1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Viborg
UDLØBET

Socialt Akuttilbud

Social- og sundsassistent til Socialt Akuttilbud

Fuldtid

Permanent

Guldblommevej 3, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2433759
|
Indrykket for 98 dage siden
Socialt Akuttilbuddet søger en ny kollega.

Vi er et stærkt team, der har stor arbejdsglæde og som er faglig velfunderet. Vi har et godt arbejdsmiljø, og mangler en ny kollega, som kan arbejde alene og på tværs af tilbuddene. Vi giver en god introduktion med sidemandsoplæring, hvor du følger en kollega den første uge, så du bliver klar til at stå på egne ben herefter.

Socialt Akuttilbud er et døgnåbent § 82 c tilbud til borgere i Viborg Kommune fra 18 år og opefter, der oplever en akut psykisk krise. Det kræver ingen henvisning eller visitering at benytte tilbuddet. Borgerne kan henvende sig telefonisk, på mail, sms eller møde personligt op døgnets 24 timer. Derudover har borgerne mulighed for at overnatte i tilbuddet, hvis vi sammen med borgeren vurderer, at det kan give tryghed og ro i krisen.

Når der ikke opholder sig borger i Socialt Akuttilbuddet, hjælper personalet til på et nærtliggende Botilbud. Det vil sige, at din ansættelse er i Socialt Akuttilbuddet men du hjælper til på Botilbuddet Guldblommevej 1, i de timer der ikke er opgaver i Socialt Akuttilbuddet.
Dette giver mulighed for at sparre fagligt med kollegaer på tværs af to tilbud. Du vil blive introduceret for borger og medarbejdere og få den nødvendige oplæring i forhold til de opgaver der er på botilbuddet.

Botilbuddet Guldblommevej 1, er et døgndækket botilbud for borgere over 18 år med sindslidelser og behov for støtte og træning. Læs mere om tilbuddet her.

I Socialt Akuttilbud arbejder vi ud fra en empowerment og recovery-orienteret tilgang, hvor omdrejningspunktet er mestring i eget liv. Krisesamtalen er vores primære metode, hvilket betyder at vi:
  • støtter den enkelte borgers ret til selv at definere sin egen vej og tage beslutninger på egne vegne.
  • synliggør og fremmer den enkelte borgers styrker og skaber en reel samarbejdsrelation mellem medarbejderen og borgeren.
  • har forståelse for at det er borgeren, der forvalter egne ressourcer og definerer ønsker og behov og kontrollerer processen - selvom vedkommende er kriseramt.
  • støtter borgeren i, at denne arbejder ud fra egen selvforståelse og giver borgeren reelle muligheder for at træffe kvalificerede valg og beslutninger.
  • støtter borgeren til at opnå ejerskab i egen situation og til handlinger, fordi handlingerne er udformet på borgerens præmisser.
  • støtter borgeren til at få øje på egne ressourcer og tiltager sig løbende mere kontrol over egen hverdag - også i forhold til akut tilspidsede situationer.

Vi forventer, at du
  • har en relevant sundheds-/socialfaglig uddannelse
  • har erfaring inden for psykiatri
  • har en positiv indstilling til opgaverne og smil på læben
  • har gode kommunikationsevner, kan være lyttende, tilstede i nuet og nærværende
  • kan lide udfordringer og uforudsigelighed i hverdagen
  • har kendskab til og viden om samarbejde med praktiserende læger/vagtlæger, sagsbehandlere i kommunen, kontaktpersoner, regionspsykiatriens klinikker m.m.
  • har kørekort B
  • formår at bevare roen og overblikket i pressede situationer

Vi tilbyder
  • en spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling
  • en arbejdsplads som vægter faglighed højt
  • en arbejdsplads med medindflydelse
  • en arbejdsplads hvor arbejdsglæde og humor vægtes højt
  • en arbejdsplads hvor vi arbejder ud fra Viborg Kommunes værdier mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.
  • aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst

Arbejdstiderne er blandet dag og aftenarbejde og hver 2. weekend.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Socialt Akuttilbud her eller kontakt faglig koordinator Sidsel Krath telefon 24 43 72 77 på hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00, hvis du gerne vil se om jobbet er noget for dig.

Samtaler
Afholdes mandag d. 18. december 2023.

Løn og ansættelseforhold
Efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der referencer og straffeattest.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Midtjylland
Social- og sundhedsassistent
Viborg
Pleje og omsorg
Midtjylland
Pleje og omsorg
Viborg

Andre job der minder om dette

    Botilbuddet Søhuset

    Socialpsykiatrisk medarbejder til Botilbuddet Søhuset

    Fuldtid

    Søndersøparken 9, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Skovvejen 47, 8850 Bjerringbro, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Deltid

    Skårupvej 46, 9500 Hobro, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi gør en forskel for medicinske patienter og deres pårørende - vil du være med? Vi vil have det bedste hold, til at skabe de bedste forløb for patienterne på Medicinsk Afsnit 1, og derfor søger vi DI... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Søndersøparken 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vi har lige nu en ledig plads på holdet som social- og sundhedsassistent ved Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Et arbejde med mening – og masser af muligheder På R2 ... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job