1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vordingborg
UDLØBET

Vordingborg Kaserne

Sagsbehandler til Etablissementselementet ved Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg

Fuldtid

Permanent

Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2594964
|
Indrykket for 54 dage siden
Kan du holde mange bolde i luften og håndtere et komplekst sagsområde - også hvor det på samme tid kan være nødvendigt at navigere mellem modstridende interesser på forskellige niveauer for at få opgaven løst, så har vi en ledig stilling til dig.

Om os

Du bliver en del af Logistikafdelingen i Planlægningsdivisionen, der har det overordnede ansvar for den strategiske udvikling og drift af Hjemmeværnet. Du bliver en del af et tværfagligt og rutineret team på 38 medarbejdere – civile og militære, der beskæftiger sig med etablissement, logistik, IT-udvikling, vedligehold, arbejdsmiljø og sikkerhedsrådgivning inden for Hjemmeværnets myndighedsområde.

Vi er en afdeling med kvalitet og rettidighed i højsædet, men samtidig prioriterer vi at styrke og vedligeholde de gode interne relationer i respekt for balance mellem arbejde, familie og fritid. Vi interesserer os i arbejdet og hinanden.

Om stillingen

Vi tilbyder dig et afvekslende, værnsfælles arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi forventer, at du er en holdspiller, der er initiativrig, ressourcebevist og omstillingsparat. Til gengæld tilbyder vi dig en attraktiv arbejdsplads, hvor du har stor berøringsflade med såvel de frivillige som Hjemmeværnets myndigheder og enheder.

Du får rig mulighed for at arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder og sætte dit eget præg på stillingen.

Du bliver ansvarlig for specifikke etablissementsprojekter til støtte for brugerne og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Det er velkendt, at ministerområdets boligmasse trænger til vedligehold, og der ses derfor frem mod en styrkelse og over tid skabelse af tilfredsstillende og tidssvarende faciliteter for hvervning og fastholdelse af såvel faste som frivillige i Hjemmeværnet.

Du skal regne med 1-2 besigtigelser om ugen i hele Danmark og gennem drøftelser med brugerne udarbejde projektdefineringer til indmeldelse ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og følge projekterne igennem hele processen.

Ud over projektarbejderne vil arbejdsområdet også omfatte:
• Rådgivning til Hjemmeværnets myndigheder om ydelser fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
• Forhandling om leverance af diverse ydelser med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
• Rådgivning af Ejendomsstyrelsen i relation til den fysiske militære sikkerhed i koordination med Hjemmeværnskommandoens sikkerhedsofficer.

Udgangspunktet for dit daglige virke er Hjemmeværnskommandoen på Vordingborg kaserne samt gode muligheder for hjemmearbejdsdage
.
Du vil have en varieret arbejdsuge med besøgsvirksomhed, relationsmøder og administrative dage, hvor projekterne følges og opdateres, og brugerne holdes orienteret.

Du vil være en del af et etablissementselement på tre medarbejdere, der ledes af en major.

Om dig

Du er en erfaren Chefsergent med byggeteknisk indsigt eller uddannelse med administrative færdigheder. Gerne med erfaring inden for nybyg og/eller vedligeholdelsesprojekter.

Du har erfaring med sagsbehandling og gerne med at arbejde i Forsvarets arkivsystem Workzone.

Det er vigtigt, at du er en praktiker, udadvendt, ansvarsfuld og samarbejdsvillig i din kontrolvirksomhed med respekt for opgaven, økonomisk ansvarlighed og enhedernes vilkår. Du bliver en del af en organisation med stor diversitet.

Dit sagsområde har stor bevågenhed med fokus på understøttende virksomhed for Hjemmeværnets ansatte og frivillige. Du har overblik og selvstændighed i opgaveløsningen med blik for at sikre fremgang i processerne.

Det er ønskeligt, at du har viden om Hjemmeværnet og vores frivillige niveau, samt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med etablissementspartnerelementer.

Vi forventer, at dit virke er autentisk og empatisk med fokus på ordentlighed samt sans for at bevare balancen mellem mål og midler, så dine arbejdsmæssige ressourcer prioriteres til gavn for Hjemmeværnskommandoens samlede opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen er også slået op som kaptajn og på civilt niveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Oberstløjtnant Michael Gøttske telefon 25 72 11 47 eller Major Tim Nicolas Madsen 23 81 53 39.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024 med afholdelse af samtaler i ugen efter. Ansættelsesdato 1. juli 2024 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Sjælland
Sagsbehandler
Vordingborg
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Sydsjælland & Lolland-Falsters Politi, Lokalstation Vordingborg

    Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger en administrativ medarbejder til Teknisk Efterforskning

    Fuldtid

    Københavnsvej 47, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kirkevejen 3, 4771 Kalvehave, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Har du en skarp sans for økonomi og regnskab, og trives du i en rolle, hvor du kan bidrage til skolens daglige drift gennem effektiv administration og mødeplanlægning? Så er det dig, vi søger! Om Kalv... Læs mere
    Rådhuset Vordingborg

    Fuldtid

    Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Rådhuset Vordingborg

    Fuldtid

    Østerbro 2, 4720 Præstø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Børn og Familie har brug for en ny kollega. Vi arbejder fortsat med at få Barnets Lov godt ind under huden, og vi arbejder benhårdt på at styrke vores faglighed endnu mere. Vi har derfor brug for en r... Læs mere
    Rådhuset Vordingborg
Søg efter andre job