Er det vigtigt for dig at være en del af et team med et godt sammenhold? Vil du være med at sikre, at forbrugere og investorer kan have tillid til den finansielle sektors arbejde med bæredygtig finansiering? Har du mod på at indtage en central rolle i Finanstilsynets arbejde med EU taksonomien? Så har vi jobbet til dig. For at sikre, at forbrugere og investorer kan have berettiget tillid til det finansielle system, har Finanstilsynet oprettet et kontor for tilsyn med ESG. Vi er aktuelt 11 kollegaer i kontoret og har behov for yderligere fire kollegaer, da området vokser. Vi håber, at du har lyst til at blive en af de fire.
Vi arbejder i en uformel tone og prioriterer at lave ting sammen socialt. Vi stræber efter en høj faglighed og ser en stor værdi i et stærkt samarbejde på tværs af fagligheder for at opnå de bedste resultater.
Om jobbet Vi søger en kollega til kontoret for tilsyn med bæredygtige investeringer og bæredygtighedsoplysninger (ESG tilsyn). I kontoret fører vi bl.a. tilsyn med de oplysninger banker, investeringsforeninger og pensionsselskaber giver investorer omkring deres arbejde med bæredygtighed. Det er vigtigt for tilliden til sektoren, at disse oplysninger er forståelige, konkrete og fyldestgørende samt at oplysningerne stemmer overens med det, som selskabet faktisk foretager sig. Af samme grund fører vi også tilsyn med selskabernes interne processer og underliggende investeringer.
Som vores nye kollega vil du få en væsentlig rolle i at bidrage til og drive kontorets tilsynsaktiviteter i forhold til bæredygtighedsoplysninger i bl.a. årsrapporterne.
Dit fokus vil særligt være på tilsyn med:
- EU taksonomien: De største danske virksomheder skal i årsrapporten redegøre for, hvorvidt deres økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige, som defineret i taksonomiforordningen
- Disclosureforordningen (SFDR): Finansielle markedsdeltagere skal foretage en årlig rapportering om deres finansielle produkters opnåelsen af de bæredygtighedskarakteristika eller de bæredygtige investeringsmål, som er tilknyttet det enkelte produkt.
Det forventes, at der indledningsvis særligt vil være fokus på tilsynet med selskabernes rapportering under EU taksonomien. Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med både andre kollegaer i kontoret og kollegaerne i vores regnskabskontorer, som fører tilsyn med den finansielle rapportering og den kommende ikke-finansielle rapportering under CSRD.
Om dig Kan du sætte kryds ved følgende, er du et godt match til stillingen:
1. Du har interesse eller erfaring indenfor bæredygtig finansiering Du har interesse for bæredygtig finansiering, som du bruger, når du skal sætte dig ind i regler på bæredygtighedsområdet og selskabernes arbejde på området. Det er en fordel, hvis du tidligere har været i berøring med emnet.
Det er samtidigt vigtigt, at du er god til at sætte dig ind i et nyt stofområde på kort tid og sortere det væsentlige fra det mindre væsentlige.
2. Du er god til at formidle på skrift Skriftlig kommunikation er en vigtig del af arbejdet i Finanstilsynet både i den eksterne og interne kommunikation. Det er derfor en fordel, hvis du er god til at formidle dine pointer på skrift, så de er præcise og let forståelige for modtageren. Både på dansk og på engelsk.
3. Du er god til at samarbejde med andre Vi har en del samarbejde på tværs i Finanstilsynet, og det er vigtigt for kontoret, at vi har gode samarbejdsrelationer både med andre i Finanstilsynet, internt i kontoret og med vores kolleger i andre myndigheder i Danmark eller EU.
Det er derfor en fordel, hvis du er god til at samarbejde med andre, også på tværs af fagligheder.
4. Du har en baggrund med fokus på økonomi Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau (cand.merc. eller cand.oecon./polit.). Du har mindst et par års erfaring fra et ministerie, en styrelse eller den finansielle sektor og har erfaring med eller interesse for bæredygtighedsoplysninger i årsrapporterne eller EU taksonomien.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvordan er dine ansættelsesvilkår? Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest. Du vil som udgangspunkt blive ansat som specialkonsulent med mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af erfaring og kompetencer.
Sådan ansøger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest søndag den 22. oktober. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. Samtaler forventes afholdt i uge 44 og 45. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold. Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Henrik Brarup Damgaard på tlf. 61 93 07 72. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på
www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.