1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Stilling som overlæge i Afdeling for Børn og Unge, Juliane Marie Centret og Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade, Neurocentret, Bodil Eskesen Centret, Rigshospitalet

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2747127
|
Indrykket for 50 dage siden
Juliane Marie Centret

En stilling som overlæge ved Afdeling for Børn og Unge (BUA) i kombination med Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade, Bodil Eskesen Centret (BEC) er ledig til besættelse fra 1. januar 2025 eller snarest derefter. Overlægen vil indgå i staben af læger med særlig funktion i det neuropædiatriske team i BUA samt med lægerne i det neurologiske team i BEC.

Overlægen refererer til cheflægen i BUA i lægefaglige, organisatoriske spørgsmål.

Ansøgeren skal være speciallæge i pædiatri. Ekspertuddannelse i neuropædiatri eller tilsvarende erfaring og uddannelse inden for pædiatrisk neurologi vil være en fordel.

Med overlægestillingen konsolideres samarbejdet mellem BUA og BEC.
I stillingen ligger en ny opgave med at etablere et ambulatorium til vurdering af behovet for neurorehabilitering hos børn og unge med erhvervet hjerneskade. Dette nye ambulatorium vil blive et tværfagligt tilbud til børn og unge med senfølger efter erhvervet hjerneskade ikke kun i forløbet umiddelbart efter hjerneskade, men også hvis der i måneder til år efter afdækkes nye udfordringer. Opgaven vil i meget høj grad være et tværfagligt samarbejde, men rigtig gode muligheder for at sætte dit eget præg på det.
BEC rummer aktuelt fire senge til børn og unge, som lægefagligt serviceres af BUA.
I sengene ligger børn med erhvervet hjerne- eller rygmarvsskade med behov for højt specialiseret rehabilitering.

Funktionen i BEC omfatter fremmøde på BEC to dage om ugen med deltagelse i morgenkonference, stuegang på børn og unge, ambulant virksomhed, undervisning og anden relevant aktivitet.
Overlægen forventes at arbejde tæt sammen med den allerede eksisterende afdelingslæge med funktion i BUA og BEC, hvor begge læger har funktion ca. halvdelen af tiden i BUA som del af det neuropædiatrisk team og ca. halvdelen af tiden i BEC.
Det forventes, at overlægen og afdelingslægen sammen sikrer den nødvendige pædiatriske ekspertise på BEC gennem undervisning, tilpasning af procedurer og tilrettelæggelse af vagtberedskab på BEC med vagtholdet i BUA.
Der forventes tæt samarbejde med det neuropædiatriske team i BUA mhp. at funktionen robustgøres bedst muligt, ligesom der forventes tæt samarbejde med det neurologiske team i BEC.

Det pædiatriske neurologiske lægeteam i BUA består eksklusive ansøger af tre overlæger, en afdelingslæge og en reservelæge. Teamet varetager det neurologiske ambulatorium og stuegang på det semiintensive afsnit med hovedfokus på neuropædiatriske problemstillinger.
Sygdomspanoramaet på afdelingen indenfor pædiatrisk neurologi omfatter neuropædiatri på højt specialiseret niveau og omfatter epilepsi incl. epilepsikirurgisk evaluering, neuromuskulære lidelser, fysiske og mentale handikap, neuro-neonatale problemstillinger, akutte neuropædiatriske lidelser m.v.
De neuropædiatriske læger arbejder tværfagligt med teamets sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, neuropsykologer og socialrådgivere. Der er desuden tæt samarbejde med Klinisk Genetisk Afdeling, Center for Sjældne Sygdomme, Epilepsihospitalet Filadelfia, børneortopædien og de øvrige afdelinger for Børn og Unge i regionen.
Der er særlig opmærksomhed på de unge patienter I samarbejde med Ungdomsmedicinsk Videnscenter mhp. at facilitere transitionen.
Overlægen vil indgå i overlægernes funktion med ca. en månedlig stuegang weekend/helligdag i BUA.

Det neurologiske team i BEC består af 12 neurologiske speciallæger som sammen med vores reservelæger er lægedækningen i BEC i døgnet. Om vores børnepatienter vil der være en særlig gruppe af erfarne sygeplejersker og terapeuter.

Overlægen forventes at initiere og understøtte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor fagområdet.

Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
Afdeling for Børn og Unge varetager højt specialiseret funktion indenfor en lang række fagområder.
Der modtages patienter fra hele landet, hovedsageligt fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, men også Grønland og Færøerne.
Afdelingen har et optageområde svarende til ca. 220.000 borgere, hvoraf ¼ er børn og unge under 18 år.
Afdelingen har i alt ca. 80 læger, heraf 60 speciallæger. Der er 3 vagtlag (for- mellem- og bagvagt).

Afdelingen har stor forskningsaktivitet. Til afdelingen er knyttet 6 lægefaglige professorer og 2 kliniske lektorer. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og jordemoderstuderende samt i speciallægeuddannelsen i pædiatri.

Afdeling for Hjerneskade, Bodil Eskesen Centret
Afdeling for hjerne og rygmarvsskade består af afsnit for hjerneskade og afsnit for rygmarvsskader i alt 65 senge inklusiv de 4 børnesenge og har endvidere et ambulatorie for hjerne og rygmarvsskade patienter, en spasticitetsklinik samt tilbageløbsambulatorie for voksne og unge med erhvervet hjerneskade.

Afdeling for hjerne og rygmarvsskade flyttede ind i BEC ultimo maj 2023 og BEC vil over de kommende år komme til at rumme hele den højt specialiserede neurorehabilitering af både hjerne- og rygmarvsskader og tillige regionale neurorehabiliteringssenge. Der er projekteret med i alt på sigt 125 senge.

Forskning og innovation er et af afdelingens højt prioriterede områder, hvor vi over årene, der kommer, forventer en væsentlig vækst, der vil kræve et aktivt medspil fra alle afdelingens læger. Lige nu rummer afdelingen et professorat, to postdocs og en række Ph.d.-studerende.

Den første udvidelse efter flytningen i maj 2023 vil være centralisering af Region Hovedstadens regionale neurorehabiliteringssenge, hvor det store volumen er de hårdest ramte apopleksi patienter.

==============================================

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Eva Mosfeldt Jeppesen 35451349 eller cheflæge Mette Lindelof 26661166.

Ansøgningsfrist 8. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 25. november.

Søg stillingen via linket på siden.

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden” fra 2007, der kan ses på www.regionh.dk

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 10 vigtigste publikationer.
Publikationer vil blive rekvireret, såfremt bedømmelsesudvalget måtte ønske det.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger.

Interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
København
Overlæge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Afdelingslæge/overlæge i nefrologi søges til Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Islands Brygge 69, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Islands Brygge 69, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job