1. Alle Job
  2. IT
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

RPA-udvikler til Power Automate og andre automatiseringer

Fuldtid

Permanent

Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Vejle
ID: 2613805
|
Indrykket for 25 dage siden

Vil du være med til at automatisere Vejle Kommune? Vi har brug for endnu en kollega til opgaven, så vi tilbyder dig en stilling som RPA-udvikler, hvor du får en unik mulighed for at sætte dit præg på arbejdet med automatisering og andre nye værktøjer såsom Power Apps, AI og Process Mining. Der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling, når du sammen med dygtige kolleger skal skabe innovative løsninger på tværs af organisationen.
 

Om jobbet


I Vejle Kommune ønsker vi, at organisationen bygger på effektive løsninger og arbejdsgange. Her spiller digitalisering og automatisering en central rolle, hvorfor vi i løbet af de senere år har arbejdet intensivt med RPA. Dette arbejde skal nu udvikles yderligere, og derfor har vi brug for 1 ny udvikler.

Vi har i Vejle udviklet mere end 60 RPA-processer, hvoraf nogle går på tværs af organisationen, mens andre er mere specifikke for bestemte opgaveområder og systemer. Vores primære fokus er at gøre brug af Power Automate og Power Automate Desktop, for at kunne automatisere arbejdsgange i de kommunale legacy systemer.

Vi arbejder i et hybridt miljø, hvor vi både gør brug af interne servere samt Microsoft Cloud løsninger. Der er mulighed for at prøve kræfter med hele platformen, alt efter hvilke løsninger der bedst kan håndtere den givne opgave. Du vil blandt andet udvikle og drifte faktureringsrobotter, hvorfor erfaring med kommunal budgetlægning og/eller regnskab vil være en fordel, men ikke et krav.

Du vil blive en del af Team Data & BI, som er placeret i den centrale Digitaliserings- & IT-afdeling. Teamet består af fire RPA-udviklere, en proceskonsulent, to PBI-backendudviklere med ansvar for at drive og udvikle kommunens fælles datawarehouse, en PBI-frontendudvikler og en koordinator. Så med 1 ny kollega bliver teamet på 10 medarbejdere.

I teamet har vi fokus på at skabe et stærkt fagligt miljø, hvor der er plads til vidensdeling, nysgerrighed på nye løsninger, høje ambitioner, mangfoldighed og fællesskab.

Michael Schweer, RPA-udvikler i Digitalisering og Data fortæller om jobbet: ”Mit job er supervarieret og fyldt med forskellige udfordringer hen over en dag. Det handler om at vi som teknisk nysgerrige RPA-udviklere med fælles metode forstår at identificere behov for optimering af arbejdsgange gennem automatiseringer, og derved får frigivet hænder til borgernær velfærd. Dette skaber meget mening for mig i hverdagen.”.

Vi leder efter en kollega, der både er fagligt dygtig og har gode samarbejdsevner.
Derudover er vi på udkig efter en person, der har erfaring med:

 
  • Automatisering af arbejdsgange med RPA
  • Programmering og kender grundlæggende programmeringsprincipper
  • Integrationer, dataanvendelse og anvendelse af API’er
  • Nysgerrig på kommunal økonomi, evt. erfaring med budgettering og regnskab i en offentlig institution
Som vores kommende kollega har du muligvis en IT-baggrund, men der kan helt sikkert også være andre kombinationer af fag og erfaring, som bidrager til relevante kompetencer. Vi glæder os til at give dig en grundig onboarding i opgaverne og organisationen.

Som person er du:
  • Analytisk - og logisk tænkende
  • Operationel - og kan få opgaver fra hånden
  • Struktureret
  • Motiveret for at indgå i fællesskabet
  • God til at overføre teknologi til praksis
  • Altid nysgerrig i forhold til udnyttelse af nye teknologier
 

Vi tilbyder dig


Du vil få et udfordrende job på områder med stor betydning i en af Danmarks største kommuner.

Du vil indgå i Økonomi- og Arbejdsmarkedsområdet. Vi arbejder under meget frie rammer og med en fleksibilitet, der går begge veje. Vi prioriterer socialt samvær, og vi er gode til at hjælpe hinanden, sparre, grine, gå til frokost sammen og spise kage om torsdagen. Det forventer vi også, at du bidrager til. Vi sætter pris på en uformel omgangstone og plads til en selvstændig opgaveløsning.

Det brede spektrum af opgaver i denne stilling medfører potentialet om, at du vil kunne skabe en hverdag, hvor du balancerer mellem at blive udfordret, lære nyt og bidrage med din egen ekspertise i et miljø med plads til efter- og videreuddannelse og fremtidssikrede kompetencer.
 

Om os


Vejle er Danmarks femtestørste kommune, og vi fortsætter den positive befolkningsudvikling. Vi investerer i fremtiden og vores ambitiøse visioner og strategier, hvor bæredygtighed og resiliens er vigtige parametre.

Digitaliserings- & IT-afdelingen er en del af Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som, ud over arbejdsmarkedsområdet, rummer de tværgående funktioner omkring budgetlægning, regnskab, konkurrenceudsættelse, digitalisering, data og IT.

Vi vil omsætte den digitale transformation og skrue op for robotterne til gavn for sagsbehandleren i forbindelse med fuld automatering af alt fra analyser på spildevandsområdet til bestilling af hjælpemidler. Vi stræber os også på at udnytte de forskellige teknologier i Power Platformen, fx AI Builder og Power Apps, når vi skal udvikle bæredygtige og brugervenlige løsninger. Robotterne frigiver dermed hænder til borgernær velfærd og bidrager til at skabe de mest attraktive arbejdspladser blandt alle kommuner. 
 

Ansættelsesvilkår


Aflønning forhandles ud fra kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Der vil være samtaler den 18. juni og evt. 2. samtale den 21. juni.

Tiltrædelse den 1. august 2024.

Arbejdsstedet er Vejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle.
 

Ansøgningsfrist


Ansøgningsfrist er den 14. juni kl. 23.59. 
 

Har du lyst til at vide mere?


Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til koordinator Vibeke Toftegaard på tlf. 29377978 eller mail [email protected] eller Digitaliserings- og IT chef Brian Slot på tlf. 51770789 eller mail [email protected].

Læs mere om os og mød vores medarbejdere Job i Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - Vejle Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Programmør
Syddanmark
Programmør
Vejle
RPA udvikler
Syddanmark
RPA udvikler
Vejle

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    PHARMA NORD APS

    Java-udvikler til Pharma Nords webafdeling

    Fuldtid

    Sadelmagervej 30, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Vejle

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanegade 28, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job