1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Furesø
UDLØBET

Furesø Kommune - Lyngholm FFO

Stjerne-pædagog til vores fritidsordning for 2.-3. årgang

Deltid

Permanent

Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum, Danmark

SE PÅ KORT
Furesø kommune
ID: 2871587
|
Indrykket for 49 dage siden

Er du vores nye stjernepædagog i fritidsordningen (FFO’en)?

Det håber vi. Vi søger nemlig med en stjernekikkert efter dig, der vil være med til at skabe den bedste FFO for vores børn på 2. og 3. årgang. Hvis du ønsker en ansættelse på mange timer om ugen (mulighed for fuldtid), vil du også få timer ind i skolen, hvor pædagogerne også spiller en vigtig rolle i forhold til børnenes trivsel og udvikling.

Hos os får du masser af mulighed for at sætte dine kompetencer og interesser i spil, når vi sammen skaber et fantastisk fritids- og skoletilbud for vores børn på Lyngholmskolen. Hvis du er kreativ og brænder for et eller andet inden for eksempelvis musik, udeliv, håndværk, sport eller teknologiforståelse, er det en klar fordel, da vi ønsker at have en bred vifte af fede kompetencer i vores medarbejdergruppe, så vi kan tilbyde alle vores børn spændende aktiviteter på Lyngholm.

Du vil altså blive medtilrettelægger af nogle sjove og spændende dage, og du vil opleve, at vi som fritidsordning og skole har et stort fokus på legende eksperimenterende tilgange til læring og kreative og motiverende læringsprocesser. Kort sagt har vi en ambition om at skabe en varieret dag, hvor alle elever skal opleve at trives og lykkes i små og store fællesskaber, hvor deres kompetencer og styrker sættes i spil, så de udvikler selvtillid og selvværd, og hvor udfordringer smelter væk, og læringsglæde og trivsel blomstrer.

Lyngholm ligger smukt placeret i Farum i Furesø Kommune. Vi har dejlige udearealer og egen sø, hvor vi tilbyder 250 glade, aktive og sjove børn masser af leg, sjov og ballade. Vores børn er fordelt i to huse i fritidsordningen (Bakkehuset og Lærkehuset), og de går fra 0. til 3. klasse i skolen.

Vi søger en pædagog til Lærkehuset (FFO for elever på 2. og 3. årgang) - evt. med timer ind i skolen ved fuldtidsansættelse. Som personale arbejder man tæt sammen på tværs af klasser og årgange. Dette giver gode muligheder for at skabe værdifulde fællesskaber og deltagelsesmuligheder for børnene, så hvis du drømmer om at være en del af et team, der brænder for at give alle børn stjernestunder og de bedste betingelser for et godt børneliv, vil du passe godt ind hos os.

Vi forventer, at du er en tydelig, omsorgsfuld og stabil ledestjerne, som vores børn kan følge og opleve tryghed hos. Vi arbejder med en tydelig struktur, hvor vi er fælles om udgangspunkt og mål. Vi tilrettelægger vores aktiviteter efter børnenes interesser, de voksnes passion, årstiden mm. Vi er åbne over for gode idéer og er altid interesserede i, at vi sammen udvikler vores pædagogik og vores udvalg af aktiviteter. Derfor søger vi en pædagog med lyst og mod til at prøve nye tiltag, og som vil udfordre os på vores tankegang - Sammen bliver vi klogere! Det er også vigtigt, at du har et ressourcesyn på vores familier og er aktiv i forældresamarbejdet, da vi anser det for en vigtig faktor for at understøtte børnenes trivsel.

Stillingen kan være på enten deltid eller fuldtid. Angiv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker at blive ansat til pr. uge. Arbejdstiden går senest til kl. 16:45 mandag-torsdag og til kl. 16:15 fredag. Hvis du har særlige ønsker til dit skema, forsøger vi at være imødekommende.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn. Tiltrædelse er 1. maj 2025, men vi kan dog være fleksible i forhold til opstartsdato, hvis vi har fundet den rigtige kandidat.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for FFO'en Anne Kristine Kajberg Riis på telefon 72165870 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er mandag d. 24/3 kl. 23:59. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 25/3 efter frokost og frem.

Hvis du mener, at du er den pædagogiske superstjerne, vi spejder efter, og du gerne vil være en del af vores fællesskab, så affyr din ansøgning om 5-4-3-2-1...
 

Venlig hilsen

Alle os fra Lyngholm

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Furesø
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Furesø
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    DUOS A/S

    Vil du være med til at spille og lege sammen med en 6-årig dreng?

    Deltid

    3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    3540 Lynge, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

Søg efter andre job