1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Bornholm
UDLØBET

Byg

Sagsbehandler til Byg (erhvervsteam) - Genopslag

Fuldtid

Permanent

Skovløkken 4, 3770 Allinge, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2605608
|
Indrykket for 74 dage siden

Sagsbehandler søges

Byg søger en kollega til vores erhvervsteam. Der er tale om en fast stilling med forventet opstart 15. august, men gerne før. Lyder det interessant med administrativt arbejde, hvor der er mulighed for at understøtte udviklingen på Bornholm som sparrings- og samarbejdspartner for erhvervslivet?

I Byg er vi pt. 16 medarbejdere med forskellige kerneopgaver og kompetencer. Opgaverne spænder fra myndighedsarbejde inden for byggeri, BBR, udstykning og mere administrative opgaver i vores administrative team. Byg er en rummelig arbejdsplads med stor fleksibilitet og uformel tone, hvor du har mulighed for at tilrettelægge dit arbejde. Du vil få en grundig introduktion til området i forbindelse med en ansættelse, og skulle du have en anden faglighed, hvor en oplæring vil være nødvendig, vil vi i fællesskab tilrettelægge dette.

Arbejdet som byggesagsbehandler i erhvervsteamet er primært kontorarbejde med stor fokus på forvaltning af lov paragrafer, samarbejde med andre offentlige myndigheder og dialog med bygherrer og ansøgere. I myndighedsbehandlingen er det vigtigt, at du kan afbalancere mange forskellige hensyn – til bygherre, til naboer, til de bornholmske bymiljøer, til den rige bornholmske kulturarv og unikke natur. Som sagsbehandler skal du i konstruktiv dialog med mange borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du mestrer at møde andre med en naturlig og venlig autoritet.

Et godt kendskab til IT er en forudsætning, da vi modtager og behandler vores sagsmateriale digitalt (KMD Nova Byggesag, Byg & Miljø, Kortinfo, Filarkiv osv.). Det forudsættes dog ikke at du har kendskab til disse systemer.

Vi ønsker, at du har den nødvendige baggrund og erfaring til at varetage stillingen, men der stilles ikke krav til din uddannelsesmæssige baggrund ifm. ansættelse. Dine kommende kollegaer har baggrunde i alt fra ingeniør, tømrer, historiker, socialrådgiver osv.

 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Myndighedsbehandling af byggesager
  • Vejledning af professionelle bygherrer og rådgivere ifm. Byggeprojekter, i bred forstand
  • Forhåndsdialog med bygherre inden de søger

Vi ønsker, at du

  • Har erfaring med myndighedssagsbehandling, eventuelt fra andre myndighedsområder indenfor kommunal administration (ikke et krav)
  • Er fleksibel og serviceminded, med en løsningsorienteret tilgang til opgaven
  • Du tager ansvar og har mod til at træffe beslutninger
  • Evner at kommunikere klart og forståeligt - både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • Fast ansættelse i en spændende, udviklende organisation, hvor kontakten til borgeren og samarbejdet på tværs er i centrum
  • Et miljø, hvor sagsbehandlingen foregår ved uddelegering af ansvar og kompetencer, i en uformel atmosfære
  • Mulighed for, sammen med dine kolleger, at sætte et personligt præg på din arbejdsplads
  • Faglig udvikling og mulighed for uddannelse
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejde

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge, men andet kan aftales. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

07-06-2024

Samtaletidspunkt

i uge 24

Ansættelsesdato

15-08-2024

Kontaktperson

Leder af Regional Udvikling, It og Sekretariat

Claus Munk

5692 1010

Arbejdssted

Byg
Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge

 

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.


 

 

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Byggesagsbehandler
Bornholm
Byggesagsbehandler
Hovedstaden
Sagsbehandler
Bornholm
Sagsbehandler
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ejendomsservice

    Bygningskonsulent til Havne og anlæg

    Fuldtid

    Skovløkken 4, 3770 Allinge, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Finlandsvej 5, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    Sandemandsvej 3, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 40 dage siden

Søg efter andre job