Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) åbnede sidste år en ny behandlingsinstitution for børn med psykosociale og psykiatriske vanskeligheder i Sydhavnen. Vi søger en psykolog, som vil være med til at udvikle vores institution og skabe de bedste rammer for børnene.
Villa Frederik – et tilbud, der skal sikre det gode børneliv i samarbejde med forældrene
Villa Frederik er en døgninstitution målrettet børn i alderen 6-14 år, som har socioemotionelle, adfærdsmæssige eller psykiatriske udfordringer. Målgruppen har varierende behov for pædagogisk, praktisk, social, skolerelateret og følelsesmæssig støtte. Derfor udarbejdes der individuelle behandlingsplaner for hvert enkelt barn for at sikre relevant omsorg samt støtte til trivsel og udvikling.
Familie og netværk spiller en afgørende rolle for børnenes udvikling og trivsel, så vi arbejder med en helhedsorienteret indsats, der også omfatter barnets familie og med mulighed for anbringelse af søskende.
Familiebehandlingen er en central del af behandlingsindsatsen tilpasset den enkelte familie og kan foregå på institutionen såvel som hjemme hos forældrene.
Villa Frederiks behandlingsarbejde er baseret på neuroaffektiv udviklingspsykologi, hvilket danner forståelse for barnets udvikling. Derudover arbejder vi med Low Arousal, mentalisering, traumebaseret tilgang og Safewards. Sammen med barnet og forældre sætter vi enkle, tydelige og handlingsrettede mål for behandlingsarbejdet. Ledelsen og psykologerne har sammen det behandlingsmæssige ansvar, hvilket tilrettelægges gennem kontinuerlige team- og delmålsmøder samt behandlingskonferencer.
Villa Frederik er en døgninstitution under CSP, som er en del af Københavns Kommunes socialforvaltning. Samlet består CSP af fire døgninstitutioner, to forebyggende tilbud og to dagbehandlingsinstitutioner, som også er målrettet børn med forskellige socialpsykiatriske udfordringer. Du kan læse mere om CSP her.
Du bliver en del af et psykologteam på tværs af CSP
Du vil primært være tilknyttet Villa Frederik, men også indgå i et tværgående psykologteam, som har stor indflydelse på udviklingen og den faglige tilgang i centret. Teamet kvalificerer behandlingstilgange på institutionerne, udvikler arbejdet med behandlingsplaner samt varetager rådgivende og terapeutiske opgaver fra institutionerne.
Teamkonstruktionen gør, at der er mulighed for at være flere om særligt svære opgaver, være i løbende faglig sparring og hjælpe hinanden på tværs.
Om stillingen
Du vil arbejde tæt sammen med Villa Frederiks anden psykolog samt vores socialrådgiver.
Du får en central rolle i at udvikle og understøtte de faglige opgaver i Villa Frederik og være med til at sikre sammenhæng, retning og kvalitet i institutionens visitation, behandlingsarbejde og -strategi. Der forekommer desuden opgaver inden for de følgende områder.
I relation til personalet:
I relation til børnene, de unge og deres familie:
Administrative opgaver:
Om dig
Vi ønsker, at du
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn er i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Ansættelsesstart senest den 1. maj 2024.
Stillingen er normeret til 30 timer ugentligt. Arbejdstiden vil typisk foregå i dagtimerne, og du har indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden. Du sidder sammen med de andre psykologer i teamet 1-2 gange om ugen, hvor I har mulighed for faglig sparring.
Villa Frederik ligger på Glucksvej, 2450 København SV.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest samt udvidet reference i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte institutionsleder Charlotte Helbo på 2434 9247.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde, vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.
Børn og unge | Socialjob (kk.dk)
Søg via linket senest søndag den 17. marts 2024
Vi indkalder løbende til samtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir