1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Hanssted Skole

Skoleleder til Hanssted Skole med lyst og vilje til skoleudvikling og som er ambitiøs på børnenes vegne

Fuldtid

Permanent

Rødbyvej 2, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2423397
|
Indrykket for 109 dage siden

Er du klar på at sætte en tydelig retning for vores høje faglighed og stærke trivsel?
Så er vi klar på dig!

Hanssted Skole er en lille folkeskole med store armbevægelser i et hyggeligt villakvarter i Valby, tæt på de store grønne områder i Vigerslevparken. Vi er ca. 500 elever og godt 50 medarbejdere. Vores skole og fritidsordning (KKFO) er drevet med afsæt i værdierne: fællesskab, ambition og udvikling, som du kan læse mere om. Vores lærere og pædagoger samarbejder tæt om at skabe de bedst mulige vilkår for børnenes faglighed, trivsel og dannelse i en tryg hverdag, hvor der er plads til forskellighed.

Vi ønsker os en skoleleder, der

  • brænder for involverende udvikling af skolen som læringsorganisation og tør bringe sine idéer i spil
  • er en samlende, tydelig og synlig leder på skolen med et pædagogisk værtskab, baseret på engagement, tillid og respekt
  • har et nysgerrigt og anerkendende blik på alle vores elever og medarbejdere og tør udfordre vores potentialer i sunde læringsfællesskaber med klare mål og forventninger
  • sikrer følgeskab og engagement ved at sætte spot på det, som får os alle med ombord – også på felter, hvor vi har mindre erfaring og viden
  • har stærke kommunikative og relationelle kompetencer, er handlekraftig og løsningsorienteret
  • vil være med til at bevare alt det gode ved Hanssted Skole, og samtidig stå i spidsen for de forandringer, der er nødvendige for skolens fortsatte udvikling
  • tager ansvar for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø i et ligeværdigt arbejdsfællesskab for vores lærere og pædagoger på såvel skole som i fritidsordningen (KKFO)
  • har solid ledelseserfaring, en stærk forankring i folkeskolen og lederuddannelse

Vi tilbyder
Du kommer til at stå i spidsen for en velfungerende, ambitiøs og nyrenoveret skole, fyldt med glade børn og engagerede medarbejdere og forældre. Du vil her kunne sætte et stærkt præg på vores nye flagskib omkring skoleudvikling, hvor vi netop nu kaster os ind i en fase med idéudvikling og handlingsplan mht. udviklingspunkterne:

  1. præstationskultur/forventningspres
  2. medbestemmelse
  3. lige udviklings- og deltagelsesmuligheder for alle

Vores ledelse består, udover dig, af et velfungerende ledelsesteam med hhv. en souschef, en afdelingschef samt lederen af vores skolefritidsordning. Vi tror på værdien i at spille hinanden stærke og løfte i flok, så du som leder kan have tillid til, at der er en sikker hånd på alle de opgaver en skoleledelse samlet skal løse. Vi sætter pris på humor, respekt, nysgerrighed, og en god portion selvironi.

Som skoleleder refererer du til områdechefen, der er ansvarlig for at sikre ledelsessparring og tværfaglig support til skolen. Du vil også have adgang til faglig sparring med de andre skoleledere i området og i et læringsnetværk med andre skoleledelser.

Om Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningens opgave i Københavns Kommune er at drive og udvikle dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud af høj kvalitet. Sammen med forældrene skabes rammerne for, at alle københavnske børn og unge kan få en god udvikling og uddannelse, samt en sund opvækst, der kan danne grundlaget for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre.

Ansættelsesvilkår 
Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. marts 2024. Løn ifølge overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information 
For yderligere information er du velkommen til at kontakte souschef Therese Grath på 6130 1052, områdechef Kate Obeid på 2777 0335 eller skolebestyrelsesformand Kira Gandrup på 6179 9855 og skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 12. december 2023
I ansættelsesforløbet afholder vi to samtaler og en erhvervspsykologisk test mellem første og anden samtalerunde. Ansættelsessamtalerne afholdes fredag den 8. og fredag den 22. januar 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skoleleder
København
Skoleleder
Hovedstaden
Leder
København
Leder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Skolen på Amagerbro

    Visionær og strategisk skoleleder til Skolen på Amagerbro

    Fuldtid

    Lybækgade 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Hos Skolen på Amagerbro søger vi en skoleleder, som vil fortsætte den tydelige pædagogiske og faglige retning, som skolen har. Vi ønsker os en leder, der kan tage lederskabet og ejerskabet for skolens... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job