1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København
UDLØBET

Forsvarets Efterretningstjeneste

Sikkerhedsansvarlig for danmarkshistoriens største højsikkerhedsbyggeri

Fuldtid

Permanent

Kastellet 30, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2420175
|
Indrykket for 118 dage siden
Har du lyst til at arbejde med et stort, krævende og højprofileret byggeprogram? Er du god til at bevare overblikket, udøve autoritet og finde løsninger? Så er du måske Forsvarets Efterretningstjenestes Construction Site Security Officer (CSSO).


Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som Construction Site Security Officer er du en del af teamet, der har ansvaret for den militære sikkerhed på den højsikrede byggeplads på Svanemøllens Kaserne.
Du bliver en central spiller i et operativt sikkerhedsmiljø med en stærk kultur og høje krav til professionalisme. Det er dit ansvar, at den militære sikkerhed på byggepladsen er i orden døgnet rundt, og du vil skulle arbejde sammen med både civile og militære aktører, koordinere med byggeriets leverandør og pleje relationer med alle fra entreprenører til sikkerhedsofficerer. Det stiller store krav til samarbejdsevner, omhyggelighed, kommunikation, personlig integritet og myndighed.
På byggepladsen vil der være et antal håndværkere og leverandører, som skal overholde sikkerhedsbestemmelserne. Stillingen kræver derfor stort overblik og evnen til at bevare roen under pres. Som CSSO skal du være klar til at træde i karakter ved manglende efterlevelse af sikkerhedsbestemmelserne samtidigt med, at du skaber og opretholder gode relationer og finder løsninger.
Din opgaveløsning foregår i et CSSO-team, som understøttes af en bevogtningsstyrke, en logistikansvarlig, en personaleadministrator mfl.

Dine opgaver og opgaveløsning har stor bevågenhed i ledelsen og hos aktørerne på byggepladsen. Opgaven er krævende og udfordrende med stort potentiale for professionel udvikling.

Stillingen er en fastansættelse i FE med mulig overgang til en stilling i FE’s permanente struktur. Jobbet vil medføre en stor kontaktflade, give ledelseserfaring samt mulighed for at opbygge kompetencer indenfor logistik, planlægning og kommunikation med relevans for en videre militær eller civil karriere med krav om dokumenteret erfaring.


Om dig
Vi søger en person med god sikkerhedsforståelse, en proaktiv tilgang til opgaveløsning og med gode samarbejdsevner.
Du er enten civil eller militær, gerne med en håndværksmæssig baggrund og/eller erfaring fra logistikbranchen, byggebranchen, Forsvaret, politiet, beredskabet eller som vagt- eller indsatsleder.

Du skal kunne godkendes til HEMMELIGT og opretholde denne godkendelse under hele dit ansættelsesforløb.

Du har personlig autoritet og trives med en uforudsigelig og travl hverdag, der involverer et stort antal personer, som ikke er ansat i Forsvaret og derfor skal støttes i overholdelse af den militære sikkerhed. Du er handlekraftig, klar til at tage ansvar og træffe beslutninger på stedet og stå på mål for dine dispositioner. Du trives med opgaver, der kræver stor selvstændighed og kan håndtere pres. Du er i stand til dynamisk at skifte mellem opgaveniveauer fra daglig ledelse til fremsynet kapacitetsplanlægning.


Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed.
FE samler sine medarbejdere i et nybygget domicil på Svanemøllens Kaserne. Et projekt der vil være det største højsikkerhedsbyggeri i danmarkshistorien. Som Construction Site Security Officer vil du spille en central rolle i at sikre byggeriets sikkerhedsmæssige integritet samt medvirke til byggeriets fremdrift.


Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Civile ansøgere:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Militære ansøgere:
Stillingen kan besættes af såvel en yngre officer som en erfaren befalingsmand.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.


Kontakt og ansøgning
Du skal sende din ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse via stillingsopslaget senest den 30.11.2023.
Stillingen kan besættes enten som civil- eller militæransat. Som militæransat vil stillingen blive indplaceret ud fra din aktuelle erfaring.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 50 og med ansættelse fra den 01.02.2024, eller snarest herefter.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte den lokale HR-partner på [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker flere oplysninger. Skriv gerne ”Sikkerhedsansvarlig” i emnefeltet.
Du kan læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Forsvaret, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste, er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Driftsleder
København
Driftsleder
Hovedstaden
Bygge og anlæg
København
Bygge og anlæg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    HOFOR

    Driftsleder til Bygas

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger lige nu driftskoordinatorer på fuldtid, hvor du i samarbejde med en distriktsleder og gode kolleger sikrer, at københavnerne får de bedste svømmeoplevelser og samtidig oplever en god og tryg ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Prins Jørgens Gård 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Clever A/S

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 14 dage siden

    Clever søger en Teknisk driftskoordinator til at drifte vores offentlige ladenetværk Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i me... Læs mere
    Clever A/S
Søg efter andre job