1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Viborg
UDLØBET

Region Midtjylland - RP Midt R2 Sengeafsnit for Retspsykiatri

Retspsykiatrisk sengeafsnit R2 søger social- og sundhedsassistent

Fuldtid

Permanent

Søndersøparken 1, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2514783
|
Indrykket for 164 dage siden

Vi har lige nu en ledig plads på holdet som social- og sundhedsassistent ved Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. 

Et arbejde med mening – og masser af muligheder

På R2 vil du få mulighed for at hjælpe en særlig gruppe patienter: den retspsykiatriske patient. 

Ens for dem alle er, at patienterne oftest er hos os i 3-5 år eller længere – noget som giver os mulighed for at udvikle og arbejde med specielle behandlingsforløb, hvor vi benytter en bred vifte af behandlingsmetoder. 

Ud fra devisen om at kompetente medarbejdere tager kompetente valg, gør vi meget for at udvikle vores faglige kompetencer i afsnittet.

Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde den bedste behandling til vores patienter. For at kunne gøre det, har vi fokus på patientinddragelse og kompetenceudvikling af personalet. Vi gør meget for at have en lydhør ledelsesstil og et godt arbejdsmiljø, så der er optimale forhold for solid arbejdsglæde. Og så er vi gode til at balancere alvor og humor i hverdagen.

Bred personalegruppe – med bl.a. besøgshunde 

Vi har en bred, ligeværdig personalegruppe som består af både nyuddannede kollegaer og kollegaer med masser af erfaring i bagagen. Det giver en god dynamik og solid tværfaglig sparring, som hjælper os med at skabe meningsfulde behandlingsforløb for vores patienter. 

Aktiviteter som en integreret del af behandlingen
Udover besøgshunde bruger vi også meget energi på at skabe andre aktiviteter til vores patienter, som en del af deres behandling. Vi har bl.a. e-sportsfaciliteter, motionsrum, vandregrupper, fisketur og ture til f.eks. vestkysten eller Djurs Sommerland.

Knapt så meget drama i dagligdagen

Vi lægger meget vægt på struktur og et sammenspillende miljø mellem patienter og personale, hvilket hjælper os med at minimere evt. problemer, inden de vokser sig store. Derfor er vores hverdag heller ikke så dramatisk, som medierne måske ofte fremstiller den til at være – noget som vi specielt kan mærke, når vi har vores firbenede kollegaer på besøg i afsnittet. 

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job 

Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også – udover et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud – op til to ugers sidemandsoplæring og mentorordning. I de første par uger vil du altså være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i retspsykiatrisk sygepleje og dine arbejdsopgaver stille og roligt. 

Det er selvfølgelig også vigtigt for os, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dit arbejde. Derfor er supervision, refleksion og undervisning en fast del af arbejdsplanen for alle, så du er godt rustet til dit arbejde.

Du passer ind på R2, hvis...

Du er interesseret i at bruge din faglige baggrund og dine personlige kompetencer til at behandle særligt udsatte patienter for deres psykiatriske lidelser. Kan du give dem en god hverdag, samt redskaber til at forebygge ny kriminalitet, så kunne R2 godt være noget for dig. 

Du må også gerne være god til at bevare overblikket i akutte situationer, kunne udvikle faglig og meningsfulde behandlingsforløb til vores patienter og have lysten til at videreudvikle dine kompetencer inden for det retspsykiatriske arbejde. Derudover er det vigtigt, at du ikke er konfliktsky, formår at rumme mennesker med komplekse udfordringer og kan sætte grænser, når der er brug for det. 

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid

Vi benytter app'en MinPlan. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind – med udgangspunkt i en grundplan - så arbejde, familieliv og fritid kan hænge sammen. Du skal dog regne med at arbejde hver 2. weekend. Har du lyst til at være en del at teamet på R2, skal du have mulighed for at arbejde aftenvagter. 

Vi byder gerne på en rundvisning og en snak om jobbet

Har du lyst til at se, om stillingen kunne være noget for dig? Så kom på besøg og få et indtryk af kollegaerne og arbejdspladsen! Vi fortæller gerne mere om, hvad jobbet indebærer og hvorfor et job på lige netop R2 er så spændende. 

Bare kontakt souschef Louise Petersen på telefon: 30 61 37 48 eller mail: [email protected] – så sørger vi for, at der er kaffe på kanden. 

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Louise Petersen, hvis du har spørgsmål til jobbet, afdelingen eller andet.

 

Interesseret i jobbet?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med CV. 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.

 

Ansøgningsfristen er den 6. marts 2024 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 11.-12. marts 2024 

 

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Midtjylland
Social- og sundhedsassistent
Viborg
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - SVO Gårdhaven - Afd. Syd

    Social- eller sundhedsfaglig kollega søges til barselsvikariat ved botilbuddet Gårdhaven

    Fuldtid

    Liseborgvej 63, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du bidrage til et stærkt samarbejde inden for en højt specialiseret indsats? Trives du med teamarbejde på en arbejdsplads i udvikling, som vægter den faglige kvalitet og prioriterer tid og ro til ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Deltid

    Søndergade 7, 7470 Viborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Søndergade 7, 7470 Viborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Skovvejen 47, 8850 Bjerringbro, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job