1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Horsens
UDLØBET

PRO&CO A/S

Servicetekniker til laserskæremaskiner – Jylland/Fyn

Fuldtid

Permanent

Erhvervsbyvej 2, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2729723
|
Indrykket for 65 dage siden
Er du en dygtig servicetekniker, der elsker udfordringer og samtidig har et stort servicegen?

Vi søger en selvstændig og engageret medarbejder med interesse for avanceret og hurtigt udviklende teknologi inden for pladebearbejdningsmaskiner. AMADA er en verdensomspændende producent af bl.a. laserskære-, stansemaskiner og kantpressere. Da en betroet medarbejder har besluttet at gå på pension, søger de nu en servicetekniker til at fortsætte det gode samarbejde med kunderne.

Om jobbet
Som servicetekniker er du ansigtet udadtil og kundernes vigtigste partner, når AMADAs laserskæremaskiner skal serviceres og repareres. Du er problemløseren, der klarer udfordringerne og yder den nødvendige service, så kundens udstyr kører optimalt.

Du kører ud fra din bopæl, som med fordel kan være i Midtjylland. Din arbejdstid bruger du i bilen eller på at servicere kunderne, som er fordelt i Jylland og på Fyn. Sammen med en servicekoordinator planlægger du selv dine opgaver frem i tiden. Ved nedbrud eller anden akut opgave hos dine kunder, vil du dog skulle omprioritere dine opgaver. Opgaverne, du bliver ansvarlig for, er både store og små, fra få timer til flere ugers varighed. Nogle opgaver kræver, at du er væk hjemmefra flere dage ad gangen, svarende til ca. 20-40 overnatninger om året.

Opgaverne

  • Fejlfinding ved hjælp af blandt andet el-, pneumatik- og hydraulikdiagrammer
  • Varetage skemalagte serviceopgaver, ny installationer og maskinflytninger
  • Håndtering af hasteopgaver, som f.eks. nedbrud på maskinerne
  • Undervisning og support af kunderne efter installation eller opdatering

Du bliver en del af et dansk serviceteam på 8 teknikere. På lokationen i Horsens har du derudover 12 kollegaer til rådighed fordelt på software support, service, salg og økonomi.

Der vil blive lagt en plan for dig, som bl.a. omfatter undervisning og træning hos AMADAs specialister på produktionsstederne i udlandet. Der vil løbende være opfølgningskurser for at sikre, at du er opdateret på nyeste viden.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet industrielektriker, automatikmekaniker eller tilsvarende. Du kan være nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du har fagligheden i orden og har erfaring med at arbejde som servicetekniker.

  • Kendskab med el-, pneumatik- og hydraulikstyringer
  • God viden om mekaniske systemer
  • Har evnen til at bevare overblikket og prioritere dine opgaver, også i pressede situationer
  • Er selvstændig af natur og tager ansvar for dine opgaver, men søger gerne sparring hos dine kollegaer
  • Tillidsvækkende og befinder dig godt i en rådgivende rolle
  • Kan begå dig på engelsk i skrift og tale
  • Har kørekort kategori B

Virksomheden tilbyder
AMADA er stolte af, at næsten halvdelen af de ansatte har været i virksomheden ti år eller længere. Dette som et resultat af medarbejderinddragelse og -udvikling. Hos kunderne er AMADA kendt som et high-end produkt, og som medarbejder repræsenterer du dermed god kvalitet og skal sikre, at den gode service følger med.

Som servicetekniker tilbydes du en fuldtidsstilling med fast timeløn. Derudover tilbydes du en pensionsordning med dertilhørende sundhedsforsikring. For at kunne udføre dit arbejde får du stillet bil, pc og mobiltelefon til rådighed.

Om AMADA
AMADA Denmark er en del AMADA-gruppen, der på verdensplan har ca. 10.000 ansatte. De sælger og servicerer CNC-styrede maskiner til den pladebearbejdende industri. Med hovedsæde i Horsens, dækker de det danske marked samtidig med, at de har et meget tæt samarbejde med deres kolleger i Sverige, Norge og England. Se mere: amada.eu

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til denne stilling for AMADA Denmark, allerede i dag via knappen ”Søg stillingen” herunder.

Ansøgningerne behandles og der indkaldes til samtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Servicetekniker
Horsens
Servicetekniker
Midtjylland
Automatikmekaniker
Horsens
Automatikmekaniker
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    NRGi Service Aarhus

    Elektrikere til e-mobility i Horsens området

    Fuldtid

    Gotlandsvej 8, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Bjerrevej 50, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Langballe 12, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 43 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 51 dage siden

Søg efter andre job