1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Gladsaxe
UDLØBET

Ofir A/S

Senior Digital Marketing Manager

Fuldtid

|

Gladsaxe Møllevej 28, 2860 Søborg, Danmark

SE PÅ KORT
Ofir A/S
ID: 2141853
|
Indrykket for 83 dage siden

Kan du løfte ansvaret for vores videre kommercielle succes gennem optimering af vores B2B-website, eCommerce-flow og marketing automation?

Og vil du være en del af en virksomhed, der leverer et af de bedste produkter indenfor rekruttering og jobsøgning i Danmark, og som fra 2020 til 2022 vækstede omsætningen fra 17 mio. til 40 mio.?  

Så bør du overveje at blive en del af Ofir.

Vi søger dig, der både er stærk teknisk og kommercielt, så du kan tage ansvar for at: 

  1. Udvikle vores B2B-website således, at der drives flere inbound-henvendelser og direkte omsætning
  2. Videreudvikle vores B2B-e-mail marketing automation med henblik på øget kundetilfredshed og øget omsætning
  3. Optimere vores eCommerce-flow, så det bliver nemmere at købe online
  4. Drive interne kommercielle udviklingsprojekter og sikre et godt samarbejde med salg, kundeservice, udvikling, produkt og BI

  

Du vil referere direkte til vores marketingchef Alexander Kragh og blive en del af et marketingteam på små 10 personer.

Hvis vi har fanget din interesse, så læs videre:  

  

Dine arbejdsopgaver og dit impact 

Selvom kalenderen siger 2023, så indkøber de fleste virksomheder stadig jobannoncer over mail og telefon. Det vil vi gerne ændre.

Vores B2B-website skal være en digital sællert, der hjælper virksomheder med at finde den nødvendige information i deres beslutningsproces. Derudover skal den give dem mulighed for at købe direkte på Ofir.dk.  

Selvbetjening er dog ikke et mål i sig selv. Vores mål er øget omsætning, og vi tror på, at dette bedst sker, når vi understøtter de købsrejser, som de individuelle indkøbere foretrækker. Derfor skal du samarbejde tæt med salgsafdelingen om en kontaktpunktsstrategi, da vi forventer, at langt de fleste virksomheder vil foretrække en kombination af digitale og menneskelige touchpoints.

Lad os blive lidt mere konkrete på de fire områder, som du vil eje:

1. B2B-website

En sælger giver ikke den samme pitch til alle potentielle kunder, og det skal vores hjemmeside heller ikke gøre. Den skal ikke være statisk, men fyldt med interaktive værktøjer, som potentielle kunder kan interagere med for at få skræddersyede svar på deres behov og spørgsmål. Et eksempel på dette er, at vi på nuværende tidspunkt tilbyder besøgende en databaseret anbefaling vedrørende, hvilken pakke de skal købe for at komme i mål med deres rekruttering. I din optimering af vores hjemmeside vil værktøjer som disse blive vigtige elementer i forbindelse med at øge tilliden til vores produkt og øge konverteringsraten. 

2. B2B-e-mail marketing automation 

Vi har et simpelt setup i dag, men vi har store planer i vores roadmap. Dette skal du hjælpe med at planlægge og eksekvere. Vi vil ikke afsløre vores planer i et offentligt jobopslag, men vi snakker komplekse automations med mange indgange, regler og use-cases. Du skal derfor have et godt blik for kunderejser og et solidt teknisk fundament. Da vi udvikler systemet internt, vil du som projektleder samarbejde tæt med vores udviklingsafdeling fra MVP til ”færdigt system”.  

3. Vores eCommerce-flow 

Virksomheder kan allerede i dag indrykke og betale for en jobannonce på Ofir.dk. Der er dog plads til forbedring. Vi vil gerne fjerne friktion i flowet og derved vækste andelen af virksomheder, som køber online. Dette projekt vil ske i tæt samarbejde med vores udviklingsafdeling med dig som projektleder. 

4. Interne kommercielle udviklingsprojekter

En stor del af vores udviklingsprojekter bunder i kommercielle ambitioner – typisk med et ønske om at forbedre brugeroplevelsen samt øge kundetilfredsheden og omsætningen. Du vil blive drivkraften, der gennem solid projektledelse og stakeholder management styrer projekterne sikkert i mål, så de indfrier deres kommercielle potentiale.  

  

What’s in it for you? 

Foruden en konkurrencedygtig løn og pension, adgang til fitness-rum, fleksible arbejdstider, mulighed for remote arbejdsdage, frokost fra Meyers og alle de andre grundlæggende ting, der bare skal være der, så tilbyder vi også: 

  1. At du bliver en del af et ungt, men erfarent marketingteam på 9 personer
  2. Direkte reference til vores marketingchef Alexander Kragh
  3. At du bliver ansvarlig for områder, som spiller en kæmpe rolle i vores fremtidige vækst  
  4. Den personlige og faglige udvikling, der følger med vores vilde vækstplaner
  5. At du får 45 ambitiøse kollegaer, som alle brænder for at gøre Ofir til markedsleder
  6. Muligheden for ledelse såfremt det er en ambition og passion

  

Bliv klogere på din kommende arbejdsplads: Ofir.dk 

Ja, nu bliver det lidt tørt og faktuelt, men vi vil gerne fortælle lidt om os: Ofir A/S er en del af den børsnoterede mediekoncern North Media A/S.

Hver måned hjælper vi virksomheder med at besætte +45.000 job og +400.000 kandidater med at finde de rette job at søge. Vi er dog meget mere end en jobportal. Vi er Danmarks største 'Google For Jobs'-partner. Vi er de førende i jobannoncering på Facebook, Instagram og LinkedIn. Og så har vi Danmarks største kandidatdatabase med over 380.000 kandidater, der abonnerer på jobmatches. Vores tilgang er, at jobannoncering skal eksekveres som marketing, og derfor markedsfører vi vores kunders job på tværs af vores stærke produktportefølje. Denne tilgang gør, at vi har været på en vild vækstrejse de sidste år - og vi har planer om at fortsætte den. 

  

Formalia 

Opstart: Hurtigst muligt. 

Arbejdssted: Vores kontor ligger på Gladsaxe Møllevej 28, 2860 Søborg (lige ved Gladsaxe Trafikplads), hvilket vil være dit primære arbejdssted, men vi er meget fleksible ift. arbejdstider og remote arbejdsdage. 

Ansættelsesvilkår: Fast stilling på 37 timer ugentligt.   

  

Sådan ser rekrutteringsprocessen ud 

Jobsøgning skal være nemt. Derfor har vi gjort det nemt at blive taget i betragtning til denne rolle. Du skal blot uploade dit CV (eller linke til din LinkedIn). Du skal ikke skrive en normal ansøgning, men blot 3-5 sætninger om, hvorfor du kan blive en succes i rollen.

Går du videre fra den indledende screening, så går vi grundigt til værks for at sikre, at der er tale om et godt match for begge parter.  

Hele processen ser sådan her ud:

  1. Ansøg med CV + kort pitch
  2. Kort telefonsamtale med Alexander Kragh (marketingchef)
  3. 1. samtale med Alexander Kragh og Pia Stjernlund (HR-chef) 
  4. 2. samtale med Alexander Kragh
  5. Tillykke med jobbet! 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du skrive til Alexander Kragh på [email protected].


Se mere på vores ansøgersite: https://karriere.ofir.com

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Salgskonsulent
Gladsaxe
Salgskonsulent
Hovedstaden
Sælger
Gladsaxe
Sælger
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bauhaus Danmark A/S

    Sælger deltid 9 timer til Trælast og Drive-in i BAUHAUS Gladsaxe

    Deltid

    |

    Turbinevej 4, 2860 Søborg, Danmark

    Deltid

    |

    Turbinevej 4, 2860 Søborg, Danmark

    Udløber snart

    Deltid

    |

    2860 Søborg, Danmark

    Dyrenes Beskyttelse i Danmark

    Dyrenes Beskyttelse søger grafiker

    Fuldtid

    |

    Buddingevej 308, 2860 Søborg, Danmark

    Ian Dalsgaard, 895 Lyngby ApS

    Salgsassistentelev

    Fuldtid

    |

    Gammelmosevej 261, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

Søg efter andre job