1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København
UDLØBET

FINANSTILSYNET

Revisorer og økonomer med interesse for bæredygtighed

Fuldtid

Permanent

Århusgade 110, 2100 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2351347
|
Indrykket for 81 dage siden
Vil du være med til at sikre en høj kvalitet af forsikringsselskabers og pensionskassers bæredygtighedsoplysninger? Vi har to ledige stillinger i vores kontor for Reassurance og Skadesforsikring, hvor du kommer til at bidrage til en bæredygtig økonomisk udvikling i EU

Området for bæredygtighedsregulering er i rivende udvikling. Vi er i fuld gang med at implementere bæredygtighedsreglerne fra EU´s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). De nye regler stiller høje krav til forsikringsselskabernes og pensionskassernes rapportering om bæredygtighed.

De nye regler skal bidrage til, at pengestrømmene i EU kanaliseres derhen, hvor de giver den mest bæredygtige økonomiske udvikling. Baggrunden for reglerne er bl.a. et mål om klimaneutralitet i EU i senest 2050.

Jobbet
Du skal føre tilsyn med de helt nye regler for forsikringsselskabers og pensionskassers bæredygtighedsoplysninger i deres årsrapporter. Du vil arbejde sammen med kollegaer, som har lavet implementeringen af bæredygtighedsdirektivet i de danske regler.

Du vil naturligt få en rolle i forhold til tilsynet med den øvrige del af selskabernes årsrapporter og i arbejdet med regnskabs- og revisionsreglerne, herunder reglerne for den interne revision i finansielle virksomheder.

Vi arbejder også for at sikre samfundets tillid til skadesforsikringsselskaberne bl.a. ved at vurdere, om skadesforsikringsselskabernes forretningsmodeller er holdbare. Dette arbejde bliver du også en del af. Vores ambition er, at vi opdager eventuelle faresignaler så tidligt som muligt, så vi i samarbejde med selskabet kan finde den rigtige løsning for at sikre kunderne.

Du vil også komme med på virksomhedsbesøg hos selskaberne, hvor vi i dialog med de ledende medarbejdere undersøger, om selskabernes forretningsmodel fortsat lever op til lovens krav. Du får også mulighed for at deltage i internationale arbejdsgrupper.

I løbet af de første 14 dage hos os gennemgår du sammen med andre nystartede en introduktion til Finanstilsynet, ligesom du får en bred introduktion til opgaverne i vores kontor. Herefter får du opgaverne i stigende sværhedsgrad, i takt med at du kan løfte dem.

Om dig
Du skal være cand.merc.aud, cand.merc.fir, cand. scient.pol, can.merc.oecon, cand. oecon, cand.polit eller have anden relevant samfundsøkonomisk uddannelse og have lyst til at arbejde med de nye regler for bæredygtighedsrapportering og lære om selskabernes forskellige forretningsmodeller og de risici, der er forbundet med dem.

Du bliver motiveret af at kunne få indflydelse på vigtige samfundsopgaver og har en åben og positiv tilgang til forskelligartede opgaver indenfor dit felt. Det er afgørende, at du har gode samarbejdsevner, da vi sjældent løser opgaverne alene

Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring fra f.eks. revisions- eller regnskabsarbejde, fra ESG-området, fra den finansielle eller offentlige sektor. Når vi er på virksomhedsbesøg i selskaberne, har hele holdet ansvar for inspektionen, så det gør ikke noget, hvis du også har lyst til at påtage dig rollen som inspektionsleder et par år efter din ansættelse.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Finanstilsynet
Hvis du bliver vores nye kollega, så bliver du en del af Finanstilsynets kontor for Reassurance og Skadesforsikring. Vi er 23 kolleger/medarbejdere, som primært er økonomer, jurister, aktuarer og revisorer, der er vant til at sparre med hinanden i et fagligt stærkt miljø. Kontoret for Reassurance og Skadesforsikring er ansvarligt for at sikre, at skadesforsikringsselskabernes forretningsmodeller er holdbare og lever op til lovens krav. Vi har også ansvaret for revisionsområdet for bank og forsikring, for regnskabsreglerne for forsikring og for certificeringsordningen af statsautoriserede revisorer.

Ansættelsesvilkår
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kompetencer bliver du ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise din straffeattest.

Som medarbejder i Finanstilsynet har du flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning og renseriordning. Vi har også en række medarbejderforeninger bl.a. funktionel træning, løb, skak og vin.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birgitta Nielsen på tlf. 61 93 07 27 el. [email protected]. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Iben Rolsted Schulin Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest søndag den 1. oktober 2023. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. Samtaler forventes afholdt i uge 40 og 41.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Revisor
København
Revisor
Hovedstaden
Økonom
København
Økonom
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skattestyrelsen

    Talstærke generalister til økonomistyring og processtyring i centralt økonomikontor i Skattestyrelsen

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    1576 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job