1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Nordfyns
UDLØBET

Jobcenter Nordfyn

Sagsbehandlere til Myndighed for Handicap og Psykiatri

Fuldtid

Rådhuset Bogense
ID: 2234440
|
Indrykket for 135 dage siden

Vi søger sagsbehandlere til Myndighed for Handicap og Psykiatri, der brænder for det specialiserede social område.

Er du fagligt ambitiøs? Har du lysten til, at blive en del af en afdeling som vægter fagligheden højt? Kunne du tænke dig at være med på en spændende rejse, hvor der skal nytænkes og findes nye løsninger til gavn for både borgere og kolleger?

Fantastisk! Så har du nemlig muligheden for at blive en del af vores team, for vi søger lige nu en kollega.

”Du kommer ind i et team, hvor vi er positive og med ja-hatten på. Vi byder ind, vi hjælper hinanden og vi passer på hinanden. Og så gør det ikke noget, hvis der er lidt kage eller chokolade til kaffen”
- Charlotte, sagsbehandler i Myndighed


Hvem er vi og hvad er opgaven?

Du vil blive en del af Myndighedsafdelingen for Handicap og Psykiatri. Vi arbejder med Servicelovens kapitel 11, i forhold til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse fra det 18. år. I afdelingen varetager vi myndighedsbehandlingen på følgende områder: BPA ordningen § 96, merudgifter § 100, aflastning og afløsning i eget hjem efter SEL § 84, Ledsagerordning efter SEL § 97 og § 98, socialpædagogisk støtte efter SEL § 85, botilbud efter SEL § 107, § 105/85, § 108 og samt socialt frikort.

Beskæftigelses- og Aktivitetstilbud efter SEL § 103 og 104.

Vores kerneopgave er; ”At fremme den enkelte borgers mulighed for at leve et selvstændigt liv”, og vi som afdeling er optaget af at skabe forandringer for de borgere, som har brug for vores støtte i en kortere eller længere periode i deres liv. Vi arbejder inddragende og går med borgeren, fordi vi mener at et godt samarbejde er grundlaget for de bedste løsninger.

Her på Nordfyn er myndighed meget tæt på vores drift. Det giver os bedre muligheder for at træffe de rette afgørelser, og vi vægter det gode og tætte samarbejde meget højt hos os. Vi høster de mange fordele, der er ved at være en lille kommune uden mange ledelseslag – her er der ikke langt fra tale til handling. Vi er forankret under Sundhed og Rehabilitering og vi arbejder med rehabilitering som grundlag i alle vores indsatser. Det betyder, at vi samarbejder med borgerne om at gøre deres mål og drømme til virkelighed.

I Myndighed er hovedopgaven at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling, så borgere, der har behov for støtte får det rigtige tilbud i kommunalt regi eller i civilsamfundet.

Du kommer til at indgå i et stærkt myndighedsteam af andre sagsbehandlere, der hver dag har tæt sparring og dialog. Vi har det rigtig godt med hinanden og har et stort fokus på, at vi skal have det godt når vi går på arbejde. I afdelingen vægter vi vores fællesskab, faglig sparring samt nærledelse.
 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at..

  • du har relevant uddannelse, gerne socialrådgiver eller socialformidler
  • du har erfaring indenfor det socialfaglige område og gerne voksenområdet
  • du er nysgerrig og løsningsorienteret
  • du finder det naturligt at ressourcebevidsthed og økonomisk tænkning hænger uløseligt sammen med indsatserne på det specialiserede socialområde
  • du har indgående kendskab til og interesse for relevant lovgivning
  • du er en god kommunikator både mundtligt og på skrift
  • du har et administrativt overblik og kan koordinerer indsatser
  • du trives i en organisation, som er under løbende forandring
  • du har blik for kollegaers trivsel og har lyst til at indgå i et godt arbejdsfællesskab
  • du er god til at samarbejde i bred forstand
  • du udstråler en naturlig selvstændighed og autoritet
  • du har kendskab til fagsystemet KMD Nexus, men det er ikke et krav.


Alt det praktiske

Som sagsbehandler i Myndighedsafdelingen refererer du til teamleder Laila Veje.

Din arbejdsplads vil være på Søndersø Rådhus, Vesterled 8, 5471 Søndersø, hvor vi sidder sammen med den øvrige administration for Sundhed og Rehabilitering.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse kan finde sted.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 12. juni 2023.

Samtaler forventes afholdt den 19. juni 2023.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. august 2023. 

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til teamleder Laila Veje på tlf. 20 27 31 72 eller din kommende kollega Anne Isaksen på tlf. 29 77 16 84.

Du er også meget velkommen til at sende os en SMS, og vi vil kontakte dig.

 
Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Nordfyns
Sagsbehandler
Syddanmark
Socialformidler
Nordfyns
Socialformidler
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Bogense

    Nordfyns Kommune, Familieafdeling

    Socialrådgiver til Børn og Unge – myndighedsområde 0-15 år

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Hos Børn og Unge i Nordfyns Kommune søger vi en faglig dygtig udviklingsparat og engageret socialrådgiver til vores myndighedsområde. Er du uddannet socialrådgiver? Har du lyst til at være en del af o... Læs mere
    Rådhuset Bogense
    Region Syddanmark

    Fuldtid

    Klintebjergvej 75, 5450 Otterup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Vi søger socialpædagoger på 37 timer ugentlig til afdeling Skoven på Østruplund med tiltrædelse 1. november 2023 eller snarest. Specialcenter Syddanmark afdeling Østruplund er et bo- og aktivitetstilb... Læs mere
    Region Syddanmark

    Fuldtid

    Gråbrødre Plads 3, 5000 Odense, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job