1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Rehabilitering/Akutpleje Kirsebærhaven

Social- og sundhedsassistent til fast dagvagt på Center for Rehabilitering og Akutpleje – Kirsebærhaven

Fuldtid

Permanent

Kirsebærhaven 20, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2438004
|
Indrykket for 94 dage siden

Social- og sundhedsassistent, du skal helt sikkert se denne vej!

I Center for Rehabilitering og Akutpleje har vi indlagte borgere til rehabiliteringsforløb. Vi har en vakant stilling og søger derfor en dygtig kollega til vores afdelinger for borgere over 65 år.

For stillingen gælder det, at det er fast dagvagt, gerne fuld tid, med weekendarbejde hver 3. uge. Opstart snarest muligt eller efter aftale.

Selvstændigt arbejde. Fokus på tværfaglighed. Rehabilitering til komplekse borgere. Dette er nogle af de nøgleord, vi ønsker, du skal brænde for som social- og sundhedsassistent.

Vi er ikke i tvivl!
Rehabilitering er både udviklende, spændende, udfordrende og måske også lige noget for dig! Vi arbejder med rehabilitering af borgere i Københavns Kommune, som er blevet visiteret til et midlertidigt rehabiliteringsophold af gennemsnitlig 3 ugers varighed, og vi har et stort flow af udskrivelser og indlæggelser.

Efterhånden som flere borgere udskrives tidligere fra hospitalerne, vil der også være flere borgere, som i en kortere periode har brug for individuelt tilpasset pleje og rehabilitering for hurtigt at kunne genvinde tabte færdigheder eller tilegne sig nye strategier, så de igen kan klare sig i eget hjem. 

Vores borgerforløb er ofte komplekse, da de borgere, vi får indlagt, er for dårlige til at kunne være hjemme. Vi samarbejder tæt i hverdagen for at tilgodese de mange behov, hver enkelt borger har, og vi sætter krav til hinanden omkring høj standard for opgaveløsning. De indlagte borgere er ofte multisyge, hvilket stiller store faglige krav til vores indsats. Vi arbejder målrettet med behandling, fysisk træning, kost, sygeplejefaglig og psykosocial indsats.

Vi har en blandet personalesammensætning, som gør, at vi hver dag yder en stærk faglig indsats til alle vores borgere. Dine kommende kollegaer vil bestå af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmakonomer, rengørings- og køkkenpersonale osv.

Arbejdsdagene er afvekslende med høj grad af medindflydelse og medansvar for den fælles arbejdsopgave. Vi arbejder med individuelt tilrettelagte og målrettede forløb med høj grad af borgerinddragelse, og vi har mange såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du bidrager til at styrke helheden og det tværfaglige samarbejde i afdelingen.

For vores afdelinger gælder det, at vi søger en ny kollega, der

  • er fagligt bredt funderet og gerne har erfaring fra rehabilitering
  • har interesse for og lyst til at arbejde med borgergruppen
  • arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket
  • selvstændigt byder ind med sin egen faglighed – både monofagligt og tværfagligt
  • er ansvarsfuld
  • har IT-erfaring og gerne erfaring med Cura
  • har en positiv indstilling og godt humør

Hvad kan du forvente af os?

  • En god introduktion, så du lærer dine kollegaer og resten af huset godt at kende
  • Synlig og nærværende ledelse
  • Tid til reflektion, sparring og udvikling
  • En arbejdsplads med stor arbejdsglæde!
  • En afdeling med stort fokus på arbejdsmiljø
  • Tæt tværfagligt samarbejde i hverdagen for at tilgodese de behov, hver enkelt borger har
  • Fokus på et godt læringsmiljø og plads til nytænkning, så du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen

Hvem er vi, og vil du være med?
Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads! Vi har derfor en ambition om, at når vi taler om vores sted, så taler vi om det med stolthed. Vi tror på, at vi kan skabe den bedste arbejdsplads med de bedste kollegaer, der hver dag går på job og udfører et meningsfyldt arbejde. Vi vil gerne have dig med på holdet.

Du investerer i os, og vi investerer i dig. I Københavns Kommune er der gode udviklingsmuligheder, og kommunen understøtter behovene og kravene for faglig udvikling.

Københavns Kommune har flere personalegoder fx rabat på Tivolikort, fitnessrabatter og mange dejlige sommerhuse og lejligheder i ind- og udland, man kan leje.  

Hvordan kommer du videre herfra?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Christian Larsen på 2421 6047. På vores hjemmeside kan du få mere information om vores tilbud.

Du må gerne i din ansøgning angive, hvor du har set stillingsopslaget.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer og straffeattest.

Her kan du læse mere om vores arbejdsfællesskaber – de ni pejlemærker, som vi har rundt om og sammen med borgeren.

Søg via linket senest mandag den 18. december 2023
Vi tager løbende stilling til indkomne ansøgninger.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
København
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Lions Neurocenter - Mozart

    Engageret social- og sundhedsassistent til hverdagsrehabilitering på Lions Neurocenter

    Fuldtid

    Tuborgvej 181, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for 12 beboere med kompleks erhvervet hjerneskade, som har brug for forudsigelighed og faste strukturer? Og har du lyst til at arbejde neuropædagogi... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Alléen 6, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du dygtig og ansvarsbevidst? Har du lyst til at være en del af et spændende hus i udvikling? Evner du at arbejde selvstændigt og samtidig sparre med dine kolleger omkring, hvordan vi hjælper borger... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Alléen 6, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du lyst til at være en del af et spændende hus i udvikling? Er du dygtig og ansvarsbevidst? Evner du at arbejde selvstændigt og samtidig sparre med dine kolleger om, hvordan vi hjælper borgerne be... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Følager 15, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du medvirke til at gøre en forskel på et trygt og fagligt unikt plejecenter for ældre borgere med synshandicap? Solgaven Valby søger en social- og sundhedsassistent til en stilling på 32-37 timer ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Udløber snart

    Fuldtid

    Provstevej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du social- og sundhedsassistent, eller har du mange års erfaring med målgruppen evt. som social- og sundhedshjælper, og vil du være med til at skabe et godt og meningsfuldt liv for borgerne i Lyngh... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job