Har du erfaring fra et callcenter og en passion for IT-support? Så er du måske vores næste Teamkoordinator til Driftsenheden CIMT's Servicedesk!
Vi søger en engageret og dygtig teamkoordinator til vores Servicedesk, som betjener mere end 44.000 ansatte i Region Hovedstaden. Servicedesk indgår i enheden Drift, som er en del af Center for IT og Medicoteknologi (CIMT). Her er din chance for at spille en central rolle i vores team og bidrage til en af Danmarks største Servicedesks.
Om jobbet Dine kerneopgaver vil være at:
- supervisere for team på ca. 40 dedikerede medarbejdere. Du vil vurdere og planlægge de nødvendige ressourcer for at opretholde en effektiv drift samt overvåge dagens drift og sikre overholdelse af arbejdsprocesser
- være bindeled mellem teamet og sektionschefen og bidrage til sparring, planlægning, analyse og statistik, performancerapportering m.v.
- deltage i projektarbejde og medvirke til udvikling af processer og implementeringen af nye tiltag.
Om dig Du har følgende kvalifikationer:
- erfaring fra arbejde i et callcenter
- relevante kompetencer indenfor IT, driftsovervågning, ServiceNow og en certificering som Puzzel CallFlow-manager
- du er udadvendt, præsentabel, imødekommende og loyal
- du kan kommunikere klart både skriftligt og mundtligt. Du er empatisk, har struktureret tilgang til arbejdet og ønsker at bidrage til den gode energi og trivsel i teamet
- du evner at bevare roen i pressede og udfordrende situationer, og kan samtidig opretholde overblikket over driftssituationen.
Hos os får du et udfordrende arbejde i en travl, dynamisk organisation i samarbejde med dygtige kollegaer og i et stærkt fællesskab. Der vil være gode muligheder for personlig- og faglig udvikling.
Vi forventer, at vores medarbejdere udviser adfærd, der afspejler vores værdier: professionalisme, åbenhed, tillid og helhedssyn.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Nick Klüver-Jensen på
[email protected] eller telefon 24 41 96 24.
Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Ansættelsesstedet er Center for IT og Medicoteknologi, Borgervænget 5, 2100 København Ø.
Ansøgningsfrist Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser senest den 6. oktober 2023.
Vi afholder samtaler fredag den 13. oktober og onsdag den 18. oktober.
Stillingen ønskes besat senest pr. 1 december og gerne før.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.