger en medarbejder til administrative opgaver i Rusmiddelenheden for Udgående Specialiserede Tilbud (RUST). Enheden omfatter URUS, som er et udgående tilbud om rusmiddelbeh... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job