1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

UnikRecruitment

Regnskabsmedarbejder (kreditor) - Aller Leisure

Fuldtid

Permanent

Folke Bernadottes Allé 7, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2445468
|
Indrykket for 85 dage siden

I Aller Leisure har vi et regnskab, der skal gøres op!

…… Og det har vi brug for hjælp til. Så hvis du er dygtig, dynamisk og drøngod til økonomi, så må du meget gerne søge denne nyoprettede stilling som regnskabsmedarbejder.

Aller Leisure er en rejsekoncern i vækst. De ti selskaber, der er samlet under Aller Leisure-paraplyen, sender lige nu gæster afsted til drømmerejser i et tempo, så vi har svært ved at få armenee ned. Men ned skal de, armene. Særligt i vore kreditorteam hvor vi skal bruge dem til:

  • Daglig kommunikation med interne samarbejdspartnere og leverandører
  • Håndtering af indgående fakturaer og sikre godkendelse af dem i Rillion
  • Betaling og bogføring af fakturaer
  • Opfølgning og problemløsning af udfordringer inden for kreditorområdet
  • Månedsafslutning
  • Diverse afstemninger, bl.a. Eurocard, leverandørafstemninger m.fl.
  • Håndtering af fælles mail
  • Oprettelse og vedligeholdelse af kreditor stamdata i overensstemmelse med koncernpolitikker
  • zExpense
  • Ad hoc opgaver

Så selvom vi er lykkelige for, at verden er åbnet op, og vi har travlt med at sende vores gæster ud på deres spændende rejser, så har vi også en bøn. En bøn om at du med din dynamiske tilgang til jobbet, dit strukturerede væsen, din skarpe sans for tal og din erfaring inden for økonomi ser dette opslag og beslutter dig for at søge jobbet som regnskabsmedarbejder i kreditorteamet hos os i Aller Leisure.

Jobbet i hovedtræk
Som regnskabsmedarbejder i Aller Leisure bliver du en del af én samlet økonomiafdeling, der tæller ca. 15 medarbejdere fordelt på tre teams:

Kreditor-, debitor- og controllerteam.

Økonomiafdelingen fungerer som et Shared Service Center for koncernens rejseselskaber, og du vil med reference til regnskabschefen indgå i en dynamisk rolle i kreditorteamet, hvor dine primære opgave- og ansvarsområder vil være at varetage kreditorbogholderiet i sin helhed for nogle af vores rejsebureauer.

Økonomiafdelingen har til huse i en pensioneret stationsbygning lige ved siden af Østerport Station på Østerbro i København, og vi deler de skønne, lyse kontorer – og den fremragende kantineordning - med flere af rejsebureauerne i koncernen. Men vi servicerer også de bureauer, som har kontorer andre steder i Danmark, og vi vil gerne være nærværende i hele forretningen, så du skal derfor forvente rejseaktivitet til vores øvrige kontorer.

Din profil, baggrund og erfaring
Du har erfaring indenfor økonomi og regnskab og har flair for IT.

Din arbejdsstil er selvstændig, og du er nysgerrig på vores forretning, der jo i sagens natur også bliver din forretning. Som menneske forstår og værdsætter du værdien af et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og kommunikation med dine kolleger, vores rejsebureauer og leverandører er afgørende for din og vores succes.

Din tilgang til opgaverne er struktureret og velovervejet, og du skal via din talforståelse på kort tid være i stand til at skabe dig et godt overblik. Samtidig er det vigtigt, at du aldrig går på kompromis med detaljen og kvaliteten i dit arbejde.

Som person foretrækker du dialog og sparring med organisationen og bidrager til, at der er god energi og fremdrift i opgaverne. Du formår at navigere på forskellige IT-platforme, eksempelvis Navision og Rillion, og du kan kommunikere på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt.

Hvem er Aller Leisure?
Aller Leisure A/S er en danskejet rejsekoncern med rejsebureauer inden for primært gruppe- og individuelle kvalitetsrejser med destinationer i både Danmark, Europa og resten af verden, der hvert år giver vores tusindvis af gæster unikke og uforglemmelige oplevelser. Vores rejsebureauer omfatter Nyhavn Rejser, Stjernegaard Rejser, Kulturrejser Europa, Gislev Rejser, Nilles Rejser, Gaia Travel, Let’s do og Aller Travel. Aller Leisure ejer også eventbureauet Alive. Læs mere her: www.allerleisure.com

Koncernen er ejet af Aller A/S, som bl.a. også er moderselskab for Aller Media, der er en af Nordens største bladkoncerner.

Vil du med på rejsen?
Så kan vi tilbyde et job i en spændende branche, hvor du vil blive en del af en professionel virksomhed med en uformel omgangstone. Vi har respekt for hinandens arbejdsopgaver, og vi lægger vægt på kvalitetsbevidsthed samt faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og personalegoder.

Ansøg
UnikRecruitment bistår Aller Leisure ved denne rekrutteringsopgave, der ikke vil blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Michael Kjærgaard, UnikRecruitment på 2222 4000 eller [email protected]. Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsmedarbejder
København
Regnskabsmedarbejder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Finanstilsynet

    Finanstilsynet

    Medarbejder til regnskab og indkøb i Finanstilsynets økonomiteam

    Fuldtid

    Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Har du flair for tal, regnskab og indkøb? Ser du dig selv som servicemindet og ansvarsbevidst og vil du være med til at holde styr på Finanstilsynets regnskab og indkøb, og dermed være med til at unde... Læs mere
    Finanstilsynet
    PROSELECTION ApS

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 12 dage siden

    Beskrivelse Brænder du for arbejde med debitorbogholderiet? Trives du i en rolle med ansvar, hvor du samtidigt formår at have mange bolde i luften og opbygge gode relationer til både kunder og kollega... Læs mere
    PROSELECTION ApS

    Deltid

    Faksegade 7, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Hammerichsgade 14, 1553 København V, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job