Er du vild med is og kan lide god mad?
Lige nu leder vi efter en salgschef der vil bidrage til vækst og succes for de 2 brands - Homemate & Paradis? Her får du mulighed for at bruge og udvikle dit talent for salg.
Opgaver:
· Skabe markant vækst på cateringsalg
· Sikre at Paradis & Homemate får en markant position på cateringmarkedet til både private & erhvervskunder
· Medvirke til at kunde-rejsen og -oplevelsen forbedres
· Opbygge en loyal kundegruppe gennem stærke relationer
· Bidrage til begge brands udvikling på tværs af organisationen
Hvem er vi?
Homemate har i 2025 10-års jubilæum.
Homemate er efter flere fusioner, nu hovedselskabet med egne butikker, samt levering til flere detailkæder og catering til private og erhverv.
Det er ambitionen at Homemate butikkerne inden for kort tid, skal drives efter en franchise model.
VORES MANIFEST:
I en tid, hvor der aldrig er tid nok, handler det om at bruge den klogt. På det der er vigtigt. På familien. På børnene. På dig selv.
Hos Homemate er vores fornemmeste opgave at gøre det nemt for dig at få et godt og velsmagende måltid i en travl hverdag.
Med vores passion for god mad, stolt håndværk og gode råvarer, serverer vi populære favoritter med noget for en hver smag.
Vi tilbyder retter, der er klar til servering og retter, der er klar til ovnen. Ready-to-eat eller Ready-to-heat. Så I kan nye et godt måltid med god samvittighed. På den måde, der passer ind i jeres hverdag.
Med 25 års erfaring i at skabe isoplevelser af højeste kvalitet er vi nu klart til at tage hul på et nyt kapitel og puste nyt liv i Paradis brandet.
Vi var de første til at bringe is af højeste kvalitet til Danmark, inspireret af de italienske gelaterier, og forpligter os dagligt til at ære vores løfte og bygge videre på vores arv.
Vores løfte er enkelt; aldrig gå på kompromis med kvaliteten og bringe en verden af smag til dig.
Alle Paradis butikker er drevet som franchise butikker.
Hvem er du?
Du er drevet af salg og gode kundeoplevelser.
Du har et kommercielt mindset, der ser nye salgsmuligheder og du har bevist at du kan udvikle og omsætte salgsstrategier til reelle resultater.
Du har kendskab til salg til B2B eller B2C, samtidig kender du til at arbejde i en mindre produktionsvirksomhed og kan opveje hvornår vi skal være agile og hvornår vi skal sikre at vi ikke belaster produktionen unødigt.
Du ved at teamwork betaler sig og skaber de bedste resultater. Du hjælper gerne i teamet, så vi sikrer fremdrift og den gode kundeoplevelse.
Vi har mange bolde i luften og det vil være vigtigt at vi griber dem og får afsluttet opgaverne tilfredsstillende.
Kvalifikationer:
· Kommercielt mindset
· Gerne erfaring med opbyggelse af fast kundebase af nye og eksisterende kunder
· Proaktiv og trives i højt aktivitetsniveau, hvor salg og gode kundeoplevelser er i fokus
· Formår at udarbejde salgsstrategier og aftaler for kunder.
· Gerne kendskab til produktionsvirksomhed
· Ikke bange for at være handson
· Kan skabe gode relationer til kunder og netværk
· Velformuleret i skrift og tale
Derudover forventer vi at du kan sætte flueben ved flere af følgende personlige kvalifikationer:
· Udadvendt
· Professional
· Struktureret
· Smilende og positiv
· Vilje til at vinde
Da dette er en nyoprettet stilling, vil den rette kandidat også få muligheden for at præge jobbet, så vi sammen sikrer vækst og gode kundeoplevelser, både på den korte og lange bane.
Du vil få plads i vores ledergruppe og referere til CEO.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension og bonusordning.
Interesseret?
Spørgsmål til stillingen, kontakt CEO Morten Jensen på tlf. 6144 6269
Søg stillingen på: [email protected]
Samtaler vil blive afholdt løbende, stillingen er med tiltrædelse efter aftale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir