Brænder du for at gøre en forskel for voksne med svære spiseforstyrrelser? Vil du bære håbet for beboerne, når det hele føles uoverskueligt? Og formår du at skabe bæredygtige relationer baseret på tillid? Så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger lige nu en uddannet social- eller sundhedsfaglig medarbejder til vores bostøtteteam team IRIS (individuel rehabiliterende indsats). Du vil komme til at arbejde med alsidige arbejdsopgaver, hvor der er fokus på at yde en recovery-orienteret støtte til beboerne. En af opgaverne er at yde støtte til beboerne i forbindelse med måltider og samvær, for at undgå at beboerne har uhensigtsmæssig kompenserende adfærd. Samtidig vil du også være med til at støtte beboerne til praktiske opgaver i egen lejlighed, og hjælpe dem til strukturering af deres døgnrytme samt daglige gøremål.
Vi vægter dokumentationsarbejdet højt, og du vil derfor komme til at dokumentere i IT-systemet Sensum i forhold til beboernes individuelle plans målopfyldelse.
Vi tilbyder:
Vi søger en kollega der:
Om Sønderparken:
Botilbuddet er et højt specialiseret botilbud med døgndækning. Vores botilbud med plads til 35 beboere retter sig fortrinsvist mod yngre mennesker, som på grund af svær psykisk sygdom ikke kan tage vare på deres eget liv i en periode. Sønderparkens tilbud er recoveryorienteret og arbejder ud fra en psykosocialt rehabiliterende tilgang til beboerne. Vi lægger stor vægt på at beboerne opnår livskvalitet via mestring af eget liv og aktiv deltagelse i samfundet.
Sønderparken er at af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. SVO´s kerneopgave handler om beboeren. Vi løser den i samarbejde med beboeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed. Samarbejdet foregår altid ud fra en oprigtig interesse for den enkelte beboers håb og drømme og med afsæt i det enkelte menneske som unikt.
Ansøgning og ansættelse:
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses den rette kandidat. Arbejdstiderne er varierende, og der arbejdes hver 3. weekend.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.
Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 4. oktober 2023. Ansættelse ønskes hurtigst muligt, med senest tiltrædelse d. 1. december 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte teamfacilitator Anne Rosendahl på tlf. 9117 3100. I de ulige uger er du også velkommen til at kontakte daglig leder Maja Klint på tlf. 2360 6701.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir