1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Frederikshavn
UDLØBET

Kystredningstjenesten Redningsstation Skagen

Søværnets Overvågningsenhed søger en leder til Kystudkigsstation Skagen.

Fuldtid

Permanent

Oliekajen 17, 9990 Skagen, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2513775
|
Indrykket for 64 dage siden
Har du interesse i at arbejde som leder i et maritimt team på land, hvor du er med til at skabe overblik over den maritime situation i farvandene omkring Danmark?

Det har du mulighed for nu.

Om os

Kystudkigsstation Skagen er underlagt Maritimt Overvågningscenter, der er beliggende i Frederikshavn og organisatorisk forankret under Søværnets Overvågningsenhed. Kystudkigsstation Skagen er én ud af i alt fire kystudkigsstationer i Danmark.
Kystudkigsstationen ligger i Skagen, lige ved siden af Det Grå Fyr, og du indgår i et team på i alt 6 kolleger, der deler vagterne på 12 timer mellem sig på døgnbasis.

Om stillingen

Dit job består i at holde udkig fra stationen ved Det Grå Fyr. Der holdes udkig døgnet rundt, 365 dage om året, så du skal påregne lange vagter, skiftende arbejdstider, natarbejde samt arbejde i weekender og helligdage.

Som vores kommende leder for Kystudkigsstation Skagen vil du få et selvstændigt job, hvor du ved brug af radar, Automatisk Identifikations System (AIS), kikkert mm., skal identificere, registrere, overvåge og fotodække skibe i farvandet ved Skagen. Gennem registrering og tastning af fakta om skibstrafikken, er du med til at skabe et maritimt overbliksbillede, der anvendes i en række sammenhænge af Forsvaret og øvrige danske myndigheder.

Som leder af Kystudkigsstationen har du ansvaret for afholdelse af udviklingssamtaler, seniorsamtaler, årlige lønsamtaler, afholdelse af personalemøder, sygesamtaler mm. med dine 5 medarbejdere.
Du forestår bestilling af varer, ydelser, månedsregnskab, vagtplanlægning og er ledelsesrepræsentant i Søværnets Overvågningsenheds arbejdsmiljøudvalg

Vi kan tilbyde et selvstændigt job med sidemandsoplæring og korte uddannelsesforløb, der sætter dig i stand til at fungere i jobbet som udkig, samt de administrative pligter og opgaver, som leder.

Om dig

Vi forventer, at du har ledelseserfaring, IT-kendskab på brugerniveau og kan tale, læse og forstå engelsk. Hvis du har maritim erfaring fra handelsflåden eller f.eks. fiskeri, vil det være en fordel.

Du skal kunne arbejde meget selvstændigt, da du er alene på vagten som udkigspost. Vi lægger vægt på, at du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne med sans for detaljer, og at du har gode samarbejdsevner, og er fleksibel i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaverne.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er ledig fra d. 1. juni 2024 og der vil være mulighed for ansættelse og overlevering fra 1. maj 2024.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Stationsleder Kim Løvgreen på tlf. 29609937.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Anette Sveidahl på tlf. 7281 9125.

Ansøgningsfristen er den d. 4. marts 2024.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og vi forventer samtaler gennemføres i uge 12 i 2024.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og evt. kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. Eskadre
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Nordjylland
Leder
Frederikshavn
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    Telia

    Butikschef til Telia, Frederikshavn

    Fuldtid

    Danmarksgade 64, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job