1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Kerteminde
UDLØBET

Kerteminde Kommune

Socialrådgiver til børnehandicap-området

Fuldtid

Permanent

Lindøalleen 51, 5330 Munkebo, Danmark

SE PÅ KORT
Kerteminde kommune
ID: 2679051
|
Indrykket for 72 dage siden
Har du lyst til at være med til at skabe sammenhæng for børn og unge med en funktionsnedsættelse samt deres familier, så læs videre her:

Vi søger en socialrådgiver til ansættelse i børnehandicapteamet med opstart 1. oktober 2024 eller snarest muligt. Børnehandicapteamet er en del af Familierådgivningen under Familie, Børn- og Ungerådgivningen i Kerteminde Kommune. Familierådgivningen består af tre teams – modtagelsen, familieteamet og børnehandicapteamet.

Børn, Familie & Ungerådgivningen er en tværfaglig afdeling, som rummer alle trivselsfremmende og forebyggende indsatser på børn og ungeområdet. Afdelingen ledes af én fælles overordnet leder og 4 faglige ledere for de ca. 60 medarbejdere.  Alle er organiseret i teams inden for  Sundhedsplejen, PPR, SSP, Modtagelsen, Familieteamet og Børnehandicapteamet.

Hvem bliver dine kollegaer:
Børnehandicapteamet består på nuværende tidspunkt af to dygtige, erfarne og engagerede socialrådgivere og en faglig leder. Teamet arbejder med børn, unge og deres familier i alderen 0-18 år, hvor barnet eller den unge har funktionsnedsættelser og dermed behov for kompenserende ydelser samt særlig støtte. Teamet vægter drive, engagement, fleksibilitet og ikke mindst humor.

Hvad er dine arbejdsopgaver:
 
  • Råd og vejledning
  • Målgruppevurderinger
  • Behandling af ansøgninger om merudgifter jf. barnets lov § 86, tabt arbejdsfortjeneste barnets lov § 87 og støtte efter lov om social service jf. barnets lov § 90
  • Øvrige former for særlig støtte, herunder anbringelser efter barnets lov
  • Borgermøder, netværksmøder og interne møder
  • Udarbejdelse af screeninger, afdækning og børnefaglige undersøgelser
  • Udarbejdelse af børnehandicapudredninger
  • Behandling af ansøgninger om hjemmetræning samt tilsyn mm.
  • Opfølgning på bevillinger og foranstaltninger
  • Tilsyn med anbragte børn og unge
  • Vi arbejder med DUBU og ICS

Vi ønsker os, at du:
  • Har erfaring med komplekse børnehandicapsager, herunder viden om – og vurdering af handicapkompenserende ydelser.
  • Har erfaring med det specialiserede socialområde, herunder erfaring i sociale sager med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, støttende indsatser efter barnets lov og anbringelsesområdet.
  • Har erfaring med inddragelse af børn og unge
  • Er socialfagligt ambitiøs samt har erfaring med at arbejde systematisk og inddragende med fokus på ressourcer og relationer.
  • Skal have erfaring med myndighedsrollen, være empatisk, løsningsfokuseret i mødet med borgerne, samarbejdspartnere og kollegaer.
  • Skal have gode kommunikative færdigheder, herunder rutine i at forstå lovgivning, principafgørelser samt udarbejdelse af afgørelser.
  • Skal have erfaring med DUBU, Netforvaltning Sundhed, kendskab til ICS-metoden samt familierådslagning.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et teamsamarbejde.
  • Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Hvad tilbyder vi?
Familie, Børn og Ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation med et godt socialt miljø. Som medarbejder bliver du en del af en kultur, hvor fagligt fællesskab, tværfagligt samarbejde og nysgerrighed vægtes højt.
I afdelingen arbejder vi målrettet på at styrke vores faglighed. Vi prioriterer, at vores ansatte kan opkvalificere sig løbende og at alle får supervision.

Yderligere information:
Arbejdstiden er 34 - 37 timer om ugen i en fastansættelse.
Stillingen er til besættelse d. 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse. Kørekort er et krav.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder af børnehandicapteamet Christina Engelbrekt Rohde på mail.: [email protected] eller ringe på tlf. 2339 3849. Du kan også skrive til lederen af Familie, Børn- og Ungerådgivningen Youssef Bibi på mail: [email protected]

Du søger ved at sende os din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringsserver, således vi har modtaget den senest d. 21. august 2024 kl. 00:00.

Ansættelsessamtaler vil foregå mellem d. 27. august 2024.

Vi glæder os til, at modtage din ansøgning.

 

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Syddanmark
Socialrådgiver
Kerteminde
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Kerteminde

Andre job der minder om dette

    Kerteminde kommune

    Kerteminde Kommune

    Lærer søges til Langeskov Skole

    Fuldtid

    Rønningevej 38, 5550 Langeskov, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Lærer til Langeskov Skole – vil du med på vores hold – og blive en del af holdet? Søger du … luftforandring og nye udfordringer? at arbejde på en skole med en stærk profil og med ”hjerne og hjerte” på... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Deltid

    Regnar Langesvej 1, 5300 Kerteminde, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du vores nye lærer på Kerteminde 10. klassecenter? Kerteminde 10. klassecenter har vokseværk og har derfor en ledig lærerstilling til besættelse hurtigst muligt. Vi forventer en dygtig, engageret o... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Fuldtid

    Grønvangen 32, 5550 Langeskov, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Barselsvikariat Kerteminde Kommunes specialbørnehave, Orange planet i Langeskov, søger pr. 1. december 2024 en fysioterapeut 37 t/u. Vi søger en fysioterapeut der har lyst til at arbejde med børn inde... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Kerteminde kommune

    Fuldtid

    Andekæret 149, 5300 Kerteminde, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Autoriseret psykolog søges til spændende stilling med behandlings – og udredningsarbejde med børn, unge og familier. Familiehuset i Kerteminde søger en autoriseret psykolog 37 t/ uge fra 1.1.2025 Psyk... Læs mere
    Kerteminde kommune
    Nordfyns Kommune

    Fuldtid

    Vesterled 8, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Jobcenter Nordfyn søger jobrådgiver til aktivitetsparate kontanthjælpsborgere og ressourceforløb – 37 timer pr. uge med mulighed for valg af 4 dages arbejdsuge . Er du passioneret for at hjælpe borger... Læs mere
    Nordfyns Kommune
Søg efter andre job