I HOFOR arbejder vi hele tiden på at gøre fjernvarmen grønnere, billigere og mere sikker. I de kommende år skal fjernvarmen udvikles fra at være forsynet af centrale produktionsenheder primært baseret på affaldsforbrænding og biomasse – til en mere decentral og elbaseret varmeproduktion. HOFOR skal frem mod 2033 etablere 300 MW varmepumper til at opvarme hovedstadens bygninger. Indfasningen af varmepumper betyder, at København’s bygninger skal kunne opvarmes ved lavere fremløbstemperaturer og samtidigt sende vandet tilbage i fjernvarmenettet med lavere temperaturer. Det kræver, at de enkelte bygningers varmecentraler og klimaskærm er i en sådan stand, at de fortsat kan sikre tilstrækkeligt med varme i bygningerne. Derfor søger Kundeløsninger en seniorprojektleder, der vil være med til at løfte denne opgave.
Om stillingen:
Din primære opgaver bliver - i et tæt samarbejde med programchefen, energirådgiverne, dataanalytikere, kommunikationskonsulenter og projektledere i Kundeløsninger, at planlægge, udvikle og gennemføre kunderettede aktiviteter, der kan forberede og motivere udfordrede kunder til at blive klar til lavtemperaturfjernvarme. Konkret skal du:
Bidrage til kortlægning og analyse af kundesegmenter, der vil være udfordrede af lavere fjernvarmetemperatur
Bidrage til udvikling og gennemførsel af en kundeinvolveringsplan ift. de forskellige faser for udrulningen af programmet
Bidrage til interessentanalyse, kommunikationsplan og udarbejde koncepter for og gennemføre kampagner, gå-hjemmøder og anden målrettet involvering af bygningsejere, der skal overgå til lavtemperaturfjernvarme
Sikre tæt koordinering og idéudveksling med relevante udviklingsprojekter, netværk og organisationer, der kan understøtte udrulningen af lavtemperaturfjernvarme
Sikre kobling til HOFOR’s interne digitale kundeunivers DitHOFOR, der er under udvikling
For at blive en succes i stillingen skal du:
Være en stærk facilitator
Sætte dig grundigt ind i målgruppernes situation og behov – og bidrage med kreative ideer til at formidle og motivere til forandring
Være en stærk projektleder, der kan drive processer, følge tidsplaner, og sætte en ære i at nå i mål med opgaverne
Have en kreativ indstilling til at håndtere eventuel modstand
Kunne formidle teknisk komplekse problemstillinger på en engagerende og let spiselig måde til forskellige målgrupper
Herudover vil det være en fordel hvis du:
Har erfaring med målgruppen og deres behov – dvs. store bygningsadministratorer og - ejere i København
Kender til fjernvarmesystemet og baggrunden for udrulning af lavtemperaturfjernvarme eller let kan sætte dig ind i området
Er idérig og ikke bange for at ”tænke ud af boksen”, når du skal løse en udfordring
Er god til at skabe relationer og kommunikere med forskellige faggrupper – fra viceværten til ingeniøren
Har forståelse for og indsigt i, hvordan data kan bidrage til omstilling af fjernvarmesystemet – særligt på forbrugssiden
Er vedholdende, evner at arbejde selvstændigt og trives i en virksomhed, der udvikler sig
Ønsker at indgå i et kollegialt fællesskab, hvor der er højt til loftet og selv bidrager til en god stemning
Kan formulere dig klart og præcist på dansk
Hvad kan vi tilbyde?
19 dygtige kolleger, der er klar til at byde dig velkommen. Du bliver en del af Kundeløsninger, der har stor alders- og erfaringsmæssig diversitet. I din hverdag vil du få et godt grundlag for sparring omkring opgaver og løsninger. Vi lægger os i selen for at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø, dele viden på kryds og tværs og anerkende hinandens resultater. Vi ønsker, det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv. Læs mere om vores medarbejdergoder her.
I sektionen har vi ansvaret for at udvikle og levere digitale kundeløsninger, håndtere storkunder, indsamle data og viden om kunder og levere forretningsanalyser til vores kollegaer i forsyningerne. Vi understøtter også Forsyningernes store projekter på kundesiden. Du vil referere til sektionsleder Pernille Skjershede Nielsen.
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 1. september 2024.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lone Pie Kelstrup, 3445 8038 og/eller [email protected]. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et billede.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir