1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herning
UDLØBET

Region Midtjylland - Socialmedicin og Rehabilitering, Gødstrup

Socialsygeplejerske til Socialmedicin- og Rehabilitering

Fuldtid

Permanent

Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2520811
|
Indrykket for 157 dage siden

Da vores socialsygeplejerske har søgt nye udfordringer, søger vi hendes afløser. Der er tale om en fuldtidsstilling, som organisatorisk hører under Socialmedicin og Rehabilitering, men med funktion på hele hospitalet.

Vi søger dig, som har erfaring fra misbrugsområdet og arbejdet med socialt udsatte. Socialsygeplejerskeordningen ved Regionshospitalet Gødstrup retter sig mod socialt udsatte patienter og deres forløb fra indlæggelse til afsluttet behandlingsforløb. Socialt udsatte har ofte samtidige komplekse problemstillinger af såvel somatisk, psykiatrisk og social karakter såsom forbrug af rusmidler og/eller psykisk sygdom, evt. hjemløshed samt oplevelse af stigmatisering og marginalisering. Socialsygeplejerskens opgave er, i samarbejde med det øvrige personale på afdelingerne, at understøtte socialt udsatte patienter i at gennemføre og afslutte det planlagte sundhedsfaglige udrednings- og behandlingsforløb.

Hvem er vi

Personalet ved Socialmedicin og Rehabilitering består langt overvejende af samfundsmedicinske og almenmedicinske speciallæger, læger under uddannelse inden for det samfundsmedicinske speciale, psykiater og psykologer, hvoraf en del er specialistuddannede. Derudover er der ansat socialfaglige konsulenter, socialsygeplejerske, sekretærer, økonomimedarbejder og AC-fuldmægtig, i alt ca. 90 medarbejdere. 

Hvad kendetegner os

Socialmedicin og Rehabilitering løser primært opgaver i feltet mellem sundhedssektoren og den kommunale sektor, og vi arbejder ud fra et bio-psyko-socialt sygdoms- og funktionsevnebegreb på baggrund af WHO´s ICF-model.  Afdelingen er organisatorisk placeret i Regionshospitalet Gødstrup, men etableret i to afsnit med hver sin geografiske placering, hvor Aarhus-afsnittet er beliggende i Regionshuset i Aarhus. 

Socialmedicin og Rehabilitering betjener kommuner i hele Region Midtjylland med socialmedicinske og psykologiske ydelser inden for beskæftigelsesområdet og i forhold til borgere i den arbejdsføre alder. Afdelingen er altovervejende finansieret ved indtægtsdækket virksomhed gennem levering af kontraktaftalte ydelser samt ad hoc-ydelser til regionens kommuner. Der er tale om såvel kliniske opgaver, som forvaltningsmedicinske uden borgerkontakt. Opgaverne har karakter af undersøgelse, udredning, rådgivning, konsultation og supervision.

Regionsklinikken Klinik for Almen Medicin i Lemvig er organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret i Socialmedicin og Rehabilitering. Desuden varetages sekretariatsbetjeningen for det regionale samråd vedr. senabort og sterilisation og endelig er afdelingen også involveret i behandling af voldtægtsramte i samarbejde med Center for Voldtægtsramte under Akutafdelingen på RHG.

Hvad kan vi tilbyde

  • Et udfordrende og spændende felt, da socialsygepleje i Region Midtjylland er i en rivende udvikling 
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig udvikling
  • Stor selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen
  • En afdeling med et velfungerede tværfagligt samarbejde og mulighed for tværfaglig sparring
  • Faste traditioner med fælles fredage for de to afsnit, årligt seminar og sociale sammenkomster
  • Et tværregionalt samarbejde med de andre socialsygeplejersker i regionen

Dine kvalifikationer og kompetencer

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Klinisk erfaring med socialt udsatte borgere/patienter og meget gerne efteruddannelse. Det er en fordel at have  viden om de miljøer, hvor mennesker med komplekse sociale problemer færdes.
  • Kendskab til regionale og kommunale tilbud til personer med rusmiddelforbrug, hjemløshed og/eller psykisk sygdom 
  • Gode kommunikative og pædagogiske evner
  • Du kan arbejde selvstændigt og prioritere opgaver i en travl hverdag 
  • Du evner at tænke kreativt, finde pragmatiske løsninger og ser en styrke i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Gerne erfaring med eller lyst til at undervise og vejlede kollegaer på sygehuset

Opgaver og ansvarsområder 

  • Understøtte socialt udsatte patienter i at gennemføre og afslutte det sundhedsfaglige behandlingsforløb
  • Give personalet redskaber og faglig viden til at forstå, rumme og håndtere denne patientgruppe
  • Vejlede øvrigt sundhedspersonale i abstinensbehandling, rusmidler og substitutionsbehandling i bl.a. smerteproblematikker
  • Koordinere forløb for socialt udsatte, eksempelvis fra akut modtagelse til indlæggelse i somatiske afdelinger, overgange til psykiatri, ambulante forløb eller forløb i kommunalt regi, med fokus på kontinuitet og medinddragelse af patienten
  • Sætte sig ind i behandlingstiltag og tilbud på udsatte- og misbrugsområdet og anvende dette i sygeplejen til socialt udsatte patienter

Er du vores nye kollega?

Har du nogen spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefpsykolog Camilla Rasmussen, mail: [email protected] tlf: 21 77 99 36 eller cheflæge Ulrik Steen, tlf. 29 61 08 72. 

Du kan læse mere om Socialmedicin og Rehabilitering og vores virksomhedsgrundlag her: Om os - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup (regionshospitalet-goedstrup.dk) 

Detaljeret stillings- og funktionsbeskrivelse findes her

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet reference og indhentet børneattest som en forudsætning for ansættelsen.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 13. marts 2024. 

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 20. marts 2024.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Midtjylland
Sygeplejerske
Herning
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Herning

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Operation og Intensiv

    Operationssygeplejerske, Regionshospitalet Gødstrup

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Ønsker du en hverdag hvor du kan koncentrere dig om kun én patient ad gangen, så se nærmere her! Vi er blevet opnormeret og søger derfor nye ambitiøse og humørfyldte kolleger. Operationsafsnittet Gøds... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Sygeplejerske søges til Børn og Unge Sengeafsnit, Regionshospital Gødstrup B rænder du for at arbejde med børn og unge og deres familier? Har du planer om at søge ind på sundhedsplejerskeuddannelsen? ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Brænder du for at arbejde med børn og deres familier. Har du lyst til et job, hvor du deltager i behandling og udredning af børn mellem 7 og 13 år og med faglighed og kollegial sparring i højsædet, så... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Kære sygeplejerske Har du lyst til et job hvor høj faglighed, medindflydelsen og kollegial sparring er den røde tråd på arbejdspladsen, så har vi lyst til at arbejde sammen med dig. Vi har på grund af... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job