Dermatologisk afdeling og Videnscenter for Sårheling søger en sygeplejerske til fast stilling på 37 t. pr. 1 april 2023 eller efter aftalte. Stillingen er med weekendvagt hver 3 uge.
Afdelingen omfatter et sengeafsnit med 20 senge, samt 4 specialiserede ambulatorier. I afdelingen modtager og behandler vi mennesker med alle typer af problemsår og hudlidelser.
Mennesker med kroniske sår og hudlidelser, fejler meget andet end det at have et sår, sygeplejen i afdelingen har derfor mange facetter og rummer alt fra fundamental sygepleje til specialsygepleje.
Sygeplejersker i afdelingen bliver løbende klædt på, så man selvstændigt bliver i stand til at kunne varetage både den basale sygepleje, samt den højt specialiserede sår og kompressions behandling. Vi vægter både det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde meget højt, da det er af stor betydning for et optimalt sårbehandlingsforløb for vores patienter.
Efter endt introduktion i sengeafdelingen vil der være mulighed for: - Rotationsfunktion 3 måneder om året i sårambulatoriet
- Assistere på operationsstue
- Varetage behandlinger på infusions- og fotoferese stue
- Intern uddannelse på 9 moduler med fokus på sår og hud behandling
I sygeplejen arbejder vi med BFH´s strategi for sygepleje 2019-2023, samt strategi for prægraduat uddannelse indenfor sygeplejen 2022-2024.
Vi har mange sygeplejestuderende i forløb både i sengeafdelingen og i ambulatorierne. Endvidere modtager vi mange sygeplejersker i studieforløb i forbindelse med sårkurser og uddannelser.
Vi lægger vægt på, at du er interesseret i: - Sår og kompressions behandling
- Dermatologisk sygepleje
- Mono og tværfagligt samarbejde
- Holistisk sygepleje
- Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab
- Patientinddragelse
- Patientsikkerhed
Håber ovenstående kan have din interesse, ring gerne for at høre nærmere eller kom forbi og hils på os.
Savner du yderligere oplysninger kan du kontakte: Chefsygeplejerske Alexandra Haucke Jacobsen tlf.: 38635361
Ansøgningsfrist: 31.03.23, ansættelsessamtaler vil finde sted løbende