Har du lyst til at teste, det du har lært, hente inspiration og få nye perspektiver på din uddannelse?
Vi tilbyder Som studentermedarbejder på tegnestuen i Statens Museum for Kunst (SMK), får du mulighed for at afprøve grundlæggende principper, processer og metoder til udvikling af konceptforslag. Du vil være en del af et kreativt team og med til at eksperimentere og flytte grænserne for, hvordan en kunstudstilling kan se ud.
Du vil blive tilknyttet museets faste udstillingsarkitekt og følger en række konkrete udstillingsprojekter, hvor du får mulighed for at præge opgaverne både konceptuelt og i den praktiske udformning.
Udstillingsarkitekten skaber udstillingens overordnede visuelle udtryk og koncept for udstillingen. Du vil indgå i udstillingsteamet og være med på sidelinjen i de forskellige faser af udstillingsarkitektens arbejde fra idé til realisering.
Opgaver De primære opgaver vil være programmering, visualisering, skitsering, detaljering og realisering. Fx udarbejdelse af tegningsmateriale på ophængning, rumforløb og inventar, oplæg til grafiker, oplæg til lysdesigner og teknikere. Endvidere holdes der løbende møder med interne og eksterne samarbejdspartnere, der indhentes tilbud på opbygning og føres tilsyn med opbygningen.
Din baggrund Du er studerende på KADK, design- eller arkitektuddannelsen, har (gerne) praktisk håndværksmæssig erfaring, (snedker eller lignende) samt har et godt kendskab til forskellige tegneprogrammer fx sketchup, photoshop, mfl.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/STAT om kontorfunktionærer i statens tjeneste.
- Ansættelsen er et studenterjob med ugentlig arbejdstid på 8 timer.
- Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 Kbh K.
- Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2023.
- Hvis du får tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes.
Ansøgningen Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMK’s hjemmeside
www.smk.dk, hvor du under "jobs på SMK" følger anvisningerne.
Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.
- Vi skal have modtaget din ansøgning med CV senest den 19. september 2023.
- Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i 38 el. 39.
Spørgsmål Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til udstillingsarkitekt Pernille Jensen på mail
[email protected] eller på : 20944346
SMK ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.