1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Svendborg
UDLØBET

Region Syddanmark - Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Stedfortræder til P1, Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Fuldtid

Permanent

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Syddanmark
ID: 2444519
|
Indrykket for 90 dage siden

Er du en erfaren psykiatrisk sygeplejerske, og ønsker du at blive dus med ledelse?

Stillingen som stedfortræder for oversygeplejerske på afsnit P1 i Svendborg er ledig fra 1. marts 2024

På P1 ønsker vi os en stedfortræder, der kan og vil indgå i et forpligtende samarbejde med oversygeplejersken omkring ledelsesopgaven af vores afsnit.

Dine opgaver

Stillingen er på 37 timer, og du har i udgangspunktet weekendfri hver weekend.  Enkelte arbejdsweekender vil kunne forekomme, særligt i ferieperioder.

Du indgår ikke i fremmødeprofilen, fordi dine opgaver er af overordnet, koordinerende karakter. Du sørger for, at vi bevarer og følger den røde tråd i sygeplejen, jfr. behandlingsplanerne, så vores patienter oplever kontinuitet trods mange skiftende dagens kontaktpersoner.

Du hjælper vores oversygeplejerske med den daglige drift af afsnittet, herunder den akutte vagtdækningsopgave. Du er oversygeplejerskens sparringspartner, og udfører uddelegerede ledelsesopgaver. Du underviser, guider og vejleder kollegerne i det daglige.

Om os

Afsnit P1 er et specialiseret afsnit for patienter med personlighedsforstyrrelser og belastningsreaktioner. Patienter med andre diagnoser bliver også behandlet hos os.

Vi har plads til 15 patienter fordelt på 5 i lukket og 10 i åbent regi, hvoraf 1 plads er patientstyret.

Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang samt DAT (dialektisk adfærdsterapi). Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienterne, hvor pårørende, lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens indlæggelsesforløb.

Personalegruppen består af læger, specialpsykolog, oversygeplejerske, stedfortræder, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgiver, fysioterapeut samt lægesekretær. Fremmødeprofilen blandt plejepersonalet er på 5-5-3.

Om dig

  • Du er en erfaren og kyndig psykiatrisk sygeplejerske.
  • Du kan formidle din viden og dine færdigheder til andre. Du har flair for samarbejde med andre, kan sætte delmål, er systematisk, loyal mod opgaven og kan se helheder. Samtidigt er du god til at kommunikere, så andre oplever dig som tydelig og inspirerende.
  • Du vil gerne lære ledelse i praksis og øve dig i krydsfelterne mellem forskellige, nogle gange modsatrettede, interesser. Du undgår ikke konflikter, men går ind i dem med åbent sind og god vilje.
  • Du hviler i dig selv, bevarer roen og formår at regulere egne følelser i akutte situationer.
  • Du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger. Du er god til at holde hovedet koldt og hjertet varmt, og har blik for andres trivsel (både patienters og kollegaers).
  • Vi ser gerne, at du sætter pris på at arbejde med respekt, tryghed, humor og venlighed.

Vi tilbyder

  • Introduktion til afsnittet, specialet og dine opgaver, tilpasset dine behov.
  • Mentorordning i det omfang du måtte have behov for det, men i mindst 6 måneder.
  • Regelmæssige personalemøder, supervision og refleksion.
  • Gode uddannelsesmuligheder.
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang.

Løn- og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Du vil modtage et fast psykiatritillæg, hvis størrelse afhænger af din anciennitet, samt et funktionstillæg på 25.0000 kr. 

Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis samt dokumentation for tidligere ansættelser og uddannelser. Vi indhenter altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om en referenceperson (seneste nærmeste overordnede) med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Hvis du vil vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Isabel Gindeberg på telefon 20 53 56 98.
For yderligere oplysninger om løn, ansættelsesvilkår m.m. kan vores TR-suppleant for DSR [email protected] kontaktes på mail.

Ansættelsessamtalerne vil blive gennemført den 3. januar 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Oversygeplejerske
Syddanmark
Oversygeplejerske
Svendborg
Psykiatrisk sygeplejerske
Syddanmark
Psykiatrisk sygeplejerske
Svendborg

Andre job der minder om dette

    ORIS Tandlægerne

    Tandlæge med ambitioner søges til Svendborg

    Deltid

    Havnepladsen 3, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Centrumpladsen 21, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Strandstien 1, 5874 Hesselager, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Strandstien 1, 5874 Hesselager, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Søndre Ringvej 6, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kan du bidrage med godt humør, høj arbejdsmoral og er en aktiv medspiller i hverdagen, mens en af vores sygeplejersker nyder sin barsel? Glædes du over at arbejde som nøgleperson i det tværsektorielle... Læs mere
    Rådhuset Vejle
Søg efter andre job