1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Styrelsen for Patientsikkerhed

Regnskabsmedarbejder med stærke IT-kompetencer til EU-Sygesikring

Fuldtid

Permanent

Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Styrelsen for Patientsikkerhed
ID: 2752489
|
Indrykket for 41 dage siden

Er du en dygtig og effektiv regnskabsmedarbejder med stor interesse for IT og databaser, der gerne vil være med til at sikre afregning ift. andre EU-lande for sundhedsbehandling og systemanvendelse og udvikling? Så har du muligheden for, at blive en del af en flok engagerede kollegaer, der sørge for økonomi ind og ud af Danmark til EU-landene.

Om Autorisation & EU-Sygesikring
Du bliver en del af en enhed, hvor der for nuværende er 55 medarbejdere med forskellige baggrunde, der blandt andet arbejder med:

  • EU-Sygesikring, herunder administrerer mellemstatslig refusion af udgifter til sundheds- og plejeydelser i henhold til EU-retten. Sektionen yder generel vejledning af borgere og virksomheder om sygesikring og ret til behandling ved rejser eller flytning til udlandet efter EU-regler, nordiske regler og bilaterale sikringsaftaler. Sektionens regnskabsteam, hvor stillingen er ledig, varetager afregning og regnskab for sygesikringsydelser med EU-/EØS-landene, Storbritannien og Schweiz. Alt dette da sektionen for EU-sygesikring er det danske forbindelsesled til EU.
  • Autorisationer af danskuddannede sundhedspersoner inden for 19 forskellige faggrupper og systemunderstøttelse af sagsbehandling.
  • Autorisation af udenlandsk uddannede sundhedspersoner, herunder vurdering af om ansøgere opfylder betingelserne for at opnå dansk autorisation.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af et regnskabsteam i EU-Sygesikring, som udgør 5 kontorfunktionærer. Teamet er en del af en samlet sektion på i alt 13 medarbejdere, der har ansvar for alle arbejdsopgaver på EU-sygesikringsområdet.

Dine primære arbejdsopgaver:                                                                

  • Være ansvarlig for din egen portefølje af lande, herunder kreditor- og debitorstyring.
  • Sørge for kontrol og gennemgang af udenlandske regningskrav.
  • Udarbejde indsigelser imod krav og sende regningskrav til udlandet.

Afhængigt af dine kvalifikationer og interesser vil det også være muligt at varetage følgende opgaver:

  • Yde vejledning og support såvel telefonisk som skriftligt til brugere af teamets it-systemer i regioner og kommuner.
  • Opbygge og udvikle rapporter fra datawarehouse til brug i teamet og videregivelse til regioner og kommuner.
  • Deltage i arbejde med udvikling af it-systemer med udgangspunkt i solid forståelse af forretningsgangen.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant kontoruddannelse eller lignende inden for regnskab gerne med et par års erfaring inden for regnskabsområdet og it. Det er en fordel, hvis du føler dig tryg ved opgaver som omfatter it-support og faglige oplæg overfor kolleger og samarbejdspartnere.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring og er fortrolig med regnskabssystemer. Kendskab til statslige IT-systemer som Navision og SDI vil være en fordel.
  • Har erfaring med Officepakken og herunder særligt at arbejde med Excel.
  • Er struktureret, kan se og beskrive logiske sammenhænge ved formulering af arbejdsgange, brug af it-systemer og opbygning af rapporter.
  • Er serviceminded og åben for at lære nyt.
  • Er velformuleret på dansk og engelsk i både skrift og tale, ligesom kendskab til andre europæiske sprog vil være en fordel.
  • Er ansvarsfuld, tager initiativ og varetager dine opgaver selvstændigt med omhyggelighed og engagement.
  • Er god til at samarbejde og tager medansvar for teamets trivsel.
  • Trives med rutineopgaver og samtidig kan håndtere både ad hoc-opgaver og forandringer.
  • Trives med en hverdag i højt tempo, hvor opgaverne kan udvikle sig i løbet af dagen, og hvor du stadig har overblik og evner at overholde tidsfrister.

Vi tilbyder
Et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer ift. faglige udfordringer.

Vi har en rar og uformel omgangstone og sætter pris på et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde mellem forskellige personer og fagligheder er nøglen til succes.

Vi er derudover en arbejdsplads der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.

Du bliver omfattet af en flekstidsaftale, en gratis kaffe- og frugtordning, gode træningsfaciliteter, og vi har en kantine og en smuk beliggenhed. Der udover har vi en aktiv personaleforening, en kunstforening sammen med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det er muligt at tilmelde sig p-pladsordning.

Om ansættelsen
Ansættelserne er på fuld tid og tiltrædelse ønskes pr. 1. februar 2025. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har en ret straffeattest.

Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende kontorfunktionærer.

Ansøgningsfrist er den 17. november 2024.

Kontakt os gerne 
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Anne Fromholt på tlf. 2928 8930.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 47 og 2. samtaler i uge 48.

Du kan læse mere om os på www.stps.dk.

Generelt om styrelsen
Styrelsen for Patientsikkerheds vision er et trygt sundhedsvæsen. Det skal være trygt at være i sundhedsvæsenet – både for patienter og sundhedspersoner.

Vi udsteder bl.a. autorisationer til sundhedsvæsenets 19 forskellige faggrupper og sikrer, at de opfylder de kvalitetskrav, som vi i Danmark stiller til vores sundhedspersoner. Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner. Vi yder sundhedsfaglig og sundhedsjuridisk rådgivning til sundhedsvæsenets aktører. Vi rådgiver kommuner, regioner og andre myndigheder i bl.a. miljøsager. Vi foretager retslægelige ligsyn sammen med landets politikredse. Vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet og meget mere.

Vi er ca. 330 medarbejdere og har herudover tilknyttet en række sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Kolding, Randers og på Færøerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsmedarbejder
København
Regnskabsmedarbejder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Trustpilot

    Accounts Payable Specialist - 12 month FTC - Copenhagen

    Fuldtid

    Pilestræde 58, 1112 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 8 dage siden

    Beskrivelse Brænder du for bogføring fra A-Z? Er du en kvalitetsbevidst holdspiller, som trives med at arbejde detaljeorienteret og selvstændigt med en varierende pallette af opgaver? Og kan du se dig... Læs mere
    PROSELECTION ApS
    Nyt job

    Deltid

    H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job