1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Assens

Assens Kommune - Plejecenter Strandgården

Social- og sundhedsassistent til Strandgårdens humørfyldte plejehjem

Deltid

Permanent

Strandgade 81, 5683 Haarby, Danmark

SE PÅ KORT
Assens Rådhus
ID: 2599659
|
Indrykket for 12 dage siden
Vil du være med til at skabe et trygt og godt hjem for vores beboere, hvor livskvaliteten er i top? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi finder stor værdi i at have det godt sammen, når vi er på arbejde? Er du god til at gribe dagen og de udfordringer den bringer og kaste den gode energi videre? Så håber vi, at du vil være en del af vores fællesskab!

Hos Plejehjemmet Strandgården glæder vi os til at byde vores nye kollega velkommen til vores aftenteam!

Vores team er fyldt med dygtige og dedikerede kollegaer, hvis vigtigste opgaver er at sprede lys og glæde for vores beboere og for hinanden.

Vi vægter ordentlighed, tydelighed, retfærdighed og ligestilling højt i vores vagtplan.

Vi værner om vores gode arbejdsmiljø, og om at alle "løfter lige".

Hos os vil du opleve stor fleksibilitet, da vi tror på, at jo mere vi trives i balance mellem arbejde og familie, jo bedre trives vi.

Så er du uddannet social- og sundhedsassistent, og kunne du tænke dig at arbejde i en aftenvagt 28 timer om ugen? Så er det lige dig, vi leder efter!

Stillingen er med weekendarbejde hver anden weekend og med tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdsdagene er fordelt i en normperiode på 12 uger.

Om jobbet

Vi er stolte af at kunne tilbyde en dejlig arbejdsplads med et solidt fundament, hvor arbejdsglæde og trivsel er et gennemgående fokus!

Vi passer godt på vores arbejdsmiljø, og trives i hyggelige rammer, hvor vi arbejder i beboernes hjem. Plejehjemmet er indrettet i en hyggelig atmosfære med f.eks. personlige hoveddøre udfor alle lejligheder. 

Ledelsessynet beror på, at hvis medarbejderne trives, så medvirker de til rolige, hjemlige rammer for vores beboere, der er båret af gode hjerter og omsorg! Derfor vil du opleve stor fleksibilitet, anerkendelse og masser af grin her hos os.

Vi arbejder for at leve, vi lever ikke for at arbejde! Hos os tror vi på, at jo mere fleksibel en arbejdsplads er, jo mere bidrager og trives du her, imens du er på arbejde!

Arbejdsopgaverne består af assistentopgaver, dokumentation i NEXUS, pleje- og omsorgsopgaver, demensfaglige problemstillinger, faglig sparring, vejledning og rådgivning. Men den vigtigste opgave er at være nærværende og give og modtage omsorg!

På Strandgården er alle medarbejdere tilknyttet en boenhed. Men vi hjælper hinanden på tværs af huset, så du skal være åben for at arbejde med alle vores beboere og ikke kun i egen boenhed.

Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang og øver os i at nytænke og gribe dagen, som den er – netop idag! 

Hvem er du

Det er lige præcis DIG, vi søger, fordi du tager tingene, som de kommer, og har fokus på at skabe glæde og lyst i nuet, mere end at nå alt det planlagte!

Vi vælger dig, fordi du tager ansvar og har en høj og god arbejdsmoral. Du har et smittende humør og en dejlig latter, og så er du stabil og ansvarsfuld ift. at være en del af et lysende team!

Du ser på dagen, som den ser ud, og justerer dig efter den i tæt samarbejde med dine kollegaer. 

Hvem er vi

Vi elsker at være et EDEN-registreret hjem, hvor hjemlighed og trivsel er i fokus! Glade medarbejdere bidrager til glæde og livskvalitet for vores beboere. 

Vi har 31 beboere, der alle lider af en demenssygdom.

Vores arbejde tager udgangspunkt i EDEN-filosofien, der bl.a. bygger på at sikre en meningsfuld hverdag for vores beboere, hvor ressourcer kommer i spil og fokus holdes på det hele menneske og den enkeltes selvbestemmelse i eget liv.

Vi har tre boenheder: Solkrogen, Bøgehaven og Rosenhaven. Alle tre boenheder er indrettet i hyggelige miljøer og med grønne områder omkring.

Vi har små gårdhaver, hvor beboerne kan nyde en solstråle og hinandens selskab, og så har vi fire katte, som bidrager med omsorg, sjov og glæde.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Strandgården Lykke Corfixen på tlf. 29 45 76 85 eller administrativ medarbejder Rikke Højsgaard på tlf. 29 37 12 87

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Du kan se mere om SOSU-job i Assens Kommune på www.assens.dk/sosu eller ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Syddanmark
Social- og sundhedsassistent
Assens
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Assens

Andre job der minder om dette

    Assens Rådhus

    Assens Kommune - Hjemmeplejen

    Leder til Morgendagens Hjemmepleje i Tommerup

    Fuldtid

    Møllebakken 22, 5690 Tommerup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vil du være med til at udvikle Morgendagens Hjemmepleje? Tror du på, at vi kan gøre det lidt bedre i morgen, end vi gjorde i dag? Er du træt af at tælle minutter, og kan du se fidusen i, at sygeplejer... Læs mere
    Assens Rådhus
    Assens Rådhus

    Deltid

    Strandgade 81, 5683 Haarby, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Har du en god energi og et højt humør? Er du uddannet social- og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent, og vil du være en del af en skøn arbejdsplads, hvor vi vægter arbejdsmiljø, fleksibilitet, ... Læs mere
    Assens Rådhus
    Udløber snart

    Fuldtid

    5683 Haarby, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job