1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup
UDLØBET

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Sagsbehandler til sagsbehandling og rådgivning på arbejdstidsområdet ved

Fuldtid

Permanent

ID: 2253981
|
Indrykket for 303 dage siden

Sagsbehandler til sagsbehandling og rådgivning på arbejdstidsområdet ved

Besidder du viden inden for arbejdstidsområdet, eller kunne du tænke dig at blive klogere og dykke ned i dette specialiserede område?

Hvis du har lyst til at tage denne spændende udfordring op og rådgive kolleger og chefer i at finde vej i reglerne, så vil vi blive glade for at modtage en ansøgning fra dig.
Om os
Stillingen er i Overenskomststøttesektionen, som er en del af Center for Overenskomst.
Vi bistår ministerområdets ledelse og chefer, hjælper vores kolleger og besvarer spørgsmål om ansættelsesretlige muligheder og rettigheder fra alle dele af koncernen, inkl. fortolkning af aftaler og bestemmelser. Aftalerne gør, at Forsvaret kan løse sine mange opgaver i Danmark og i udlandet.

I vores sektion arbejder vi bl.a. med rådgivning om arbejdstid, ferie, barsel, tjenesterejser, udstationering, Ny Løn, seniorordninger, hjemmearbejde etc. for både civile og militært ansatte.

Overenskomststøttesektionen består af 9 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssig baggrunde som kontorfunktionærer, akademikere og militære mellemlederuddannelser.

Vi sætter en ære i at levere professionel rådgivning på et højt fagligt niveau. Vi lægger stor vægt på faglig sparring og på at have et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone.

Vi har en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, og der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra. I den første periode skal du dog forvente, at vil være større krav til fremmøde, da det er vigtigt i forhold til din oplæring mv., at du er fysisk til stede på arbejdspladsen.

Geografisk er vi placeret i Ballerup med gode parkeringsmuligheder og tæt på offentlig transport.
Om stillingen
Som sagsbehandler har du sammen med dine kolleger ansvaret for at fortolke og rådgive om regler inden for hele arbejdstidsområdet. Derudover vil dine arbejdsopgaver være at medvirke ved forhandling og indgåelse af overenskomster og lokalaftaler, udarbejde forvaltningsbestemmelser, vejledninger, sagsnotater og uddannelsesmaterialer. Du vil stifte bekendtskab med håndtering af fagretlige tvister i samarbejde med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Kammeradvokaten.

Kunderne er kolleger, der arbejder med HR på ministerområdet og har brug for sparring/rådgivning i deres daglige virke samt chefer og faglige organisationer.

Du vil opleve, at du sammen med dine teamkolleger er vigtige spillere på holdet, som ofte bliver inddraget i opgaveløsningen i centeret og på tværs af Personalestyrelsen. Eksternt støtter vi Forsvarets, Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens opgaveløsning ved at medvirke til at sikre de nødvendige rammer for personellets virke.

Du bliver en del af et kompetent og erfarent team, som er kendetegnet ved høj faglighed, kreativitet, hjælpsomhed og sparring. Vi får mange henvendelser i løbet af dagen – primært på mails, men du vil ikke blive overladt til dig selv, da vi lægger vægt på at sparre og videndele i tæt samarbejde med hinanden.
Vi sørger for, at du får en grundig oplæring i opgaverne, og du vil i den forbindelse få tilknyttet en mentor i opstartsfasen, som får ansvaret for din oplæring.
Om dig
Du kan være kontoruddannet, gerne med en baggrund fra det offentlige, eller også er du militær mellemleder med erfaring fra forvaltningsopgaver. Det er en fordel at have kendskab til statens arbejdstidsregler og eventuelt ferie- og barselsregler, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og sætte dig ind i området.

Som person er du venlig, imødekommende og løsningsorienteret. Du arbejder selvstændigt, men kan også lide at samarbejde med dine kolleger i teamet og kolleger på tværs af og uden for Forsvarsministeriets område.

Du er god til at kommunikere på skrift og i tale, og noget af det, som du særligt evner, er at sætte dig ind i fagligt kompliceret stof og formidle dette på en let forståelig måde til modtageren.

Det falder dig naturligt at være grundig og have blik for detaljen. Du er ansvarsbevidst og arbejder struktureret, men skræmmes heller ikke af at arbejdsdagen udvikler sig i en anden retning end planlagt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen kan søges som civil eller militær.

Civile ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) eller anden relevant overenskomst.

Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

For alle ansatte i Forsvaret gælder det, at du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.


KONTAKT OG ANSØGNING:

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anne Marie Sørensen på telefon 32 66 59 05 eller afdelingsleder Freddy Schou Jensen på telefon 32 66 51 85.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Nathaly Hoffmann Tobiassen på telefon 32 66 56 98.

Ansøgningsfrist er 18. juni. 2023. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt og gerne senest 1. september 2023.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Ballerup
Sagsbehandler
Hovedstaden
Økonomi
Ballerup
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ballerup Kommune Rådhuset

    Ballerup Kommune

    Sagsbehandler til Afgørelser og Hjælpemidler i Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi søger en kollega til en 37 timers stilling til Sagsbehandlende Team til ansættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter. Vi søger en kollega, som både kan arbejde selvstændigt og være en teamplay... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
Søg efter andre job