1. Alle Job
  2. Salg
  3. Skanderborg
UDLØBET

team.blue Denmark A/S

Sales Director for E-commerce

Fuldtid

Permanent

ID: 2191637
|
Indrykket for 341 dage siden

Kan du lede og motivere et salgsteam på 8 personer og tage Danmarks største webshopplatform til nye højder? Så har vi jobbet til dig!

team.blue søger en erfaren salgsdirektør, der vil med på en vækstrejse med fokus på vores SaaS Hosted E-commerce System og Payment Gateway (betalingsløsning) til SMV-markedet i Danmark (primært) og Norge.

 

Hvis du kan genkende dette, så er det dig, vi leder efter!

  • Du får andre til at vokse i dit nærvær, da du ser dem som mennesker i udvikling. Du ser potentialet, og italesætter det på en positiv måde. Du er drevet af at udvikle andre.
  • Du ser andres potentiale og ønsker at få det bedste frem i dem. Du er god til at fordele roller og opgaver ud fra folks unikke styrker, da du har et naturligt godt overblik.
  • Du er god til at hjælpe andre med at træffe hurtige og effektive beslutninger. Du hjælper dem hen imod målet, og hvis kaos og ubeslutsomhed hersker, kan du sætte retningen for andre.
  • At nå en deadline og overholde en aftale er for dig ikke et spørgsmål – det er en garanti. Du stræber efter at overholde det ansvar, du tager. Du kan faktisk ikke lade være.
  • Du er god til at udtænke planer, og når du gør det, så følger andre dem ofte. Du ser ting, før de sker, og du kan hurtigt se scenarierne udfolde sig i hovedet. Du er ofte et skridt foran andre.

 

Som Sales Director for E-commerce i team.blue Denmark, får du til opgave at:

  • Lede, motivere og udfordre vores salgsteam bestående af 8 medarbejdere. Teamet er inddelt i to salgsområder; salg til partnere samt salg til enkeltpersoner og SMV.
  • Optimere og gennemføre salgsprocessen. Du designer bl.a. opsalg, churn prevention, cold calling, besøger kunder og samarbejdspartnere, udarbejder tilbud og laver kundepræsentationer.
  • Lede en salgsafdeling med fokus på vækst og opbygning af skalerbare processer og prioriteter.
  • Designe og implementere salgsplanlægning og go-to-market strategier (både indgående og udgående strategier) med støtte fra teamet.
  • Være i tæt dialog med organisationen om udvikling af produkter og salgsmuligheder.
  • Opbygge forretningsrelationer med kunder og partnere for at skabe partnerskaber, der gør os i stand til at accelerere vores branding og kommercielle vækst.
  • Udarbejde budgetter sammen med CFO og MD.
  • Være den spillende træner og ambassadør for virksomheden, der deltager i branchearrangementer, messer og kundebesøg.
  • Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med 28 kontorer og ca. 2000 medarbejdere. Du vil også deltage i e-commerce-projekter på tværs af brands i Europa.

 

Hvad vi forventer af dig:

  • Du har arbejdet som B2B SaaS salgsansvarlig i mindst 2 år og ønsker nu at opbygge og lede den kommercielle vækst af et SaaS produkt inden for e-handel.
  • Du er dygtig til at opbygge og lede teams på en empatisk måde.
  • Du har erfaring med udarbejdelse af indgående og udgående salgsstrategier.
  • Du bruger data som et dagligt navigationsværktøj og skaber vækst gennem en struktureret og proaktiv tilgang.
  • team.blue er en virksomhed i vækst, hvor der løbende sker forandringer. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og god til at bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du kan arbejde i en cross-functional/cross-country rolle mellem salg, product management, kundeservice og marketing.
  • Du er flydende på dansk og engelsk.

 

Danmarks største webshopsystem

I team.blue Denmark – der dækker vores flagskibsbrands DanDomain, ScanNet og CuraNet – har vi udviklet et webshop- og betalingssystem, der i dag benyttes af over 6.000 nordiske webshops. Siden lanceringen af vores nye webshopsystem i foråret 2020 har vi oplevet en massiv tilgang af nye kunder, og i en tid hvor online handel vokser dag for dag, er vores opgave vigtigere end nogensinde før: Vi skal hjælpe vores kunder med at få succes online!

I 2021 slog vores kunder alle rekorder, da de tilsammen solgte for over 10 milliarder –kroner via vores webshopsystem. Det er vi enormt stolte af, men også bevidste om, at forudsætningen for vores og vores kunders fremtidige vækst er, at vi også i fremtiden leverer de rigtige og bedste løsninger.

 

 

Om kulturen

Det skal være sjovt at arbejde i team.blue for alle vores +190 medarbejdere. Og noget tyder på, at det er det også. I 2022 vandt vi Computerworlds Jobglædepris, og i 2017 blev vi kåret som Danmarks bedste it-virksomhed.

Kender du os allerede, vil du sige, at:

  1. Vi er nørder
    Og det er vi stolte af. Faglighed skinner igennem, og den giver værdi for vores kunder og selvtillid til at stræbe endnu højere - og det skal vi. Vi har store ambitioner for team.blue, og vi når dem kun ved at arbejde sammen og ved at levere høj kvalitet – hele tiden.

  2. Vi er sociale
    Glade medarbejdere, der kender og stoler på hinanden, er afgørende, hvis vi skal lykkes som virksomhed. Derfor gør vi meget ud af, at det sociale hænger sammen – f.eks. med fleksible mødetider, hjemmearbejde og masser af medarbejdertilbud og arrangementer.

  3. Vi hjælper hinanden
    Det ligger i team.blue-navnet. Vi er et team, vi passer på hinanden, og vi hjælper hinanden. Sparring, videndeling og et klap på skulderen. I team.blue løfter, fejler og fejrer vi succeserne i flok.

 

 

Er du den, vi står og mangler?

Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du bedes sende dit CV og ansøgning til os.

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter, når vi har fundet den rette.

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

 

 

Test i rekrutteringsprocessen
I rekrutteringsprocessen bruger vi talenttest. Efter sendt ansøgning modtager du et link til testen. Alle kandidater som fuldfører testen bliver indlemmet i ansøgningsprocessen.

Vores erfaringer viser, at det giver den bedste oplevelse for både kandidater, samt os som virksomhed. Det handler ikke om at svare rigtigt eller forkert men om, hvorvidt ens talenter matcher den kontekst, man skal arbejde i. Vi vil gerne ansætte en kollega, som virkelig trives og blomstrer hos os, og derfor leder vi efter lederen, som vil være et godt fit med team.blue ift.

  • Fit mellem personen og arbejdsopgaver
  • Fit mellem personen og kollegaerne i teamet
  • Fit mellem personen og ledelsen

Vi ved, at når dette spiller, så trives og lykkes man langt bedre i sit job.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Salgsdirektør
Skanderborg
Salgsdirektør
Midtjylland
Salg
Skanderborg
Salg
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Via Biler | Skanderborg

    Salgschef

    Fuldtid

    Danmarksvej 6, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Søndergade 47, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at: blive en del af en stor dagligvarebutik med 75 medarbejdere prøve kræfter med ledelse og få mulighed for at udv... Læs mere
    Superbrugsen Galten

    Fuldtid

    Højvangen 4, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Deltid

    Godthåbsvej 79, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job