1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Glostrup
UDLØBET

Glostrup Hospital

Spændende og alternativ stilling på RCØ

Fuldtid

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2346990
|
Indrykket for 14 dage siden
Er du sygeplejerske, og brænder du for et job, hvor patienten er i centrum på en anden måde end almindeligvis på hospitalet. Kan du lide at samarbejde med tværfaglige aktører og spiller det en central rolle for dig at sikre gode og stabile patientforløb? Kan du lide at undervise eller har lyst at lære det. Så bliv sygeplejerske i Ekstern funktion på Respirationscenter Øst.

Hvem er Respirationscenter Øst (RCØ)
RCØ er en del af Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte og er ét af tre respirationscentre i Danmark. Afdelingen er delt i tre enheder, som arbejder tæt sammen -Sengeafdeling, Ambulatorium samt Ekstern funktion.

RCØ er et højt specialiseret speciale med ca. 1600 patienter tilknyttet. Vi modtager børn og voksne, der lider af sjældne og kroniske respirationshandicap. Cirka 280 af disse patienter er hjemmerespiratorbrugere med et tilknyttet hjælperhold, der varetager overvågning og behandling i hjemmet på delegation fra Respirationscenter Øst i patientens eget hjem.

Vi har et stort tværfagligt afsnit bestående af én ledende overlæge, to ledende oversygeplejersker, socialrådgivere, læger, kliniske sygeplejespecialister, sekretærer samt en personalegruppe bestående af sygeplejersker, sosu-assistenter og sygehjælpere. RCØ er inddelt i sengeafsnit, ambulatorium samt Ekstern funktion.

Ekstern funktion
Ekstern funktion består af en lille gruppe sygeplejersker, der arbejder tæt sammen i en selvstændig enhed, men med stort samarbejde med resten af RCØ – ambulatoriet, sekretærer og socialrådgivere.

Ekstern funktion har et ansvar for at føre tilsyn med den respiratoriske pleje, behandling og overvågning i hjemmet. Dette varetages blandt andet ved afholdelse af audit af de respiratoriske hjælpere, modtagelse af logbogsnotater fra de respiratoriske hjælpere og via tilsynsbesøg i hjemmet. Vi har løbende dialog med brugere, respiratoriske hjælpere, bureauer, kommuner, skoler, institutioner og andre hospitaler med det sigte at samstemme og optimere rammerne omkring respiratorbrugeren.

Ekstern funktion arbejder for at sikre behandling af høj kvalitet til patienten i hjemmet samtidig med, at de får et så frit liv som muligt indenfor gældende rammer.

Du vil blive tilknyttet Ekstern funktion, som består af en motiveret og engageret personalegruppe, hvor intern sparring fylder meget i hverdagen. Vi vægter høj faglighed og et godt arbejdsmiljø højt, hvor tonen er god, fri og respektfuld. Der er et stort samarbejde med resten af RCØ og bl.a. for at sikre at den kliniske viden opretholdes vil du skulle tage enkelte vagter og gerne weekendvagter med en mindre frekvens på sengeafdelingen – her er normeringen god og fagligheden høj. Vagterne vil naturligvis følge en ønskeplan og kun ligge efter aftale med dig.

Vi ønsker af dig, at du:

  • Som sygeplejerske har nogle års erfaring, det kan være fra en sengeafdeling, fra en (gerne) administrativ stilling i primærsektoren, evt. som visitator, eller erfaring fra/med respiratorbehandling i hjemmet eller lign.
  • Besidder både sygeplejefaglige og administrative kompetencer.
  • Har gode kommunikative og pædagogiske evner, herunder erfaring med at kommunikere med mennesker i krise.
  • Trives med at koordinere indsatser og være dén der samler trådene.
  • Har lyst til at undervise respiratoriske hjælpere og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kendskab til SP eller lign. dokumentationssystemer er en fordel.
  • Besidder sociale kompetencer, hvor du kan bidrage til et godt mono- og tværfagligt samarbejde samt et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder bl.a.:

  • Et meget spændende speciale, hvor der altid åbner sig nye aspekter inden for specialet.
  • Stærkt kollegaskab og -sammenhold.
  • Grundig introduktion og oplæring i specialet.
  • Kontaktsygeplejerskefunktion for afgrænset patientgruppe.
  • En varieret undervisningsopgave.
  • Opgaver ude af huset – herunder besøg i hjemmene, plejehjem, bosteder, kommuner og på andre hospitaler.
  • Stort fokus på faglig sparring og refleksion.
  • Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter i afdelingen.
Stillingen er primært med dagvagter i Ekstern.

Der vil være weekendvagter med en vis frekvens (hver 3,4 eller 6 weekend f.eks.) og få vagter pr. måned (2 f.eks.) på sengeafdelingen, hvor der naturligvis også sikres omhyggelig oplæring. Specialet er tæt forbundet på tværs af seng, ambulatorium og Ekstern, hvilket medfører behov for tværgående kendskab. På sengeafdelingen er der 5 senge i hverdagen og 3 i weekenderne.

Stillingen er gerne på 37 timer (eller efter aftale).

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem RegionH og DSR/nyløn.

Ansættelse: Den 1. november 2023 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Den 19/9 2023

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 21/9 2023 eller løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som sendes online via linket på denne side.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller vil du gerne se afdelingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerskerne Tippe W. Rasmussen på telefon 30669725, mail: [email protected] eller
Mejse Winnerskjold på tlf.: 21159203, mail: [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Glostrup
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Glostrup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

    Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent

    Fuldtid

    Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard 16, 2605 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job