Har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af SAS-datavarehuset og softwaren omkring det?
Så har vi en ledig stilling som datavarehus-datamanager hos Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) i vores afdeling Digitalisering og Informatik (D&I). Arbejdsstedet er Aarhus, Odense eller København.
Til vores datavarehus søger vi en frisk og vidende kollega, der kan udvikle, rådgive og vejlede, både på egen hånd og sammen med kolleger. Datavarehuset i RKKP udvikles løbende med nye databaser, datakilder og afrapporteringsbehov samtidig med, at fundamentet vedligeholdes, så der er et konstant og stabilt teknologi- og datagrundlag. Det vigtige er robust drift, at data bliver brugt og kan udnyttes på tværs af sundhedssektoren.
Som datavarehus-datamanager bliver din primære rolle centreret omkring datafangst, monitorering, kvalitetssikring og datadistribution.
Datavarehusteamet arbejder ydermere med
Udvikling sker primært ved hjælp af SAS DI Studio/SAS-kode på et Linux servermiljø.
Det er et krav, at du har erfaring med flere af de nævnte værktøjer, også gerne andre støtteværktøjer til udvikling, samt at du er nysgerrig på området.
Du har samtidig en god forståelse af logikken og systematikken ved programmering af løsninger. Alt sammen er inkluderet i RKKP’s strategi, hvor du bidrager til de fremadrettede handleplaner.
Du bliver en del af datateamet i D&I med ca. 15 kolleger samt indgår i arbejdsgrupper med andre datavarehusspecialister. Der er en stor kontaktflade til alle i RKKP, og specielt til de ca. 30 datamanagere, der er tilknyttet de kliniske kvalitetsdatabasers teams.
Tilgangen til opgaver er ofte gennem grupper og projekter, i samarbejde med engagerede kolleger på tværs af hele landet og organisationen, enten virtuelt eller ved fysiske møder.
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Din uddannelse kan være inden for data, IT, matematik, statistik på højt niveau og gerne med relevant efteruddannelse.
Løn og ansættelse
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Arbejdssted er på én af RKKP's lokationer i Odense (Forskerparken nær SDU), Aarhus (nær Aarhus Universitetshospital) eller København (Rigshospitalet).
Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder med eksterne samarbejdspartnere og kontakt til kolleger.
Send os en kort ansøgning/motivation og CV samt evt. andre relevante dokumenter via vores online system. Ansøgningsfrist er mandag den 07.10.2024.
Samtaler holdes løbende med tiltrædelse snarest.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tania Beierholt på tlf. 6124 7406 eller digitaliseringschef Michael Dyhr Thomsen på tlf. 2488 5365.
Om RKKP
Vi leverer viden til et bedre sundhedsvæsen. I RKKP stræber vi efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsnet – til gavn for borgere og patienter. Vi understøtter, at der skabes enighed om, hvad der er ”god behandling”, og vi analyserer data og producerer viden i et tæt samarbejde med klinikere, patienter og ledelser i regionerne og på hospitalerne.
Se mere om RKKP på www.rkkp.dk/om-rkkp.
Fra 2025 sammenlægges RKKP og Behandlingsrådet og bliver til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Instituttet får kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Du kan læse mere om instituttet her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir