Spændende job med alsidighed
Vi har travlt hos ReTec Miljø ApS og søger derfor et ekstra medlem til at indgå i vores serviceteam.
Dine primære arbejdsopgaver er service og reparation (og evt. montage/idriftsættelse) af maskiner til recycling, herunder store flishuggere, kraftige neddelere, sorterings-
maskiner, innovative robotsorteringsanlæg, forbehandlings-
anlæg til biogas, robuste balleåbnere- og pressere, makuleringsbiler, gips recycling anlæg mv.
Opgaverne er meget forskellige, og der vil være stor
sparring med kollegaer og udenlandske leverandører.
Opgaverne udføres ofte hos kunder i hele landet og i enkelte tilfælde også i udlandet. Større reparationer eller serviceopgaver udføres på vores værksted.
Om dig
• Helst 2-3 års erfaring, gerne fra en lignende stilling
• Om du er uddannet entreprenør-, landbrugs-, lastbilsme-
kaniker, smed eller noget helt femte er mindre vigtigt - det
vigtigste er, at du har hænderne skruet godt på og har
teknisk interesse og forståelse
• Du har kørekort (kat. B) og meget gerne truckkort
• Du er kvalitets-/ansvarsbevidst og omstillingsparat
• Du løser opgaverne på bedste vis med et højt
kundefokus
• Du arbejder struktureret og selvstændigt
• Du har kendskab til IT
• Du taler og forstår min. dansk og engelsk
Om os:
Dansk ekspertise i et internationalt netværk
Vi er en virksomhed, der udvikler, producerer og sælger maskiner til affaldsbehandling-, genvinding- og
biomasse-industrien. Vi arbejder fra vores hovedsæde i
Haderslev, men vi drager nytte af et bredt internationalt netværk og er forhandler af flere udenlandske mærkevarer.
Vi tilbyder
• En fuldtidsstilling i en branche, der er i rivende udvikling
• Løn efter kvalifikationer
• En arbejdsplads med højt til loftet og stigende fokus på
FN´s 17 Verdensmål
• Pensionsordning
• Sundhedsforsikring
• Gode kollegaer og en stærk holdånd
• Masser af muligheder for at udvikle dine færdigheder
• Kursus og efteruddannelse efter behov
Lyder det interessant?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Jan F. Pedersen på tlf. 81 40 02 09.
Synes du, at jobbet lyder interessant og matcher dine
kvalifikationer, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt på [email protected] - mærket ”Servicetekniker”.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, indtil den rette person er fundet.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir