1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Rudersdal
UDLØBET

Rudersdal Kommune

Socialrådgiver til det specialiserede socialområde for voksne i Myndighed, Rudersdal Kommune

Fuldtid

Permanent

Stationsvej 36, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2612954
|
Indrykket for 68 dage siden

Har du lyst til at arbejde med socialfaglige myndighedsafgørelser på det specialiserede voksenområde? Brænder du for at finde frem til lige præcis den indsats, som gør en forskel for den enkelte borger - og er du skarp på at følge indsatsen til dørs? Så har vi stillingen til dig i Social Myndighed og Rådgivning, Rudersdal Kommune!

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i den Socialfaglige Gruppe. Du får gode kollegaer og kommer til at arbejde i et tværfagligt miljø. Vi har fokus på en samlet og koordineret indsats for borgerne, og har et godt kollegialt samarbejde, og fokus på trivsel i gruppen.

Du får en fleksibel arbejdstid, og mulighed for at arbejde hjemmefra 1 dag om ugen.

Din profil

Hvis du brænder for handicapområdet, så er det et absolut afgørende match! Vi ser gerne at du har erfaring, men har du den rette profil, så kan du også som en frisk nyuddannet kollega med en socialfaglig profil, og nye ideer, også være den rette kandidat.

Vi sætter følgende kompetencer højt hos vores nye kollega:

  • Du arbejder helhedsorienteret med borgerens mål i centrum.
  • Du ser værdien i at opbygge en tillidsbaseret professionel relation til borgeren.
  • Du evner at have flere bolde i luften, og via en god struktur at prioritere i opgaverne.
  • Du har en faglig refleksionsevne, og kan se værdien i faglig sparring og supervision med dine kollegaer.
  • Du har solide faglige kompetencer, og kan træffe afgørelser inden for servicelovens §§ 95/96 og 100.
  • Du kan etablere gode og professionelle samarbejdsrelationer internt, som eksternt

Den socialfaglige gruppe på voksenområdet for borgere over 29 år består af, 1 tværgående faglig koordinator og 11 sagsbehandlere som er delt i et psyko-socialt/- og et handicapteam, for at opnå større specialviden.

Du bliver en del af handicapteamet. Dine kerneopgaver som sagsbehandler i afdelingen bliver, at afklare borgerens støttebehov, træffe afgørelser om den rette støtte, og følge op på mål og indsatser efter serviceloven. Du får din egen sagsstamme, og bidrager ind i de opgaver vi skal løse i fællesskab, f.eks. af Åben Rådgivning, vagtfunktion mv.

Derfor skal du vælge os

Vi er en myndighedsafdeling med forskellige fagprofiler, perspektiver og dermed med en livlig og berigende dialog, hvor vi spiller hinanden bedre. Du vil møde åbenhed og lyst til sparring. Der er højt til loftet, en uformel tone og lyst til sociale fællesskaber.

Vi har fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor faglig og personlig udvikling er vigtig. Vi holder ugentlige møder med hele den Socialfaglige Gruppe. Der ud over er der faglig sparring for henholdsvis handicapteamet, og det psykosociale team.

Vi tilrettelægger et introduktionsprogram, som afpasses efter dine kompetencer og behov, herunder mulighed for at få tilknyttet en mentor

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer med fleksibel arbejdstid. Vi tilbyder ansættelse og løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Vi forventer at du kan starte d. 1. august 2024 - men tager også gerne imod din ansøgning hvis det er før eller efter denne dato.

Om os

Den Socialfaglige Gruppe er en del af det sociale område i Rudersdal Kommune. Vi ønsker at skabe de bedste muligheder for psykisk trivsel og deltagelse i meningsfulde fællesskaber. Derfor arbejder vi sammen om at etablere stærke forebyggende og tidlige indsatser, i et samlet socialområde. Vi gør det i et tæt tværgående samarbejde med almenområdet. Det samlede socialområde dækker indsatser for børn, unge og voksne. Det hviler på et fælles fundament af tværgående værdier og faglige pejlemærker, som er et stærkt borgerperspektiv, deltagelse, rette støtte til rette tid og sammenhæng.

Vi har til huse i en fælles administrationsbygning i Birkerød, som ligger 100 m fra S- togstationen.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du er velkommen til at kontakte os og aftale et besøg forud for din ansøgning.

Ansøgningsfrist er søndag d. 16. juni.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor

Samtaler: Forventes afholdt torsdag d. 20. juni fra kl. 08.30 til 15.30

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Rudersdal
Sagsbehandler
Hovedstaden
Socialrådgiver
Rudersdal
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rudersdal Kommune

    Socialrådgiver til det specialiserede socialområde for voksne i Myndighed, Rudersdal Kommune

    Fuldtid

    Stationsvej 36, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    Øverødvej 3, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Deltid

    Nedenomsvej 22, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job