1. Alle Job
  2. Rengøring
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Rengøringsassistent/Rengøringstekniker på Rigshospitalet primært til operationsgangene eftermiddag-/aftenvagt

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2769067
|
Indrykket for 162 dage siden
Er du interesseret i at blive en del af vores rengøringsteam på Rigshospitalet på Blegdamsvej? Så er du måske vores nye kollega.



Om os

Rengøringsafdelingen er en del af Rigshospitalets Servicecenter, og vi beskæftiger ca. 450 ansatte, der arbejder på både RH Blegdamsvej og RH Glostrup.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads på et af Danmarks største hospitaler, hvor du får gode kollegaer og arbejder i en afdeling med høj faglighed.



Om stillingen

Rengøringsafdelingen har til formål at forebygge infektioner og afbryde smitteveje. Rengøringen udføres og måles i henhold til DS INSTA 800 og NIR, og det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til disse standarder.

Dine opgaver vil primært bestå i den daglige rengøring af operationsstuer, fødestuer og andre lokaler på især vores operationsgange. Du vil have en del kontakt med plejepersonalet. Som rengøringsassistent er det er vigtigt, at du arbejder for helheden på hospitalet, og at du forstår sammenhængen mellem hospitalets afsnit og den daglige drift.

Du skal bære uniform med korte ærmer.



Om dig

Som medarbejder i Rengøringsafdelingen er det afgørende, at du kan tale, læse, skrive og forstå dansk. Der skal udføres dokumentation, læses vejledninger og instruktioner samt kommunikeres med mange faggrupper. Du skal være selvstændig, have gode samarbejdsevner og være serviceminded, fleksibel og ansvarsfuld.

Erfaring med professionel hospitalsrengøring er en fordel, men oplæring vil finde sted.



Løn- og ansættelsesforhold

Løn og arbejdsforhold følger overenskomsten for rengøringsassistenter m.fl., indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og 3F.

Arbejdsområdet dækker hele RegionH, men udgangspunktet er fysisk arbejdsplads på Rigshospitalet på Blegdamsvej.

Vi søger medarbejdere til 35 timers ugentlig arbejdstid. Arbejdstiden placeres i henhold til overenskomstens regler for arbejdstidsplanlægning. Vi søger medarbejdere til at arbejde i eftermiddags-/aftenvagter fra kl. 14.00 til 21.30. Nogle gange vil der være brug for, at du arbejder klokken 22.00-07.00 i stedet for.

Hospitalet er røgfrit.



Yderligere oplysninger

Har du brug for mere information, kan du kontakte funktionsleder Ersin Koyuncu på mobilnummer 20567946.



Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 6. december 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Rengøringsassistent
København
Rengøringsassistent
Hovedstaden
Rengøring
København
Rengøring
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Associate Manager for Cleaning

    Fuldtid

    Novo Alle 1, 2880 Bagsværd, Danmark

    Indrykket for 45 dage siden

Søg efter andre job