1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Skanderborg
UDLØBET

Daglibrugsen Herskind

Souschef, Dagli'Brugsen Herskind Brugsforening

Fuldtid

Permanent

Daglibrugsen Herskind
ID: 2240733
|
Indrykket for 312 dage siden

Dagli’Brugsen Herskind Brugsforening søger en Souschef


Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at:

  • Være med til at lede en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
  • Få en tæt relation til dine kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
  • Udvikle dig som købmand og leder og samtidig få mange karrieremuligheder i Coop

 

Herskind Brugsforening

Vi er byens dagligvarebutik, og er omstillet til fremtidens Daglibrugs med et salgsareal på ca. 350 m2 samt et væld af serviceydelser, som blandt andet pakkeudlevering, tips & lotto, bageriudsalg, og renseri-aftale.

Vi har skole i Byen og vi er et hold på 23 forventningsfulde medarbejdere, som glæder sig til at byde dig velkommen.

Herskind Brugsforening ligger Vest for Århus - ligger mellem Silkeborg / Århus og Randers / Skanderborg (5 min fra afkørsel 47 Tilst).

Herudover udlejer vi en ejendom og vi driver vores egen OK-tank.


Bliv en del af den lokale købmand
Som SouschefHerskind Brugsforening er du uddelerens højre hånd og stedfortræder, og du er med til at træffe driftsmæssige beslutninger i butikken. Du får dermed erfaring med alle ledelsesmæssige opgaver, hvilket betyder at du:

  • Har medansvar for den praktiske ledelse i butikken
  • Tager medejerskab og forpligter dig loyalt og engageret i forhold til at nå de givne budget- og omsætningsmål
  • Udvikler butikken og præger sortimentet


Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandsskab og være med til at præge sortimentet samt bringe lokale varer ind.

 

Om dig

Som person er du først og fremmest smilende og udadvendt - og du kan lide at tale med mennesker.

Du er købmand til fingerspidserne og brænder for at optimere butikkens indtjening. Du er initiativrig og bruger kreative løsninger, således kunderne altid møder en salgsklar og inspirerende butik.

Du er forandringsparat og bidrager til, at nye tiltag implementeres og udbredes med succes - eksempelvis scan & betal, Coop-app, mv.

Ideelt set er du faglært salgsassistent med mindst 1 års erfaring fra dagligvarebranchen.

Du har god forståelse for regnskab, og forstår sammenhængen mellem handlingerne i butikken og de resultater der skabes.

Du er i besiddelse af humor og generelt positivt indstillet.

Du går forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.

 

Du arbejder som udgangspunkt hver 4. weekend og har 1 ugentlig lukkevagt.
 

Tiltrædelse: senest 1. august 2023

 

Vil du vide mere?

 

Du er velkommen til at kontakte Uddeler Casper Bilenberg Johansen på telefon 61 41 64 09 – Du er også velkommen til et kig forbi butikken til en snak eller kontakt Coop HR-Partner Mads-Bo Pedersen på telefon 28 34 54 81

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 31. maj 2023

 

I Dagli' Brugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

I Dagli’Brugsen er vi tættere på kunderne
Dagli’Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv i de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.
Bliver du ansat i Dagli'Brugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
Skanderborg
Souschef
Midtjylland
Ledelse
Skanderborg
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Gourmiddag Food ApS produktionskøkken

    souschef søges

    Fuldtid

    Sønderskovvej 15, 8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Alleen 2, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Skolevej 10, 8670 Låsby, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job