1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Hillerød
UDLØBET

Sputnik Stu Hillerød

Sputnik Stu Hillerød søger en underviser til Medielinjen

Fuldtid

Permanent

Nordre Jernbanevej 13, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
Stu ApS
ID: 2613766
|
Indrykket for 25 dage siden

Brænder du for at gøre en forskel i arbejdet med unge mennesker med forskellige udfordringer og sårbarheder? Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, gode kolleger og fokus på de unges ressourcer og udvikling. Vi søger lige nu en kollega til Medielinjens filmspor.

Hvad er Medielinjen?

Medielinjen er en af vores 6 linjer på Sputnik Stu Hillerød. Linjen er opdelt i et Grafisk spor og et Film spor. På Film sporet arbejdes der med film i alle afskygninger; kampagne, flerkameraoptagelse, serielle formater, fiktion, stop motion, m.m. Under de forskellige produktioner skiftes de studerende til at skrive manuskript, instruere, fotografere, optage lyd, finde rekvisitter osv. Vores fokus ligger på at skabe udvikling for den enkelte unge gennem arbejdet med film. Du kan se, hvad vi laver på vores facebookside ”Sputnik Film".

Vi tilbyder:

  • et privat STU-tilbud som arbejder ud fra et relationelt fokus og et afsæt i systemisk og narrativ praksis, samt specifik viden om autisme/psykisk skrøbelighed og psykiatrinære problemstillinger.
  • ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kolleger, der brænder for deres arbejde.
  • et tværfagligt arbejdsmiljø med dygtige lærere, social-/pædagoger, og undervisere med specifikke fagprofiler. Alle fagligheder arbejder ligeværdigt og tæt sammen omkring elevernes udvikling.
  • en anderledes tilgang og organisering. Hos os er alle faggrupper ligestillede, der er kvalificeret medledelse, stærk tradition for efteruddannelse og meget kort til ledelsen.
  • fælles daglige morgenmøder og ugentligt personalemøde, fortløbende sparring og efteruddannelse.
  • god oplæring med onboarding program, introkursus til Sputniks metoder og diagnosekurser efter behov.
  • gode ansættelsesforhold med fælles overenskomst med SL.
  • morgenmad, frokost, kaffe og gode fester.

Stillingen er en fuldtids- og fastansættelse.

Vi søger

Som Stu-underviser hos os har du en delt rolle som både linjefagsunderviser og kontaktunderviser.

I rollen som linjefagsunderviser søger vi dig, som:

  • har gode samarbejdsevner og stærke relationelle kompetencer
  • vil bruge din filmfaglighed til at arbejde socialpædagogisk med unge
  • har undervisningserfaring i kamerateknik og lyssætning
  • har arbejdet med videoredigering (Adobe Premiere Pro)
  • har erfaringer med eller interesse for analog fotografi og mørkekammer
  • er fleksibel og klar til, at dagene altid tilpasses de unges dagsform
  • er nysgerrig og har lyst til at udvikle din egen undervisningspraksis gennem fremvisning og sparring med ledelse og kollegaer
  • har kørekort og målgruppeerfaring (ikke et krav)

I rollen som kontaktunderviser er dine primære opgaver:

  • at have øje for den unges trivsel
  • at arbejde med uddannelsesmål (faglige, sociale og personlige)
  • at netværkssamarbejde (med familie, psykiatri, botilbud, UU-vejleder, jobcenter m.fl.)
  • at dokumentere skriftligt

Hvem er vi?

Sputnik Stu Hillerød (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Fælles for de unge er, at de trives i et roligt og forudsigeligt miljø.

De fleste har diagnoser inden for autismespektret, men også krydsdiagnoser som ADHD, ADD, OCD o.a. Yderligere har en del af de unge udfordringer inden for det psykiatrinære felt f.eks. skizofreni, angst, depression og lignende. Vi lægger vægt på at tilbyde et aktivt ungdomsmiljø samtidig med et solidt uddannelsesfokus. De unge er på uddannelsen i tre år og bliver tilknyttet en af vores mange linjefag.

Undervisningen består af både linjefag, almen dannede fag (fx botræning og medborgerskab) og valgfag (fx billedkunst, japansk, musik, sport og håndværksmæssige fag).

Ansøgningsfrist og mere information

  • Ansøgningsfrist: 2. juni 2024
  • Ansættelse: 1. august 2024
  • Samtaler: vi holder ansættelsessamtaler den 12. og 13. juni. Samtaler forventes afholdt i tidsrummet 9-17.

Send din ansøgning til Olivia Gjelfort på [email protected]. Skriv venligst i emnefeltet på mailen: ”Ansøgning STU Hillerød”.

Stillingen omfattes af Landsoverenskomsten for Private opholdssteder og botilbud m.v. indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Socialpædagogernes Landsforbund. Stillingen er endvidere omfattet af lokalaftale mellem Sputnik og SL.

Læs mere om os på www.sputnikstu.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ledelsen på Sputnik STU Hillerød:
Torbjørn Berg: 26 44 34 39 og Mehtap Özer: 26 14 73 82


Se mere på vores ansøgersite: https://skolensputnik.ofir.com

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Hillerød
Underviser
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Hillerød
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    U/NORD - Milnersvej

    Forrygende matematik- og fysik/kemi lærer søges til fastansættelse!

    Fuldtid

    Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 40, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du en engageret og kvalificeret lærer, der kan undervise i matematik på 9. og 10. kl. niveau og it for begyndere, så har vi et spændende årsvikariat. Vi søger en dygtig underviser i en fuldtidsstil... Læs mere
    HF & VUC Nordsjælland

    Fuldtid

    Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job