Brænder du for det specialiserede børneområde? Ønsker du at gøre en forskel for sårbare børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier?
Vi søger 2 nye kollegaer til Specialteamet; en fast stilling og et barselsvikariat. Specialteamet er en del af Myndighedsteamet i Familieafdelingen.
Specielteamet skal indgå i en udviklingsproces i forbindelse med den nye Barnets Lov, som træder i kraft til januar 2024. Vi skal arbejde endnu tættere på børn, unge og familier, bevæge os mod mere helhed i sagsbehandlingen, hvor hjemmebesøg, børnesamtaler, netværksmøder vil blive en langt større del af specialteamets opgaver.
Vi arbejder på Rådhuset midt i Frederiksværk. Der er ikke kø på vejen om morgenen og om eftermiddagen. Der er en rar og uhøjtidelig stemning på Rådhuset.
Sker efter gældende overenskomst samt principper om Ny Løn.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagspecialist Nadja Kragh på telefon 5179 5396 eller teamleder Pia Groth Andersen telefon 2117 9313.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.400 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir