1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Assens
UDLØBET

Assens Kommune - Center for rehabilitering og akutpleje

Social- og sundhedsassistent med styr på den faglige rygsæk til Center for Rehabilitering og Akutpleje

Deltid

Permanent

Østergade 7B, 5492 Vissenbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
Assens kommune
ID: 2572231
|
Indrykket for 106 dage siden
Er du social- og sundhedsassistent, og brænder du for at hjælpe borgere med komplekse forløb godt videre? Ser du borgernes ressourcer som en styrke, og er du tilhænger af den rehabiliterende tankegang? Og har du lyst til at arbejde med positive og engagerede kolleger i et godt, inspirerende og tværfagligt arbejdsmiljø? Så håber vi, at netop du vil være vores nye kollega.

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje søger vi 1 social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt med vagt hver anden weekend pr. 1. maj 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen er på 28 timer ugentligt, og det er muligt at få ekstra vagter.

Hvem er vi

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje står vi midt i en udviklingsproces, som skal ruste os til fremtidens opgaver. Vi sætter spot på arbejdsgange, kompetencefordeling, tværfagligt samarbejde, overgange, fysisk indretning, kultur, patientsikkerhed m.v. Alt sammen med det formål, at borgere i midlertidige ophold oplever tryghed, flow samt sammenhængende og meningsfulde forløb af høj kvalitet.

Vi har til huse i Vissenbjerg, tæt på motorvejen og ca. 20 minutters kørsel fra Odense.

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje modtager vi borgere i ustabile forløb fra sygehus og eget hjem.

Vi er et tilbud med intensiv rehabilitering og gæsteophold/aflastning for kommunens borgere med behov for:

  • genoptræning og rehabilitering efter sygehusindlæggelse eller efter sygdom uden indlæggelse
  • behandling, hvor borgerens behov for pleje er svært at imødekomme i eget hjem, f.eks. fortsat ustabile og komplekse forløb efter udskrivelse fra sygehuset
  • akutpleje til forebyggelse af hospitalsindlæggelse
  • afklaring, herunder vurdering og afklaring af borgerens ressourcer, samt af fremtidig behov for rehabiliterende indsats
  • aflastning af pårørende.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt hold, som rummer både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, visitator, husassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeut. Desuden er vi uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejerskestuderende, og vi har generelt fokus på kompetenceudvikling

Vi sætter en ære i et godt tværfagligt samarbejde – vi løfter i flok, og det er vi stolte af. Vi har det godt sammen, vi interesserer os for hinanden, og vi kan også tale om andet end arbejde.

”Jeg glæder mig over at have et job, hvor jeg indgår i et tværfagligt stærkt team, hvor vi passer på hinanden, og hvor vi også har tid til andet end faglige snakke” – fortæller Anja, SSA.

Om jobbet

”Ingen dage er ens, og hver dag er fuld af læring – også selvom man har været i faget i mange år. Der er tydeligt højt til loftet og plads til spørgsmål” – fortæller Rikke, SSA.

Hvis vi er så heldige, at du vælger os, kan vi tilbyde dig:

  • spændende, varierende og udfordrende opgaver
  • en hverdag, hvor borgerens mål, ønsker, motivation og ressourcer er omdrejningspunktet
  • godt tværfagligt samarbejde med fokus på sammenhængende og koordinerede borgerforløb
  • skønne kolleger, der står klar til at tage imod dig.

Vores opgaver spænder bredt, og vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Vi skal nok sørge for, at du får en god introduktion og den oplæring, du har brug for.

"Da jeg startede på Rehab, følte jeg, at jeg faldt lige ned på min plads. Jeg blev taget så godt imod og fik hurtigt mine egne opgaver” – fortæller Line, sygeplejerske.

Hvem er du

Som social- og sundhedsassistent ved vi, at du er dygtig og eftertragtet. Vi håber alligevel, at du vil kigge vores vej, for vi har brug for dig og vil sætte stor pris på dit bidrag.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har den faglige rygsæk pakket og klar
  • kan lide udfordringen i uforudsete og akutte opgaver
  • arbejder rehabiliterende som en naturlig tilgang til arbejdet
  • har fokus på borgeres ressourcer
  • har en bred sygdomsindsigt og er parat til at lære nyt
  • ser tværfagligt samarbejde som en styrke
  • har en positiv og nysgerrig tilgang til forandringer
  • har gode it-kundskaber.

Om du er erfaren eller nyuddannet er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og synes, at det komplekse borgerforløb er spændende.

”Min arbejdsplads oser af omsorgsfulde kolleger – jeg sætter stor pris på det gode arbejdsmiljø” – fortæller Anja, SSA.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Lene Hauberg Andersen på telefon 25 23 29 83 eller social- og sundhedsassistent/TR Anja Køhler Hansen på telefon 24 61 41 65.

Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og møde os. Vi byder gerne på en rundvisning og en hyggelig snak. Ring til os, så laver vi en aftale.

Ansøgningsfristen er den 25. april 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 29. april 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Syddanmark
Social- og sundhedsassistent
Assens
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Assens

Andre job der minder om dette

    Assens kommune

    Assens Kommune - Plejecenter Holmely

    Social- og sundhedsassistent i aftenvagt til Plejehjemmet Holmely

    Deltid

    Indre Ringvej 8, 5560 Aarup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Tør du tage ansvar, og har du hjertet med i det, du laver? Vil du være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere? Og kan du bidrage til et godt arbejdsmiljø? Så er vi måske din... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Fuldtid

    Indre Ringvej 8, 5560 Aarup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du let til smil, er du stolt af dit fag, og har du anerkendende tilgang til borgere og kollegaer? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi forsøger at gøre tingene anderledes, og hvor vi hel... Læs mere
    Assens kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Odensevej 29C, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og har du mod på en udfordrende og spændende hverdag, hvor du dagligt gør en positiv forskel for vores borgere? Er du stolt af din faglighed, og kan du sæt... Læs mere
    Assens kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Østergade 7A, 5492 Vissenbjerg, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Vil du være med til fortsat at skabe et unikt plejehjem med en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere? Motiveres du af smil og taknemmelighed, og har du hjertet med i det, du laver? Og kunne du... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Deltid

    Krengerupvej 3, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Har du lidt ekstra tid, som du vil bruge på at gøre en forskel og samtidig blive betalt for det? Vil du have et job, hvor du selv bestemmer, hvor du vil arbejde, hvor mange timer du vil arbejde, og hv... Læs mere
    Assens kommune
Søg efter andre job