1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Roskilde
UDLØBET

Københavns Kommune - Botilbuddet Boserupvej

Social- eller sundhedsfaglig kontaktperson, der er stærk i relationsdannelse til Botilbuddet Boserupvej i Roskilde

Fuldtid

Permanent

Boserupvej 7, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2753365
|
Indrykket for 30 dage siden

Har du erfaring fra arbejdet i socialpsykiatrien?
Brænder du for at arbejde med vores udsatte borgeres livskvalitet?

Så har vi lige nu en ledig stilling som kontaktperson til dig med sundheds- eller socialfaglig baggrund.

Om Botilbuddet Boserupvej
Boserupvej er et socialpsykiatrisk botilbud i Roskilde, der efter servicelovens §108, yder støtte til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Vores borgere er mellem 30-80 år, er psykisk sårbare og nogle har et aktivt brug af rusmidler. Borgerne bor i egen bolig og har fælles opholdsarealer. Vi har plads til 106 borgere, og boligerne er fordelt ud i tre områder.

Vi støtter den enkelte borger i at få et meningsfuldt og tilfredsstillende liv
Vi er en tværfaglig sammensat kollegagruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere, der alle er ansat som kontaktpersoner for to til fire borgere. I vores dagligdag arbejder vi med recovery og en rehabiliterende tilgang til beboerne, hvor fokus er på den enkelte beboers ønsker, drømme og mål.

Vi samarbejder med beboeren om at understøtte og videreudvikle deres potentialer og livskvalitet. Vi er bevidste om at se det hele menneske og ikke kun diagnosen. Vi lægger vægt på at skabe rum for brugerinddragelse og samskabelse, så borgeren opnår de bedste betingelser for øget selvstændighed og ejerskab i eget liv.

Faglige metoder
Vi anvender til dagligt forskellige metoder og tilgange i vores samarbejde med borgerne såsom Recovery og Rehabilitering, psykosocial rehabilitering, NADA, Low Arousal 2 mv.

Vi tilbyder

  • høj grad af medindflydelse
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en grundig og struktureret mentorordning til dig som ny kollega
  • supervision med ekstern supervisor
  • tværfagligt samarbejde i og uden for organisationen
  • stort fokus på det gode arbejdsmiljø

Vi forventer, at du som kommende kollega

  • har lyst og erfaring til at arbejde med mennesker med særlige behov og meget gerne fra socialpsykiatrisk botilbud eller lignende
  • kan arbejde med fokus på recovery
  • evner at arbejde med 'indefra-ud-perspektiv' i relationen til vores borgere, og har forståelse eller en lyst til at undersøge den baggrund, den enkelte borger kommer med
  • er stærk i relationsdannelse – flere af vores beboere har svært ved at være i relationen, så det er vigtigt, at du ved, hvordan man kan gribe relationsdannelsen an og kan tilpasse dig borgerens behov
  • er indstillet på at udføre personlig pleje
  • er indstillet på at få kursus i og kunne varetage medicinhåndtering, herunder give insulin
  • vægter dokumentation som et vigtigt redskab i samarbejdet med borgere og kollegaer
  • har forståelse for, at du også skal bidrage for en god arbejdsplads
  • er en stabil kollega, der har det godt med at arbejde i et omskifteligt arbejdsmiljø

Det er en kvalitet, hvis du er nysgerrig og undersøgende på borgernes levede liv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart er den 1. januar 2025 og stillingen er på 37 timer om ugen. Vi søger en kollega til skiftende dag- og aftenvagter. Vi arbejder i et fast arbejdsrul med weekendarbejde hver 3. weekend. Det vil sige, at du altid kender dine vagter i fremtiden. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi gør opmærksom på, at Botilbuddet Boserupvej indhenter straffeattester ved alle nyansættelser. 

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Rasmussen på 29 32 03 21.

Upload din motiverede ansøgning og cv sammen med dokumentation for din uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest onsdag den 20. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 18., 25. og evt. 26. november.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Roskilde
Socialpædagog
Sjælland
Socialpædagog
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Botilbuddet Boserupvej

    Sundheds- eller socialfaglig kontaktperson, der brænder for relationen til beboerne, til Botilbuddet Boserupvej i Roskilde

    Fuldtid

    Boserupvej 7, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du erfaring fra arbejdet i socialpsykiatrien? Brænder du for at arbejde med vores udsatte borgeres recoveryproces? Så har vi lige nu en ledig stilling som kontaktperson til dig med sundheds- eller... Læs mere
    Københavns Kommune
    Roskilde Kommune

    Deltid

    Hyrdehøj 2, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for det at gøre en forskel for vores somatiske og neurologiske borgerforløb? Er du god til at bevare overblikket og støtte borgerne i deres rehabiliteringsproces? Synes du at det er fagligt... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job