1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Regnskabsmedarbejder/konsulent til Udlændinge- og Integrationsministe-riets departement

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2849585
|
Indrykket for 41 dage siden
Har du erfaring med statslige regnskabsregler og systemer og vil du være med til at understøtte Udlændinge- og Integrationsministeriets regnskabsaflæggelse? Så vil jobbet som regnskabsmedarbejder/konsulent i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement være noget for dig.



Lidt om alt det vi tilbyder
Vi søger en regnskabsmedarbejder/konsulent, som vil tage et stort fagligt ansvar på regnskabsområdet. Som vores nye kollega, vil du både skulle løse drifts- og udviklingsopgaver i forhold til departements regnskab. Du vil også skulle varetage dialogen med ministeriets styrelser, om regnskabsmæssige spørgsmål.



Du vil endvidere indgå i løsningen af en række kontrol- og tilsynsopgaver, som vi løfter i kraft af vores tilsynsforpligtelse, i forhold til styrelserne. Du bliver en del af vores regnskabs- og controllerteam, hvor vi lægger vægt på et tæt samarbejde om opgaveløsningen.



Ud over regnskab, kontrol og tilsyn har vi i teamet også ansvaret for en række andre opgaver – fx dialogen med Rigsrevisionen og mål- og resultatstyring.



Teamet er en del af Kontoret for Koncernstyring og Tilsyn, som også har ansvar for analyseopgaver på udlændinge- og integrationsområdet, ledelsesinformation samt departementets budget.



Som regnskabsmedarbejder/konsulent vil dine opgaver fx kunne bestå af:

  • at udarbejde og kvalitetssikre departementets regnskab
  • regnskabsmæssig håndtering og finansiel kontrol af tilskudsmidler fra EU
  • opgaver i relation til regnskabserklæringer og afslutningen af departementets regnskab
  • ad hoc og løbende bidrage til fx aktindsigter og fakturahåndtering
  • sparring med styrelserne om regnskabsmæssige spørgsmål
  • ajourføring af vejledninger, instrukser mv. og kommunikation herom til styrelserne
  • kvalitetssikring af styrelsernes årsrapporter
  • samarbejde med Statens Administration (SAM), som varetager en række regnskabsmæssige opgaver for os og med Rigsrevisionen, som reviderer vores regnskab
  • kontrol- og tilsynsopgaver – både løbende kontroller i forhold til regnskabet, brugeradgange mv. og kontroller af finansielle processer, som gennemføres på baggrund af en risikovurdering.


Samarbejde omkring opgaverne både internt i kontoret og eksternt vægtes højt, og du vil få en bred berøringsflade både internt i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern samt eksternt.



Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med fokus på dialog og faglighed. Selvom vi arbejder inden for stramme deadlines og høje kvalitetskrav, har vi en uformel omgangstone med plads til grin i den travle hverdag.



Stillingen er på 37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.



Vores forventninger til dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – vi forestiller os, at du er kontoruddannet med erfaring med statslige regnskabsopgaver, men du kan også være akademiker, med erfaring med det statslige regnskabsområde.



Det er vigtigt for os, at du har en solid erfaring med en bred vifte af administrative regnskabsopgaver og de statslige økonomisystemer (Navision Stat, IndFak, RejsUd og LDV) og tidligere har arbejdet med controlling.



Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring og stærke kompetencer inden for de statslige regnskabsregler og kan formidle regler og processer på regnskabsområdet
  • tidligere har anvendt de statslige økonomisystemer og arbejder ubesværet i Excel
  • er skarp på controlling
  • trives med driftsopgaver, men også gerne vil lære nyt og har lyst til at tage ansvar for udvikling og forbedring af koncernens regnskabsprocesser.
  • arbejder struktureret, effektivt og selvstændigt med fokus på kvalitet og det fælles ansvar for at lykkes som team
  • forstår at samarbejde med mange mennesker i og uden for organisationen


Yderligere information
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Anette Görtz på tlf. 20 87 31 25 eller på e-mail [email protected] , souschef Mette Lomborg Tolnov på tlf. 61 98 35 99 eller på e-mail [email protected] eller regnskabsmedarbejder Dorthe Brandstrup på 61 98 34 22 eller på e-mail [email protected].



Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest 9. marts 2025.



Vi forventer at holde samtaler i uge 11 og/eller uge 12. Hvis behovet er der, vil der muligvis være en 2. samtalerunde. Du vil evt. skulle løse en faglig case i forbindelse med samtalen.



Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.



Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.



Stillingerne er faste på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.



Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.



Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsmedarbejder
København
Regnskabsmedarbejder
Hovedstaden
Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

    Analytisk stærke fuldmægtige med kendskab til ungdomsuddannelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Fuldtid

    Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Emdrupvej 72, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at hjælpe de nye københavnere - aktuelt fordrevne ukrainere - i job gennem en tværfaglig indsats? Kompetente og engagerede konsulenter søges til indsats for flygtninge i Københavns... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job