Om stillingen: SamFocus er i gang med at udvikle et internt IT-system. Vi arbejder lige nu med et konsulenthus, og vi har brug for en intern full-stack udvikler til at lære projektet og fremadrettet fungere som Lead.
Der er tale om en fuldtidsstilling hvor du selv får mulighed for at tilrettelægge din tid ud fra din opgaveportefølje. Vi har kontorplads til dig i vores afdeling i Søborg, men det er ikke et krav at møde ind.
Vores forventninger til dig:
Du har meget erfaring med Laravel, HTML, JavaScript, React,
Du kan arbejde med MongoDB, NPM, GitLab & Jira
Du kan arbejde selvstændigt og tage på dig selv, over tid, ansvaret for alt kode-relateret arbejde.
Vi tilbyder:
En konkurrencedygtig løn.
Fleksible arbejdsforhold.
Et kompetent team med løbende sparring.
Et ambitiøst projekt med direkte værdi for end-user.
Du vil arbejde sammen med en produktansvarlig som står for planlægning/projektledning. Dine opgaver vil hovedsageligt være groft estimerede punkter i Jira, hvorfra du selv planlægger din arbejdstid. Hvert sprint estimeres groft, så punkterne kan fordeles ud på hele teamet, alt efter kompetencer og fokusområder. De sikkerhedskritiske funktioner, samt alt relateret til produktionsmiljøet, håndteres af den ansvarlige for sprintet. Vores forventning er, at du over tid antager rollen som ansvarlig.
Hvem er vi?
SamFocus leverer specialiserede ydelser til jobcentre i Danmark. Formålet er at understøtte og guide borgerens vej mod øget livskvalitet, uanset borgerens livsvilkår. SamFocus tilbyder borgeren et individuelt tilrettelagt forløb på et fundament af faglighed, erfaring og evidensbaserede teorier og metodiske tilgange.
Ansøgning og CV sendes til [email protected] snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir