1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Køge

Region Sjælland

Sjællands universitetshospital søger en Økonomichef og en Chef for Strategi og Plan

Fuldtid

Permanent

Lykkebækvej 2, 4600 Køge, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2600164
|
Indrykket for 12 dage siden

Vil du være med til at udvikle Danmarks nyeste universitetshospital, som vil være bedst til det, de fleste fejler, og til at kæmpe for lighed i sundhedstilbud? Hospitalet er i en spændende tid med fusion, indflytning i nybyggeri og et sundhedsvæsen, der hele tiden skal udvikles.

Vi tilbyder to spændende chefstillinger på Sjællands Universitetshospital (SUH). Det er hhv. en Økonomichef og en Chef for Strategi og Plan. Begge stillinger handler om god personaleledelse samt strategisk og tværorganisatorisk ledelse. Du vil få indflydelse på, hvordan SUH sikrer et trygt og højt kvalificeret behandlingstilbud til Region Sjællands 850.000 borgere og samtidig bidrager til de nationale dagsordner. For nylig blev SUH fusioneret med Nykøbing F. Sygehus og i forlængelse heraf er der masser af spændende organisations- og kulturudvikling i gang.

Vi tilbyder et ansvarsområde, der både i dag og fremover vil betyde meget for SUH. Staben er der, hvor trådene samles og hvor overblikket skabes, så afdelingsledelserne kan lykkes med SUH’s kerneopgave. Du bliver en del af chefholdet for Staben, hvor der er ca. 120 medarbejdere og 8 enhedschefer. Staben dækker alt lige fra strategi, fusion, kvalitet, analyse, økonomi over kommunikation, HR og patientsikkerhed og til forskning, digitalisering og uddannelse. Region Sjælland tæller ca. 19.000 ansatte og på SUH er der ca. 7.000 ansatte, et budget på ca. 5 mia. kr. og ca. 316.000 unikke patienter hvert år.

Masser af forretningsorientering

”Vi står med masser af forandringer i form af fusion, flytning, nybyggeri, forventninger til besparelser og forhåbninger om innovation. Derfor har jeg brug for to enhedschefer, der vil det tværgående samarbejde og som hele tiden tænker driften først. I en hverdag, hvor patienten altid skal være i centrum og hvor stadig flere aktiviteter skal rykkes tættere på borgerne, står vi over for en masse vildt spændende beslutninger og opgaver”, siger nyansat stabschef, Jesper Olesen.

Som Økonomichef bliver du chef for 11 medarbejdere. De altoverskyggende opgaver bliver at få implementeret og fulgt op på en ambitiøs spareplan, der skal sikre, at SUH balancerer ved indgangen til 2025. På den længere bane skal hele sygehuset til at arbejde efter nye økonomistyrings-, budget- og regnskabsprocesser med afsæt i solide og valide prognoser. Vi efterspørger en offensiv og serviceorienteret økonomifunktion, der er tæt på afdelingsledelserne og sygehusledelsen.

Som Chef for Strategi og Plan bliver du chef for 8 medarbejdere. Dine primære opgaver bliver at få samlet holdet efter en række organisationsforandringer og få prioriteret i opgaverne, så enheden leverer på det vigtigste for SUH. På længere sigt er det i din enhed, at den nye strategi bliver omsat til konkrete og implementerbare beslutninger for at sikre en optimal drift i afdelingerne. Enheden skal hele tiden sørge for, at SUH er i bevægelse for at tilpasse sig til omgivelserne.

Om jer

I har begge ledelseserfaring fra større offentlige driftsorganisationer, gerne med erfaring fra sundhedsvæsenet. I har begge erfaring med forandrings- og fusionsledelse, ligesom I flere gange har sikret forbedringer på driftens præmisser. I har også lang erfaring med direktionsbetjening og har begge en relevant lang videregående uddannelse. Vi ønsker et chefhold, der er dygtige kommunikatorer, besidder en grundlæggende optimisme og indlevelsesevne samt har et højt energiniveau. I må også gerne være nysgerrige og med en stor lyst til at komme ud i organisationen for at lære behovene at kende. I må gerne være analytisk skarpe og gode til at skabe følgeskab.

Rollen som økonomichef stiller supplerende krav til tæt opfølgning, at kunne se djævlen i detaljen og en solid indsigt i offentlig økonomistyring. Rollen som Chef for Strategi og Plan stiller supplerende krav til en stærk procesorientering, gode sagsfremstillingsevner og kreativt blik for organisationsudvikling.

Yderligere information

For uddybende information om stillingerne kan du læse det uddybende notat for hhv. Økonomichef og Chef for Strategi og Plan. Du kan også kontakte direktør Jakob Westh fra Mercuri Urval på tlf. 6089 6436.

Samtaleprocessen for de to chefstillinger er følgende

Økonomichef:

  • 1. samtale den 6. juni og 2. samtaler den 19. juni.

Chef for Strategi og Plan:

  • 1. samtale den 7. juni og 2. samtale er den 17. juni

Imellem de to samtalerunder vil der være et testforløb. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdsstedet er primært på sygehusets Køge-matrikel.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomichef
Køge
Økonomichef
Sjælland
Chef
Køge
Chef
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Lucky Sushi v/ Xiaoying Wu

    Kitchen chief

    Fuldtid

    Carlsensvej 8, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Københavnsvej 216, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Støberivej 4, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Køge

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Brogade 14, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomichef
Køge
Økonomichef
Sjælland
Chef
Køge
Chef
Sjælland