Ved Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København, er en stilling som overlæge eller afdelingslæge på Psykoterapeutisk Klinik ledig til besættelse pr 1.11.2023 eller efter aftale. Om Psykoterapeutisk Klinik Psykoterapeutisk Klinik er Psykiatrisk Center Københavns ambulante klinik for depression, angstlidelser, PTSD, OCD, emotionel ustabil og ængstelig evasiv personlighedsstruktur.
Arbejdet er meget varieret: intern visitation, indledende vurdering, second opinion, psykoterapi individuelt og i gruppe og psykofarmakologisk behandling. Arbejdsformen er tværfaglig, men der er også et løbende samarbejde og faste møder mellem klinikkens læger og gode muligheder for kollegial sparring. Klinikken er en interessant og udfordrende arbejdsplads, hvor psykoterapi er den dominerende behandlingsform.
Der er gode faglige udviklingsmuligheder med kliniske konferencer, intern undervisning, mulighed for uddannelse og flere igangværende forskningsprojekter.
Stillingen som speciallæge er i team 4, der varetager behandling af angstlidelser og OCD både i hovedfunktion og regionsfunktion (i alt 458 patienter årligt). Behandling ydes i ”pakkeformat” i hovedfunktionen og i længerevarende, individuelt tilpassede forløb i regionsfunktionen. Patienterne har en eller flere angstlidelser og vekslende grad af kompleksitet.
Hovedbehandlingsmetoden er kognitiv adfærdsterapi i gruppe. Manualer og behandlingsform er under stadig udvikling. Teamet er tværfagligt (psykologer, læger, fysioterapeut og specialpsykolog) og samarbejdet mellem faggrupper er meget velfungerende. Der er både psykoterapi- og lægefaglig supervision. Nyansatte tilbydes uddannelse i psykoterapi.
Overlægen/afdelingslægen vil få et tæt samarbejde med teamkoordinator, Nadia Qureshi.
Dine kvalifikationer Vi søger en speciallæge, der har
- stor interesse for patientgruppen, for diagnostik og for psykoterapi, specielt kognitiv adfærdsterapi
- stor interesse for psykofarmakologisk behandling
- gode evner til samarbejde
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
Klinikken ledes af specialpsykolog Nicole K. Rosenberg og fra 1.11 også af specialeansvarlig overlæge.
Klinikken er beliggende i dejlige lokaler i Nannasgade på Nørrebro og har i alt ca. 50 ansatte (læger, psykologer, psykoterapeuter og sekretærer).
Løn og vilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Vi ønsker du starter pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Har du spørgsmål? Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til klinikleder, adj. professor Nicole K. Rosenberg på tlf. 22259539 eller på mail
[email protected] –eller til klinikchef Birte Smidt på tlf. 38 64 70 02/ 01 eller på mail
birte.smidt@regionh.dk
Yderligere information om centeret kan findes på
http://www.psykiatri-kobenhavn.dk Søg stillingen Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden
senest 20. september 2023. Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Samtaler med ansøgere vil foregå i uge 39.
Fakta om Psykiatrisk Center København Psykiatrisk Center København (PCK) undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C. Det svarer til et område med ca. 250.000 borgere. Centeret er Danmarks største og har ca. 800 årsværk ansat, 191 psykiatriske senge, ca. 85.000 ambulante kontakter og 7500 skadestuebesøg årligt.
Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og
geografisk
placeret dels på Rigshospitalsmatriklen, på Bispebjerg Hospitals og Gentofte Hospitals matrikler samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet. Centret har derudover 3 distriktspsykiatriske centre, hhv. på Østerbro, Nørrebro og i København NV. Der rådes over OPUS-team, 3 Opsøgende Psykiatriske teams og et opsøgende Ældreteam.
PCK behandler bl.a. patienter med skizofreni, depression, mani, neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Herudover har centeret en række specialeområder så som psykoterapi, angst, OCD, anoreksi, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, somatisering og liaison, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Forskning er højt prioriteret på PCK. Der er på Centret ansat 5 professorer. Forskningen på PCK er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. Vi har således mange forskningsinteresserede ansatte, og der er rig mulighed for deltagelse i projekter, hvis man er interesseret.