1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Frederiksberg

Afdeling for betjente, arbejdsmiljø og sikkerhed

Serviceorienteret og alsidig skolebetjent søges til CBS

Fuldtid

Permanent

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596731
|
Indrykket for 14 dage siden

Copenhagen Business School (CBS) søger til tiltrædelse pr. 1. august 2024 en medarbejder til betjentfunktionen. Betjentfunktionen spiller en central rolle i at få hverdagen på CBS til at fungere, idet vi har som opgave at servicere CBS’ studerende, videnskabelige personale og administrative medarbejdere på samtlige af CBS’ adresser. 

På en institution med så mange ansatte og besøgende som CBS har, betyder dette, at vi har en travl og spændende hverdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden, men hvor du altid gør dit ypperste for at levere den bedst mulige service.

Betjentfunktionen er en del af Campus Services (CS), Afdeling for Betjente, Arbejdsmiljø og Sikkerhed (BAS). Vi er i alt 18 fastansatte betjente på CBS, og vi arbejder opgaveorienteret ud fra betjentstuen i Solbjerg Plads-bygningen på Frederiksberg, hvorfra vi betjener CBS’ brugere alle ugens 7 dage i tidsrummet 7.30 – 23.00.

Vi søger nu en ny kollega, der er motiveret af at indgå i et større team.  Du skal være villig til at engagere dig i løsningen af en bred vifte af service- og beredskabsopgaver i nært samarbejde med gode kollegaer og vores brugere.
 
Da CBS er et internationalt universitet, hvor næsten 40 % af lærerstaben og 25% af de studerende er engelsktalende, og da vi er stolte af vores evne til at betjene alle vores brugere, er det vigtigt, at du er rigtig god til mundtlig engelsk.

Arbejdsopgaver 
Som CBS’ primære praktiske serviceorgan er betjentfunktionens opgaver både alsidige og til tider uforudsigelige. Hvor nogle opgaver, såsom postomdeling og åbning og aflåsning af bygninger, er faste indslag i vores hverdag, opstår der ofte situationer, hvor vores hjælp er nødvendig.
 
En del af vores mere faste opgaver er:

  • Sortering, omdeling og forsendelse af post, inkl. kørsel mellem bygningerne
  • Åbning og aflåsning af bygninger samt alarmtilslutning
  • Klargøring til eksamener
  • Vedligehold af udendørsarealer
  • Mindre reparationsopgaver og vedligehold
  • Indgå i CBS’ beredskab, som omfatter brandevakuering og sikring
  • Ordensvagt / vægterrundering
  • Assistere ved mindre flytninger
  • Indsamling af pap og papir
  • Deltage i Campus desk-informationsarbejde
  • Ad hoc-opgaver

Dine kvalifikationer og personlige færdigheder
Vi sætter en ære i at yde den bedste service for vores brugere, og vi søger derfor en ny kollega, der ligesom os motiveres af at hjælpe andre og løse problemer. Vores krav til dine personlige færdigheder og kvalifikationer er:

  • Serviceminded og imødekommende
  • Engelskkundskaber på udvidet niveau 
  • IT på brugerniveau 
  • Vagtkursus, konflikthåndtering 
  • Kørekort til personbil
  • Kendskab til anvendelse af AV-udstyr

Vi tilbyder
Vi tilbyder et travlt og spændende miljø, hvor du kan være med til at sikre, at hverdagen på én af Danmarks største uddannelsesinstitutioner kører på skinner. Derudover tilbyder vi en arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver og et team-orienteret sammenhold, hvor vi arbejder sammen og går til arbejdsdagen med et smil.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Statsansattes Kartel og Organisationsaftale for Vagtfunktionærer m.fl. i statens tjeneste. Der vil ved ansættelsen være mulighed for forhandling af personligt tillæg.

Ansøgere, som indstilles til stillingen, kan blive bedt om at fremvise straffeattest.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inden for tidsrummet 06.00 til 23.30 med skiftende vagter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Lars Bergø, tlf. 3815 2875. Mundtlige og skriftlige engelskkundskaber vil blive testet.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag d. 2. juni 2024.
 
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket ”søg stillingen online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter ansøgningen oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skolebetjent
Frederiksberg
Skolebetjent
Hovedstaden
Elev og Trainee
Frederiksberg
Elev og Trainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Copenhagen Business School

    Serviceorienteret og alsidig skolebetjent søges til CBS

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Universitetshospitalet for Familiedyr, Institut for Klinisk Veterinærmedicin søger en betjent til forefaldende opgaver pr. 1. juli 2024. Institut for Klinisk Veterinærmedicin bidrager gennem undervisn... Læs mere
    KU - FA - Kbh K
    Udløber snart

    Fuldtid

    Howitzvej, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job