1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Frederikshavn
UDLØBET

Forsvaret

Serviceminded specialarbejder til Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed, Hvims

Fuldtid

Permanent

Jennetvej 342, 9982 Ålbæk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2359926
|
Indrykket for 75 dage siden

Serviceminded specialarbejder til Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed, Hvims

Vi søger en serviceminded specialarbejder, som formår at arbejde i tæt koordination med leder, kollegaer, instruktører og elever, så vores materiel er til rådighed når det skal bruges.

Derfor søger vi dig, der har forudseenhed, samarbejdsevner, tager initiativ og kan arbejde selvstædigt.
Om os
Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed er organisatorisk underlagt Søværnskommandoen og placeret på tre lokationer i henholdsvis Bangsbo, Flådestation Frederikshavn og Hvims, Ålbæk, 20 km nord for Frederikshavn. Vi udgøres af i alt 65 faste medarbejdere.

Vi har ansvaret for en række grundlæggende og vedligeholdende maritime uddannelser målrettet Søværnet. Fokus er på Forsvarets menig- og sergentgrupper, men efteruddannelserne henvender sig bredt til alle personelgrupper i Søværnet. De fleste uddannelser foregår på Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed, hvilket vil sige enten i Bangsbo, Hvims eller på flådestationen, hvor de nødvendige undervisnings- og indkvarteringsforhold, f.eks. skydebaner, skydesimulator, brandskrog, vippeskrog mv. findes.

Vi fungerer som indgangsporten til Søværnet via Søværnets Basisuddannelse og Basisomskoling til Søværnet, mens efteruddannelserne primært omfatter, håndvåben, Maritime Force Protection, førstehjælp og redningsmidler på Bangsbo, fartøjstjeneste på flådestationen samt brand-, havari-, CBRN-tjeneste på Hvims.

Materielelementet er en del af Uddannelsesstøttesektionen, og din arbejdsplads bliver som udgangspunkt på Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed, Hvims.

Materielelementet har til hovedopgave at sikre, at faglærere og elever har det materiel, herunder rent mundering, branddragter, røgdykkermasker, røgdykkerflasker, som er nødvendigt til, at gennemføre bl.a. brand og lækageuddannelserne.
Om stillingen
Du vil som specialarbejder være en del af uddannelsesstøttesektionen, som bl.a. udfører materielstøtte.

Materielstøtteelementet på Hvims består af, en korporal og en specialarbejder, hvor du bliver sidstnævnte. Der er endvidere i elementet ansat en afdelingsleder og 3 materielfolk, som er placeret på Bangsbo.

Dine aktuelle hovedopgaver bliver:
• Vask og tørring af branddragter, kedeldragter mv.
• Sørge for, at der altid er nok rent beklædning til rådighed.
• Sørge for, at der tids nok bliver bestilt nyt beklædning ved defekter.
• Udlevererent beklædning til elever.
• Efter hvert elevhold kontrollere, at alle elevskabene er tømte for beklædning og andre genstande.
• Sørge for, at der altid er fyldt op med sæbe i vaskedispenserne til maskinerne.
• Kontrollere at vaskemaskinerne og tørretumblerne er funktionsduelige (sæbe og filtre mv.)

Øvrige opgaver:
• Optælling af materiel.
• Assisterer efter anvisning ved mindre reparationsopgaver.

Udføre rengøring af:
• Egne ansvarsområder.
• Øvrige områder efter anvisning.
• Røgdykkermateriel. (Røgdykkemasker, rygskjolde, iltflasker mv.) efter behov.

På sigt vil du også skulle assistere i røgdykkerværkstedet og vaskeriet, med vedligehold og kontrol af røgdykkemasker, klikmasker, lungeautomater, reduktionsventiler, rygskjolde, mv. ved brug og betjening af Drager testapparater.

Det er alt i alt en spændende og udfordrende stilling med mange forskellige opgaver, både administrative, praktiske og fysiske opgaver.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb indenfor arbejdsområdet med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig
Du har mod på en attraktiv stilling i et til tider travlt arbejdsmiljø med gode kollegaer.
Du er en positiv og engageret medarbejder, som kan arbejde selvstændigt og har sans for orden og struktur, og er stolt af at kunne levere et godt resultat.

Du kan arbejde med Microsoft Office pakken, herunder Outlook, Word og Excel.
Du skal som et minimum have kørekort til personbil.
Vi ser gerne, at du har uddannelse i farligt gods ADR kapitel 1.3 som chauffør, ellers skal du være indstillet på at tage den ved ansættelse.
Ud over dette skal du være en person, som kan håndtere og prioritere flere opgaver på samme tid uden at tabe overblikket.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriets og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning sker med en løn på 23.637,96 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Storm på telefon 7285 3255, mail: [email protected] eller Finn Hansen på telefon 7285 5200, mail: [email protected].

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.

Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Ansættelsesdato efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialarbejder
Nordjylland
Specialarbejder
Frederikshavn
Håndværk og service
Nordjylland
Håndværk og service
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    Karstensens Skibsværft A/S

    Karstensens Skibsværft søger skibsbyggere til reparationsafdeling

    Fuldtid

    Vestre Tværmole 28, 9990 Skagen, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Maigårdsvej 5, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job