Trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens, hvor du skal have mange og forskelligartede bolde i luften, og hvor din kontaktflade er stor? Er du en helhedsorienteret, analytisk dygtig major med gode samarbejdsevner, der søger et stort ansvar og nye udfordringer? Så er du måske den kommende stabschef for 2. Kapacitetsafdeling.
Om os2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
Om stillingenSom Stabschef (STCH) i 2KAP er du overordnet ansvarlig for stabens virksomhed og opgaveløsning. Du refererer direkte til, og er umiddelbar sparringspartner for Afdelingschefen, ligesom du tillige er afdelingens næstkommanderende.
Staben består p.t. af medarbejdere med forskellige grader og vidt forskellig erfaring og baggrund. Staben favner aktuelt områderne S1, S3/5(S8) (UDD) og S4 samt et VEDLELM der også varetager en del af DAR VEDL opgaver og områdebjærgnings-støtte til enheder på øvelse i Oksbøl.
Som STCH og næstkommanderende ved 2KAP, er du et centralt omdrejningspunkt for håndtering og koordination af 2KAP mangeartede og komplekse drifts-, uddannelses- og kapacitetsudviklingsopgaver.
Du er kontaktpunkt for en både intern og ekstern informationsstrøm og vil få en bred og krævende berøringsflade med Regimentsstaben, Hærkommandoen (HKO) og de to Brigader samt de tjenestegrensansvarslige Regimenter. Herudover er der også tætte samarbejdsrelationer til FKO og FMI i relation til støtten til afprøvning og implementering af nye køretøjer, våbensystemer, materiel og simulationssystemer til Hæren og på nogle områder tillige materiel til hele Forsvaret.
Du vil skulle forestå en stor del af den mere komplekse sagsbehandling og samtidigt indgå i forskellig tværfaglige fora på tværs af 2KAP mange forskellige ansvarsområder. Du vil samtidigt indgå i 2KAP chefgruppe og deltage i afdelingens mødefora og tværgående sagsbehandling, idet en stor del af denne skal initieres af dig. Lejlighedsvis vil du også skulle afløse afdelingschefen og vikariere for denne. Der er begrænset rejseaktivitet knyttet til stillingen og rigtigt gode muligheder for regelmæssig hjemmearbejde.
Om digDu har gennemført videreuddannelsestrin II for ledere eller har anden relevant master uddannelse. Gennemført Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) er til fordel, men ikke et krav. Er du optaget på, eller i gang med gennemførelse af Master i Militære Studier eller OFU, ansættes du på en uddannelsesaftale. Udnævnelse til major finder sted når uddannelseskravet er opfyldt.
Du har en bred indsigt og erfaring fra varierende stillinger i Hæren, herunder tjeneste som underafdelingschef. Du bør desuden have erfaring fra operative og forvaltningsfaglige funktioner på niveauet og gerne have forrettet tjeneste på NIV III eller højere. Interesse og rutine i organisatoriske, uddannelsesmæssige og forvaltningsmæssige forhold vil være en ubetinget fordel.
Din væsentligste kompetence er din ledelsesstil, som ventes at være anerkendende, opsøgende, lyttende, udfordrende og skalerbar, da du grundet organisationen kontinuerligt konfronteres med spørgsmål og forhold, der kræver afklaring. Emner og temaer spænder særdeles vidt og fordrer, at du kan kommunikere situationsbestemt, direkte, i klart sprog og i øjenhøjde med personel på (næsten) alle niveauer. Du vil desuden blive udviklet på din dømmekraft, da du dagligt træffer beslutninger i sager af vidt forskellig karakter og jævnligt med implikationer for flere end blot 2KAP.
Du bør tillige besidde en række personlige kompetencer, hvoraf de væsentligste er:
• Indlevelsesevne og helhedssyn
• udadvendt og team-orienteret
• interesse i, at opbygge netværk i forhold til at indhente erfaringer og udvikle ideer i fællesskab med den operative struktur samt studie- og udviklingsmiljøet.
AnsættelsesvilkårStillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg alt efter kvalifikationer og erfaring.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktfore-byggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit faste tjenestested vil være Oksbøl.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende stillingsindehaver, major Niels Søby Løvendahl på telefon +45 4132 0328, E-mail:
[email protected] eller Chefen for 2. Kapacitetsafdeling, Oberstløjtnant Lars K. Lauge Kristensen, telefon +45 2118 0340, E-mail:
[email protected].
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Backhausen Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19917.
Ansøgningsfristen er den 17. november, 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2024.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative og forvaltningsfunktioner.
Om Oksbøl garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark,
[email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge,
[email protected], 2449 3644.