Socialpædagogisk medarbejder til fuldtidsstilling på RED Safehouse
Vores dygtige kollega skal prøve kræfter med ledelse i et nyt job og derfor skal vi bruge en ny socialpædagogisk medarbejder.
Om RED Safehouse Sjælland
RED Safehouse er et tilbud til unge der flygter fra æresrelaterede konflikter, vold og negativ social kontrol. Vi er godkendt efter servicelovens bestemmelser i §§ 66, 109-110 som anbringelsessted og akuttilbud til personer udsat for vold. Vi har 19 akutpladser til unge mellem 16-30 år samt 13 pladser i overgangsboliger.
RED Safehouse har eksisteret siden 2005. Der er udviklet et bæredygtigt koncept, som tilbyder et unikt og helhedsorienteret tværfagligt tilbud. Vi skaber sikkerhed, tryghed og udvikler de unges selvstændighed.
Vi er organisatorisk forankret i RED Center mod æresrelaterede konflikter, som omfatter RED Rådgivning, et krisecenter for minoritetsetniske LGBT+ personer samt to Safehouses; et i Jylland og vores på Sjælland. Vi er ca. 60 ansatte fordelt på de forskellige fysiske adresser. Flere adresser er anonyme grundet sikkerhedshensyn. Vi samarbejder med kommuner, psykologer, politi, sundhedsvæsen og andre relevante aktører.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvor vagterne er fordelt på dag- og aftenvagter. Du vil skulle arbejde hver 3. weekend i et fast rul.
Som socialpædagog hos os arbejder du ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Den pædagogiske opgave er at arbejde med empowerment indenfor en ramme, hvor sikkerhed er altafgørende. Du vil få ansvaret for at skabe den relationelle kontakt til den unge og lave løbende opfølgning på den enkeltes ønsker og mål, sammen med en socialrådgiverkollega.
De unge på RED Safehouse har brug for hjælp til håndtering af akutte krisereaktioner. Reaktionerne er ofte af kompleks karakter som selvskade, angstanfald m.m. Dertil oplever de fleste unge psykiske reaktioner af forskellig art, der kræver omsorg, tydelighed og opfølgning fra dig.
I dagligdagen støttes de unge gennem fælles dagsaktiviteter, uddannelse eller arbejde. Formålet er at understøtte deltagelse i samfundet i det omfang hensynet til deres sikkerhed og psyke tillader det.
Vores hverdag er præget af akutte hændelser og forskelligartede opgaver i forbindelse med de unges individuelle behov. Du vil derfor skulle navigere i en spændende og omskiftelig hverdag, hvor dagene sjældendt ligner hinanden. Der skal ofte handles hurtigt på baggrund af faglige vurderinger af, hvad der er den bedste løsning i øjeblikket.
Der arbejdes endvidere med de nære dagligdags aspekter. Gennem omsorg og anerkendelse støttes de unge i de udfordringer de møder. Det kan dreje sig om alt fra vejledning og støtte under kriser eller følelsesmæssige reaktioner, til at understøtte i praktiske opgaver, så som madlavning, rengøring, forvaltning af økonomi, etc.
RED Safehouse står overfor et år med organisatoriske forandringer, hvorfor du skal synes det er spændende at arbejde med, og bidrage til, forandring på arbejdspladsen.
De sidste par år har vi fokuseret på at få en mere vidensbaseret praksis, samt en nysgerrig og refleksiv tilgang til faglige drøftelser. Dette arbejde fortsætter og målet er at udvikle og fastholde specialiseret viden og færdigheder om indsatser ift. æresrelaterede konflikter.
Hovedopgaver:
Vi søger dig der:
Vi foretrækker desuden:
Vi tilbyder:
Har du spørgsmål om stillingen kan du ringe til afdelingsleder Mai Birk Andersen tlf.: 20460321 eller faglig leder Ellen Mollerup-Degn tlf.: 22326014.
Læs mere om Safehouse og RED Center mod æresrelaterede konflikter på www.red-center.dk
Ansøgningsfrist d. 20. september 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 25. og 26. september. Stillingen ønskes besat fra d. 1. november 2023.
Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgningen
Send en ansøgning til: [email protected]
Ansøgningen bedes vedlagt CV, dokumentation for uddannelse, samt referencer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir